Artikel

Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for mediefag

Gennem mediefagets arbejde med filmiske og dramaturgiske virkemidler opnår eleverne redskaber til at afkode og kritisk forholde sig til visuelle repræsentationer af intimitet, køn og seksualitet.

De centrale kompetencer i de faglige mål i læreplanerne for mediefag på C, B og A-niveau handler om evnen til at analysere, perspektivere og kritisk vurdere danske og internationale produktioner inden for fiktion, fakta og blandinger mellem disse i en række forskellige medier.

Undervisningen i fagets praktiske dimension skal udvikle elevernes evne til at kommunikere selvstændigt og nuanceret i levende billeder.

Formålet er, at eleverne bliver aktive, kreative og reflekterede deltagere i mediesamfundet. Mediefagets kerne er levende billeder i en kommunikativ, æstetisk, kulturel og samfundsmæssig kontekst, hvilket betyder, at det er oplagt at arbejde med menneskers oplevelser, forestillinger og repræsentationer af intimitet, køn og sex i levende billeder.

Køn og seksualitet gennem tiden

På B- og A-niveau giver de faglige mål om viden om film-, tv- og mediehistoriske hovedlinjer også mulighed for at fokusere på, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig gennem tiden, og hvordan de visuelle medier både afspejler og producerer kønsopfattelser i samtiden.

Her er det fx oplagt at lave en kritisk analyse af senmodernitetens medialiserede (selv)fremstillinger af krop, køn og seksualitet, herunder samfundets tiltagende ”seksualisering”. Det samme åbner de faglige mål om teori om mediers betydning for hverdagsliv, kultur og samfund op for.

Det er fx oplagt at arbejde med MeToo-fænomenet som eksempel på en medieret bevægelse, der har haft væsentlige samfundsmæssige konsekvenser samt konsekvenser for, hvordan menneskers personlige kønsliv udfolder sig. Det vil være en gylden mulighed for at skærpe elevernes mediekritiske blik.

Mediefag udvikler på denne måde elevernes evner til kvalificeret at forholde sig til repræsentationer af køn og seksualitet, og de mange muligheder for tematiske forløb åbner døre ind i et emne, som er nærværende for eleverne.

Kernestof og supplerende stof: Temaer og idéer til fagets teoretiske dimension

Filmsproglig analyse er kernen i mediefag på tværs af niveauerne og er derfor centralt i forhold til at undersøge forskellige produktioners skildringer af intime relationer, grænser og samtykke.

Euphoria

Et bud på en egnet produktion er ungdomsserien Euphoria (HBO, 2019-), der bl.a. skildrer voldelige og problematiske forhold, fx et onlineforhold mellem den transkønnede teenagepige Jules og den voldelige Nate.

Man kan analysere, hvordan de kolde, blålige farver og varme, gullige nuancer – endda ofte i samme indstilling – er med til at understrege karakterernes stærke følelser. Tag fx udgangspunkt i opgøret mellem Jules og Nate, hvor man også kan se på vejrligets symbolske funktion, idet regnen styrter ned og understreger Jules’ måde at sætte grænser på over for Nate samt hendes forbeholdenhed over for ham, da han afslører, at der findes sexoptagelser af hende (Euhoria, sæson 2, episode 6, tidskoden 43:00-47:54).

Salsa

Salsa (Jonas Risvig, 2022, DR: ) tematiserer seksualitet – bl.a. afprøvning af egne og andres grænser faciliteret af en sex-app. Her kan man analysere, hvordan filmsproget via det håndholdte kamera, de nære indstillinger og brugen af aktuel musik skaber en stil præget af realisme og genkendelighed.

Her er det også oplagt at anvende fagets dramaturgiske redskaber i forhold til, hvordan seriens spændingsopbygning etableres og stiger i takt med, at karakterernes seksuelle og emotionelle grænser forrykkes.

Herunder kan man analysere effekten af brugen af karakterfunktioner og fremdriftskomponenter, særligt brugen af de indre konflikter knyttet til karakterernes udvikling. Et forslag til et egnet afsnit er episode 3 “Tør du?”, hvor karaktererne afprøver sex-appen “Drift”. (tidskoderne 7:40-10:41 og 14:39-16:49). Afsnittet behandler også nogle af de følelsesmæssige udfordringer, der er knyttet til de seksuelle eksperimenter.

Normal People

Et andet oplagt fokuspunkt er brugen af intimitetskonsulenter i forbindelse med film- og tv-produktion. En sådan blev anvendt i Salsa samt i tv-serien Normal People (Abrahamson, Macdonald, 2020, DR), som også er et bud på relevant materiale i forhold til at undersøge, hvordan filmsprog og dramaturgi anvendes til at skildre seksualitet.

Normal People viser på realistisk vis et ungt og uerfarent kærlighedsforhold, og seriens fokus på samtykke, forelskelse og udforskning af seksuelle grænser skaber en umiddelbar identifikation hos unge (brug fx episode 2 fra serien).

Sex Education

En anden serie, som er oplagt til fx en dramaturgisk analyse, er Netflix’ Sex Education (2019-), som tager forskellige emner knyttet til seksualitet op, idet karaktererne etablerer deres egen sex-terapi-klinik, hvor de giver hinanden råd om intime problemer (man kan fx arbejde med et citat fra sæson 1, episode 3, tidskode 7:32-9.27). Her er det, udover de behandlede emner i de enkelte afsnit, oplagt at undersøge, hvordan karaktererne etableres som helte, skurke, kontrastkarakterer, ligesom der anvendes flere forskellige scenetyper.

