Artikel

En samlet og styrket evalueringspraksis

Test- og evalueringsbanken er en samlet indgang til skolens arbejde med evaluering. Her finder du viden og redskaber, din skole kan bruge til at styrke elevernes læring og trivsel gennem formativ evaluering og feedback.

Formativ evaluering
  • Giver lærerne indblik i elevernes faglige og alsidige udvikling som kan bruges til at tilpasse undervisningen
  • Har potentiale til at få alle elever med. Formativ evaluering og feedback peger fremad og viser eleverne, hvor og hvordan de kan rykke sig  

Evaluering er en integreret del af undervisningen, og på jeres skole bruger I formentlig mange forskellige evalueringsformer. Test- og evalueringsbanken har fokus på formativ evaluering, som lægger op til dialog med eleverne.    

Se alle redskaber i Test- og evalueringsbanken

Hvad er formativ evaluering? Se definitionen og få mere viden om formativ evaluering 

 

En samlet indgang til arbejdet med evaluering

Din skole kan bruge Test- og evalueringsbanken som en indgang til jeres samlede arbejde med evaluering og feedback. Ud over at indeholde viden om formativ evaluering og konkrete redskaber og cases, er der også inspiration til, hvordan de obligatoriske test og redskaber anvendes med et formativt sigte.  

Skolen kan bruge indholdet i Test- og evalueringsbanken til at styrke jeres evalueringspraksis, så I bedre kan hjælpe og støtte til alle elever i deres udvikling. På den måde kan test og evaluering gøre det nemmere for skolen at understøtte eleverne, så de får det bedste ud af deres skolegang.

 

Indholdet i Test- og evalueringsbanken

 

Baggrund

Test- og evalueringsbanken er en del af en politisk aftale, som skal styrke evalueringskulturen på skolerne. Se alle initiativer i aftalen på Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside: Test, evaluering og skoleudvikling | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.