Chikane og mobning
Mobning har negativ betydning for den unges trivsel, helbred og udvikling.
Nogle af de unge, der begynder på FGU, kan have oplevet at blive mobbet i deres tidligere skoleforløb. Mobning har negativ betydning for den unges trivsel, helbred og udvikling, og det er derfor centralt, at eleverne både oplever et inkluderende læringsmiljø og socialt miljø på skolerne, så der skabes et attraktivt socialt liv for de unge på uddannelsen.
Her kan du finde en undersøgelse af trivsel og mistrivsel blandt unge mellem 15 og 24 år.
Forskningsrapporten "Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal" præsenterer resultaterne af en stor videnskabelig spørgeskemaundersøgelse om trivsel og mistrivsel blandt 15-24-årige unge i Danmark. Rapporten indgår i det treårige forskningsprojekt Når det er svært at være ung i DK, som Center for Ungdomsforskning udfører med støtte fra Egmont Fonden.
Rapporten bygger på telefoninterviews med 3.481 unge, der udgør et repræsentativt udsnit af alle 15-24-årige unge i Danmark, der er blevet interviewet omkring deres vurderinger af eget liv og trivsel. Rapporten afdækker unges erfaringer med ensomhed, mobning, stress, selvmordstanker, problematisk krops- og spiseadfærd, cutting, rusmiddelbrug og kriminalitet i relation til deres trivsel og mistrivsel.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.