Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for samfundsfag

Seksualitet er “et stykke socialt iscenesat biologi med eftertryk på det sociale”, mener professor i sexologi Christian Graugaard, altså et fænomen, der befinder sig i spændingsfeltet mellem natur og kultur.

Selvom vi lever i et gennemseksualiseret samfund, en sexotop, som Graugaard omtaler det, er emnet tabuiseret i store dele af vores samfund. Og på trods af en stærk national fortælling om frisind, viser den store undersøgelse Sexus (2019), at mange danskerne fortsat har meget restriktive holdninger til fænomener som skiftende sexpartnere og homoseksualitet.

Det er samtidig oplagt, at det præstationspres som mange unge oplever, bl.a. i uddannelsesarenaen, også forplanter sig til seksualiteten og synet på egen krop. Der er således mange relevante problemstillinger at tage fat i for samfundsfagslæreren under overskriften seksualundervisning.

Senmoderne seksualitet er plastisk

Inden for det sociologiske kernestof om identitetsdannelse og socialisering er der mange muligheder for at arbejde med emnet.

Det er oplagt at tage udgangspunkt i det faktum, at seksualitet siden den seksuelle frigørelse i 1960’erne i stigende grad er blevet en identitetsmarkør. Dette forhold, som den britiske sociolog Anthony Giddens omtaler som plastisk seksualitet, dækker over, at seksualitet er blevet en arena for selvrealisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund, i kraft af, at sex ikke længere er knyttet til forplantning bl.a. grundet prævention og kunstig befrugtning.

Således kan seksualitet fint indarbejdes i temaer om samfundstyper og karakteristik af identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Her er desuden en oplagt mulighed for samarbejde med historiefaget, hvor historie kan bidrage til at forstå baggrunden for og konsekvenserne af 1960’erne og 1970’ernes seksuelle frigørelse.

Undersøgelse af køn, seksualitet og identitet

En indledende øvelse kunne bestå i, at eleverne skal definere begreberne kønsidentitet og seksuel identitet og reflektere over i hvilket omfang, der er sammenhæng mellem kønsroller og seksualitetsnormer, altså om der ligger særlige kønsbestemte forventninger til seksuel orientering og seksuel adfærd.

Eleverne kan i den forbindelse undersøge, hvordan seksuelt aktive piger og drenge opfattes forskelligt og inddrage begreber som stereotyper, moralsk ligestilling, seksuel dobbeltmoral, slutshaming og luder-/madonnakomplekset.

Eleverne kan i forlængelse heraf forsøge at definere forskellige identitetsbegreber der knytter sig til køn og seksualitet, eksempelvis biseksuel, ciskønnet, non-binær, aseksuel, homoseksuel, polyamourøs, queer, heteroseksuel, panseksuel, transperson/transkønnet.

I forlængelse heraf kan eleverne undersøge, hvor mange der eksempelvis definerer sig med de forskellige kategorier, eksempelvis i VIVE (2018) eller Sex i Danmark (2019), hvor det bl.a. fremgår, at 1,5 procent af kvinderne og 0,6 procent af mændene definerer sig som homoseksuelle samtidig med, at hver tiende kvinde og hver syvende mand definerer sig som ikke-heteroseksuel.

I forlængelse heraf kan eleverne reflektere over, om denne forskel bunder i den heteroseksuelle norm eller i et mere flydende syn på seksualitet.

I samme rapporter kan eleverne undersøge det mentale og fysiske helbred hos mennesker med forskellige seksuelle identiteter, hvor det viser sig, at der er en markant ulighed i sundhed mellem cis-kønnede og transkønnede/non-binære og mellem heteroseksuelle og ikke-heteroseksuelle.

I rapporten Sex i Danmark (2019) kan man også læse, at det blot er 61 procent af den samlede befolkning, der mener, at det i høj grad eller meget høj grad er moralsk acceptabelt at to mænd har sex med hinanden.

Socialisering i den heteroseksuelle matrix

Til dette tema kan man inddrage begreber som kønsnormer og -roller, kønssocialisering, samt heteronormativ kultur, homofobi og transfobi, seksuel dobbeltmoral og moralsk ligestilling samt den amerikanske filosof Judith Butlers teori om den heteroseksuelle matrix.

Butlers begreber kan fx anvendes til at analysere empirien i de omtalte rapporter og eleverne kan i forlængelse heraf diskutere om de er enige i Butlers analyse af sammenhængen mellem kønsnormer og seksualitetsnormer.

Et fællesfagligt tema med historie er relevant i denne sammenhæng. Her kan historiefaget kaste lys over hvordan de seksuelle kategorier blev grundlagt med det moderne gennembruds lægevidenskab.

