Læreplanstemaet og de pædagogiske mål

Her finder du beskrivelsen af læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab og de to pædagogiske mål, der udgør grundlaget for det pædagogske arbejde.

Ikon for læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab
© Børne- og Undervisningsministeriet

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år.

I den styrkede pædagogiske læreplan er det beskrevet hvilke elementer, børn skal møde i det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet for hvert enkelt læreplanstema.

Læs beskrivelsen for netop dette læreplanstema her: Kultur, æstetik og fællesskab (PDF)

 

Pædagogiske mål

Der er fastsat to pædagogiske mål for hvert læreplanstema. De to pædagogiske mål udtrykker sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Du finder de to pædagogiske mål i boksen.

 

Kultur, æstetik og fællesskaber
To pædagogiske mål

 

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.