Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for religion

Seksualundervisningen og de faglige mål

Læreplanen i religion C og B fremhæver i fagets identitet, formål og faglige mål en række kompetencer, der skal lære eleverne at beskrive, analysere og fortolke religioner som kulturprodukter i bred forstand.

Når seksualundervisningen indgår i religionsundervisning, er man inde ved de helt centrale elementer af faget: Fænomenologisk undersøgelse af, hvilke forhold de enkelte religioner særskilt har til seksualitet og køn i historisk og nutidig kontekst, og sociologisk undersøgelse af, hvordan synet på seksualitet og udøvernes tolkninger af religiøse forestillinger herom kommer til udtryk i samfundet her og nu.

Et andet fagligt mål handler om at analysere religiøse og ikke-religiøse forestillinger, herunder etiske. Fagets arbejde med etiske problemstillinger er indgangsvinkel til emner som grænser, samtykke og forståelsen af de regler, der er forbundet hermed.

Det er oplagt at se på både religiøse og sekulære synspunkter i debatter om seksualitet, hvor religiøse synspunkter af og til optræder.

Ved brug af faglige analyser og fortolkninger af forskellige kulturelle og religiøse syn på emnet kan eleverne blive klogere både på andres og eget syn på dette, og det vil kunne åbne for diskussioner om, hvordan synet på seksualitet er kulturelt betinget.

Diakrone og synkrone perspektiver

I religion arbejdes der både diakront og synkront med religionerne og de religionsfaglige emner. I seksualundervisning bør man som underviser være opmærksom på, at netop det synkrone og nutidige perspektiv vægtes højt.

Der kan være faglige grunde til at se på historiske årsager til religionernes seksualmoral, men hvis faget skal give eleverne forståelse af egen samtid og de seksualnormer, de vil støde på gennem deres liv, nytter det ikke kun at beskæftige sig med et historisk årsags-virknings perspektiv.

Det kan være et interessant udgangspunkt for diskussioner om, hvordan og hvorfor seksualitet og køn udspiller sig som det gør i både religiøse og sekulære sammenhænge i dag, men det er vigtigt at huske på, hvad kravet er til elevernes seksualundervisning.

Seksualundervisning set gennem religionsfagets kernestof

Læses læreplanens afsnit om fagets kernestof og kobles med kravene til seksualundervisning, åbner der sig en skatkiste af emner, der både kan inddrages i den daglige undervisning, men som også kan bruges som faglige indspark i fx en temadag om seksualundervisning, en årgangsfællestime eller lignende.  

Kernestoffet rummer viden om kristendom, islam, en eller flere af de større, nulevende religioner med længere historie og global betydning og udbredelse. Temaer kan tages op både i de enkelte religioner, men også med fordel også på tværs af religionerne, så man komparativt ser på forskelle og ligheder mellem religionernes syn.

Uanset fremgangsmåde er det vigtigt, at eleverne får en fornemmelse af mangfoldigheden i religionernes opfattelse af emnerne, så de ikke går fra undervisningen med en essentialistisk opfattelse af, at religioner kun ser på seksualitet og køn på én bestemt måde.

Det er også vigtigt, at religionernes syn på seksualitet og køn ikke kommer til at fremstå som normative sandheder, man enten skal abonnere på eller tage afstand fra.

For nogle elever vil koblingen af seksualitet og religion i forvejen være en udfordring at skulle tale om, og netop derfor er et nuanceret og bredt overblik over forskellige synspunkter og traditioner vigtige og med til at undgå, at nogle føler, at de skal stå på mål for en hel religions seksualitets- og kønssyn.

Inden for en række af de større religioner kunne følgende emner være interessante at dykke ned i:

De abrahamitiske religioner 

Synd og frelse, seksualitet i de hellige skrifter, gudsbegreber, omskærelse (både mandlig og kvindelig), kønsnormer, (næste)kærlighed, ægteskab, kønsroller i hjemmet og samfundet, LGBT+-spørgsmål, abort og prævention, sex før og uden for ægteskabet, arrangerede ægteskaber, skilsmisse, afholdenhed, klostertilværelse, forbud og tabu o.lign.

En del af emnerne vil være særligt interessante i fx KS-sammenhæng eller i tværfaglige forløb, hvor man fx arbejder med USA, Mellem- og Sydamerika, Mellemøsten eller Afrika. I sådanne forløb er der rig mulighed for at få forskellige religiøse synsvinkler i spil samtidig med, at historiske køns- og seksualitetssyn bliver spejlet i en senmoderne kontekst.

Asiatiske religioner 

Vendes blikket mod de asiatiske religioner (hinduisme, buddhisme, sikhisme, jainisme o.lign.) vil de fleste af de ovenstående emner også være interessante at forholde sig til, og andre kan tilføjes: Dyrkelse af kvindelige guddomme, munke og nonners asketiske praksis, tantra, nøgenhed i jainismen, LGBT+ - spørgsmål om fx hijra (det tredje køn) i Indien, menstruationstabu og –hytter i Nepal o.s.v.

Ligesom ovenfor kan flere af disse være spændende at inddrage i forløb om bestemte lande eller regioner som fx Indien.

Ældre og nyere religioner

Flere både ældre og nyere religioner kunne også levere materiale til seksualundervisningen, som kunne være spændende. Satanismens besyngelse af lyst og seksualitet kan være modpol til flere religioners syndsforståelse.

I flere nyere religiøse bevægelser fylder seksualmoral en del, hvilket også kan bruges i forløb om nutidige religiøse syn på køn og seksualitet.

Etik

Vælger man at beskæftige sig med etik, som et veldefineret religionsfagligt emne, kan det også vinkles mod seksualundervisningen.

Nogle af de emner, som elevorganisationerne gerne vil have behandlet i seksualundervisnings, er grænser og samtykke, og her vil et fokus på forskellige etiske positioner og religiøs og sekulær argumentation kunne opfylde en række faglige mål og kernestofområder.

Med udgangspunkt i forskellige etiske positioner vil emner som abort, seksualnormer, cancel culture, grænser, regler og samtykke og ikke mindst etik i en digital tidsalder kunne blive undersøgt og diskuteret og kan styrke elevernes evner til at forstå og argumentere for egne holdninger til emnerne, men også en øget handlekompetence i deres hverdag.

I religion B kan ovenstående emner og fokuspunkter også inddrages og udfoldes mere end på C-niveau. B-niveauets kernestof omfatter flere religioner og et veldefineret religionsfaglige emne, og seksualundervisning kan inddrages undervejs. Det er oplagt at læse på tværs af flere religioner, og se fx seksualitet og køn på tværs af religionerne.

Anvendelse af religionsfaglig teori og metode

Kravet om anvendelse af religionsfaglig teori og metode som kernestof på religion B kunne opnås ved inddragelse af kønsteori som fx hos Simone de Beauvoir og Judith Butler.

Det kan bruges sociologisk i arbejdet med forholdet mellem kønnene og religiøse og sekulære traditioners betydning herfor. Køn og seksualitet kan også være fokus i værklæsningen, fx ved at fokusere på Paulus’ syn på køn og den betydning, hans skrifter har for kristne retninger i dag, eller Bibel- og Koranlæsning som værk med fokus på seksualmoral eller kønsforståelse, der findes i bøgerne eller længere sammenhængende uddrag fra Koranen eller Hadith.

Samspil med andre fag

Der er oplagte samarbejdsmuligheder med andre fag i seksualundervisningen. I humanistisk sammenhæng, er der gode muligheder i hele fagrækken, og i sprogligt orienterede studieretninger er samarbejde med engelsk eller andre sprogfag oplagt.