På den ene side muliggjorde det nye lægevidenskabelige blik på seksuelle identiteter en afvisning af de religiøse autoriteter, der havde anset seksuelle afvigelser som bevidst syndige handlinger.

På den anden side skete der en sygeliggørelse af seksuelle afvigelser (og som konsekvens adskillige forsøg på kurering) samt en værdisætning af det heteroseksuelle, ægteskabelige samleje som det eneste naturlige.

De første seksuelle erfaringer

Begreber som ‘jomfrudom’ eller ‘samlejedebut’ som betegnelse for unges første seksuelle erfaringer og adfærd, kan let komme til at reproducere en snæver opfattelse af sex som identisk med heteroseksuel penetrationssex.

I samfundsfagsundervisningen kan man forsøge at udfordre de forestillinger ved at få eleverne til at definere begrebet ‘seksualitet’ individuelt. Derefter kan man undersøge WHO’s definition af seksualitet og diskutere fordele og ulemper ved denne bredere definition.

I forlængelse heraf kan eleverne undersøge unges seksuelle adfærd, fx seksuel debutalder, antal seksualpartnere osv. Indledningsvist kan de dele deres egne forestillinger om unges seksuelle adfærd, altså hvordan de tror unges seksuelle adfærd er, og siden sammenligne egne forestillinger med empiri fra Sex i Danmark 2019, som bl.a. viser at debutalderen stort set ikke har flyttet sig siden 1960’erne.

Her kan et tværfagligt samarbejde med biologi være relevant. Biologifaget kan supplere det samfundsfaglige perspektiv med viden om prævention og sexsygdomme.

Dette giver anledning til at inddrage metoden ‘social pejling’, som bruges inden for kriminologien til at korrigere sociale flertalsmisforståelser for at nedbringe det forventningspres, der får unge til at gøre ting, de egentlig ikke har lyst til.

I den anledning kan de med udgangspunkt i deres egen undersøgelse diskutere, om de normer og forventninger unge har om seksuel adfærd er baseret på sociale misforståelser.

Her kan Hartmut Rosas analyse af accelerationssamfundet inddrages i en diskussion af, hvorvidt acceleration af livstempoet samt den konkurrencelogik, Rosa beskriver, kan forplante sig i de unges forventninger til deres seksuelle debut og erfaringer.

Iscenesættelse af kropskultur og seksualitet via sociale medier

Sociale mediers indtog i seksuallivet kan også behandles. Her kan eleverne diskutere, hvorvidt de nye muligheder for at møde seksualpartnere online fodrer en overfladiskhed og kynisme eller snarere en frigørelse, der giver nye muligheder for eksempelvis ældre, handicappede og homoseksuelle.

Unges iscenesættelse af krop og seksualitet på sociale medier kan også være genstand for empiriske undersøgelser af eksempelvis tinder- eller influencer-profiler på instagram med inddragelse af Goffmanns og Meyrowitz’ begreber om frontstage og backstage.

Man kan supplere med at undersøge unges unges kropsidealer, syn på egen krop og nøgenhed i VIVEs rapport, Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet (2018) og evt. sammenligne med resultater fra egne spørgeskemaundersøgelser.

I samme rapport kan eleverne støde på kvalitative data, der indikerer en sammenhæng mellem den visuelle eksponering og seksualisering af kroppe på sociale medier, og unges syn på deres krop.

I forlængelse heraf kan eleverne reflektere over paradokset i, at mange unge oplever det som utrygt at være nøgen sammen med andre i omklædningsrum og på strande, samtidig med at de eksponeres for afklædte kroppe overalt i kulturen i kommercialiseret og seksualiseret form.

I forlængelse heraf kan eleverne evt. i samarbejde med dansk lave kropsaktivistiske kampagner.

Sugardating eller udveksling af intimitet for materielle goder

Et andet aspekt af digitalisering, sociale medier og seksualitet, er den såkaldte byttedating eller udveksling af intimitet for materielle goder, der populært går under navnet ‘sugardating’ eller gråzoneprostitution.

Et fænomen, der i 2018 fik stor opmærksomhed pga. dokumentarfilmen om sugardateren Gina Jaqueline.

Emnet er siden blevet undersøgt både kvantitativt og kvalitativt, og eleverne kan i disse rapporter, undersøge udbredelsen af byttedating, herunder socioøkonomiske og etniske forskelle samt forskelle ift. køn og seksuel orientering.

Her vil eleverne opdage, at der er en klar overrepræsentation af fænomenet blandt socialt udsatte unge og i forlængelse heraf kan man diskutere hvori forskellen mellem byttedating og prostitution egentlig ligger, samt hvorvidt samfundet bør forebygge byttedating og i så fald, med hvilke metoder.

Porno - undertrykkende eller positiv inspiration?

Mange mennesker bruger porno - de fleste mænd og lidt færre kvinder - men fænomenet er fortsat tabuiseret.

Hvad betyder porno egentlig for menneskers forestillinger om seksualitet, krop og nydelse, herunder mandlig og kvindelig seksualitet? Er porno kvindeundertrykkende og afhængighedsskabende eller en kilde til positiv inspiration i sexlivet?

Problemstillinger som disse kan man tage op i samfundsfagsundervisningen. Her kan begreber som stereotyper og kønsnormer, samt teorier om mediepåvirkning inddrages til at diskutere, om unge påvirkes negativt af pornografiens fremstillinger af sex og køn - eller om unge er kritiske forbrugere, der godt kan kende forskel på ‘virkelig’ og ‘konstrueret’ sex.

Eksisterende forskning peger på det sidste. Samtidig er porno i kraft af den digitale medieudvikling og nye udbredelsesmuligheder blevet et overordentlig nichepræget marked, og det er derfor svært at tale om porno som én ting.

Igen kan temaet beriges med et samarbejde med historiefaget, hvor man kan arbejde det skifte i seksualmoralen, der kom til udtryk, da Danmark i 1969 frigav billedpornografien.

De mange sociologiske temaer og problemstillinger er livsverdensnære og ofte debatskabende for mange elever. Derfor er de oplagte at arbejde med i begyndelsen af et uddannelsesforløb. Det sociologiske kernestof er tilmed fælles for samfundsfag på tværs af mange forskellige niveauer og skoleformer.

En undtagelse er samfundsfag C på HTX, der ikke har sociologi. Hvis man underviser i denne skoleform, kan man indarbejde seksualundervisning gennem kernestofpunktet om ligestilling.

#MeToo, magt og empowerment

Den danske #MeToo-bølge, der fulgte efter Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla i 2020, omdefinerede spillereglerne mellem kønnene i både medieverdenen og i den politiske verden.

#MeToo kan selvfølgelig anskues sociologisk som en forhandling af seksuelle normer, men er også en udstilling af forbindelsen mellem sex og magt.

I samfundsfag bevæger vi os dermed over i politik-kernestoffet, hvor det er oplagt at arbejde med de forskellige begreber om magt.

Udover de velkendte begreber om direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og strukturel (institutionel og diskursiv) magt kan det være en idé også at tale om magt som empowerment. Politologen Iris Marion Young betoner med empowerment-begrebet den anden side af magt end den, der har med undertrykkelse og hierarki at gøre.

Empowerment er magten til at tage del i samfundet og bidrage til at forme det gennem politisk deltagelse. Det sidste er #MeToo et eksempel på. Således kan magtbegreberne bruges til at forstå #MeToo, men de kan også appliceres på eksempler, der er tættere på elevernes egen livsverden. Fx til at beskrive fænomener som puttemiddage mm., som udspiller sig i hierarkiet mellem yngre og ældre elever eller til at illustrere ufrivillig deling af intime billeder.

Igen kan empowerment-begrebet anvendes til at vise, hvordan det nogle gange er muligt gennem politiske handlinger at vende et offers afmagt til magt. Helt konkret kunne man lade eleverne arbejde innovativt og evt. flerfagligt med at lave kampagner på skolen eller i det lokale ungdomsmiljø.

Politisk deltagelse og lovgivningsprocessen

Empowermentbegrebet kan også sammen med begreber om politiske deltagelsesformer bruges i sammenhæng med et studie af den politiske beslutningsproces, som førte frem til indførelsen af seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser.

Ikke meget i bekendtgørelsen er med, fordi unge har kæmpet for at få det indført. Seksualundervisningen udgør derfor en eksemplarisk case, som viser eleverne potentialet i politisk deltagelse.

Elevers og NGO’ers politiske krav og demonstrationer er det bagtæppe af “ydre krav eller faktorer”, som det hedder i henholdsvis Eastons model af det politiske system og Molins model, der fik regering og Folketingets partier til at støtte, stille og vedtage forslaget.

Også selve lovgivningsprocessen i Folketinget kan studeres. Her kan eleverne på lovforslagets side både se og høre de politiske ordføreres taler i salen, og de kan se, hvilke organisationer, som har afgivet høringssvar mm.

Det er selvfølgelig interessant, om der kan iagttages værdipolitiske forskelle i de politiske aktørers synspunkter.

Lovgivning og normer påvirker hinanden

Tilsvarende kan processen omkring vedtagelsen af den samtykkebaserede lovgivning om voldtægt undersøges. I forlængelse heraf kan man tage den gensidige påvirkning mellem lovgivning og samfundsnormer op i klassen.

Det kan man gøre ved at bede eleverne se på statistikker for seksualforbrydelser. Hos Danmarks Statistik ses en firedobling af antallet af anmeldte voldtægter fra 2023-2022.

Også Justitsministeriets Offerundersøgelse fra 2023, som inkluderer eventuelle mørketal, viser samme tendens. Her angav 2,4% af de interviewede kvinder i 2020 (før den samtykkebaserede voldtægtslovgivning) at have været udsat for voldtægtsforsøg eller voldtægt. I 2021 og 2022 drejer det sig om 3,4 og 3,3% af kvinderne.

Når også antallet af tiltaler, sigtelser og domme for voldtægt de senere år har været stigende, står vi med et paradoks, som er en samfundsfaglig diskussion værd: Hvorfor stiger antallet af voldtægter samtidigt med, at vi forsøger at bekæmpe den seksuelle vold gennem lovgivning og den offentlige debat?

Et svar er, at antallet af voldtægter reelt stiger. Et andet svar kan være, at det store fokus på voldtægt får flere til at indse og anmelde seksuelle overgreb. Et tredje svar kan være, at der er sket en ændring af, hvad man generelt i samfundet opfatter som voldtægt.

Uanset hvad der kan forklare det stigende antal voldtægter, er der ifølge Det Kriminalpræventive Råd (DKR) brug for, at elever får undervisning i samtykke. Ikke bare for at få en forståelse af, hvad samtykke betyder, men også mere handlingsanvisende i, hvordan det kan sikres. En ny undersøgelse udført for DKR, Stereotype forestillinger om voldtægt og holdning til samtykke, viser netop, at unge har svært ved at udtrykke og afgøre, om der er samtykke til sex.

Undersøgelsens tal kan oplagt være springbræt for en hypoteseøvelse, hvor eleverne skal komme med faglige forklaringer på de statistiske mønstre.

Seksuelle og reproduktive rettigheder i andre lande

Længere væk fra den danske offentlige debat om seksualitet, kan det i sammenhæng med kernestoffet om køn og ligestilling, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund og med politiske systemer i andre lande være oplagt at se på den amerikanske abortlovgivning.

Evt. i samarbejde med engelsk kan eleverne analysere de forskellige politiske aktørers argumenter for de aktuelle begrænsninger af amerikanske kvinders abortrettigheder.

Og de kan granske forholdet mellem det føderale og delstatslige politiske niveau samt højesterets særlige rolle i amerikansk politik. Det er også en mulighed at sammenligne med den danske igangværende diskussion om, hvor abortgrænsen skal gå.

I forbindelse med kernestoffet omkring EU’s integration er spørgsmålet om rettigheder aktuelt. I både Polen og Ungarn er der de senere år opstået stærke politiske konservative tendenser, som har ført til begrænsninger af seksuelle minoriteters rettigheder til fordel for traditionelle og kristne familieformer.

Når Polen og Ungarn indskrænker homoseksuelle og andre LGBT+-personers rettigheder, bringer landene sig i konflikt med EU-traktatens grundlæggende værdier om menneskerettigheder, ligestilling, retsstat og mindretalsbeskyttelse. Men hvad kan og skal EU’s institutioner stille op med lande, der ikke overholder de fælles regler? Folketingets EU-oplysning har produceret undervisningsmateriale, der belyser emnet.

Endelig kan spørgsmål omkring seksualitet tematiseres i forbindelse med FN’s verdensmål. Her handler det om kernestoffet samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin, om FN som international aktør og det brede sikkerhedsbegreb.

Under mål 3 om sundhed og levetid er det fx et delmål at sikre universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser. Det handler bl.a. om adgang til prævention og om at sænke antallet af teenagefødsler.

Under mål 5 om ligestilling er der ligeledes fokus på oplysning om og adgang til prævention. Derudover handler det om at sænke antallet at piger og kvinder, som udsættes for seksuel vold af nuværende eller tidligere intime partnere eller af andre personer. På hjemmesiden Our World in Data kan eleverne undersøge, hvad status er i forskellige lande mht. at nå i mål på de forskellige indikatorer.

Kreditering

Anna Storr-Hansen, Det Fri Gymnasium og Tine Studstrup, Espergærde Gymnasium