Call Me by Your Name

Vil man hellere arbejde med filmsprogets skildring af seksualitet i film frem for på tv, er der ligeledes mange muligheder. Et værk, der er populært blandt flere unge, er Call me by your name om den 17-årige Elio, der over en sommer udforsker sin kønsidentitet og udvikler et forhold til den 24-årige Oliver (Guadagnino, 2017).

Her kan man undersøge brugen af de lange, dvælende indstillinger, lysets betydning for, hvordan man opfatter relationen mellem de to (Netflix, se fx tidskode 21:07-27:21), ligesom brugen af de særlige locations og rekvisitter – herunder en fersken – spiller en symbolsk rolle for, hvordan vi opfatter forholdet mellem karaktererne.

Her

Et andet værk, der anvender en særlig æstetik i forhold til at understrege følelser, der bølger op og ned i et forhold, er Her (Jonze, 2013). Her er der tale om et mere distanceret forhold, idet hovedkarakteren udvikler et emotionelt – og seksuelt – forhold til en virtuel assistent i form af en digital kvindestemme. Her kan man se på, hvordan brugen af farver – bl.a. rød – bliver stærkere og anvendes hyppigere i takt med, at hovedkarakterens følelser eskalerer, og han føler sig mere i live (se fx Netflix, tidskode 1:30:35-1:36:50).

Mediebilledets indflydelse på unges opfattelse af seksualitet – fra Bond til Barbie

Fagets tv- og filmhistoriske dimension giver på B- og A-niveau mulighed for at undersøge, hvordan fremstillinger af køn har udviklet sig i samspil med kultur og samfund gennem tiden. Et begreb som Laura Mulveys ‘Male Gaze’ (se fx Brodersen, Lotte: ‘Det mandlige blik’ i Kvinder på skærmen – nye kvinderoller i amerikanske tv-serier, Systime 2023) fungerer fint som teoretisk ramme for filmhistoriske og kønskritiske analyser af fx Bond-film som Thunderball (Young, 1965) over Tootsie (Pollack, 1983) til Barbie (Gerwig, 2023).

Det filmhistoriske perspektiv gør konstruktionen af køn mere tydelig og kan på den måde bidrage til elevernes egne refleksioner over, hvordan køn konstrueres i visuelle produktioner fra musikvideoer over reklamer til spillefilm, tv- og webserier og computerspil.

Fagligt samspil

Mediefag og dansk, engelsk og/eller samfundsfag

Et andet tema der med fordel kan undersøges i mediefag – oplagt i samarbejde med fagene psykologi, dansk, engelsk og/eller samfundsfag – er temaet samtykke og grænser, og i den forbindelse også deling af intime optagelser.

Flere film- og tv-produktioner anvender intimitetskonsulenter i forhold til at få intime scener til at se ægte ud, samtidig med at de medvirkendes grænser ikke overskrides.

I forlængelse heraf kan arbejde med nyere sociale medier og unges selvfremstilling på disse være et perspektiv. Erving Goffmans begreber ‘front stage’ og ‘back stage’ samt Joshua Meyrowitz’ tilføjelse ‘middle region’ (se fx Rangvid og Sørensen: ‘På de sociale mediers scene’ i Perspektiver i dansk, Systime 2023) kan bruges som ramme for et forløb om, hvordan grænserne mellem den private og den offentlige sfære udviskes på de sociale medier som TikTok og Snapchat.

Derudover er der flere produktioner, man kan bruge til at italesætte ovenstående emner, men også foretage en filmsproglig og dramaturgisk analyse af.

Et nyere bud kunne være kortfilmen Hot Teen Couple (Jonassen, 2023, Ekko shortlist), som målgruppemæssigt taler til bl.a. elever på ungdomsuddannelser. Kortfilmen handler om et teenagepar, der har sex til en fest, men i smug bliver optaget af en ven, som bagefter deler samlejet på sociale medier.

Sexvideoen deles kontinuerligt, og konsekvensen det manglende samtykke til delingen samt overskridelsen af parrets grænser i den forbindelse bliver tydeligt for den ven, der var skyld i delingen af videoen, og som ender med at blive anmeldt til politiet.

Mediefag og idræt

Et andet oplagt fagligt samarbejde er mellem idræt og mediefag.

Idrætsundervisningen kan i større eller mindre grad være præget af nogle unges modstand eller tøven over for at skulle røre hinanden i forbindelse med den fysiske udfoldelse, og igen ville en opgave om at lave et kampagnespot med det formål at aftabuisere kroppen kunne bringe såvel de faglige mål i idræt som i mediefag i spil.

Nok så vigtigt ville en sådan opgave kræve refleksioner over krop, køn og seksualitet hos eleverne, hvilket kan bidrage til en bevidstliggørelse af de unges forhold til deres egen og andres kroppe.

Fagets praktiske dimension

Mediefagets praktiske dimension på både C-, B- og A-niveau giver en anderledes mulighed for at arbejde med seksualundervisning. Det er fx oplagt at samarbejde med eksterne aktører om kampagneproduktion.

Mediefag på A-niveau har et direkte krav til dette i læreplanen, men det udelukker ikke, at de andre niveauer gør det samme.

Idéer til samarbejdspartnere er Sex & Samfund, præventionsfirmaer samt centre eller frivillighedsorganisationer med viden om seksuelt overførte sygdomme. I forbindelse med en praktisk kampagneproduktion kan andre af fagets kerneområder direkte komme i spil i form af forskellige benspænd, som fx genrekonventioner i kampagnespottet.

Det kunne være inddragelse af komediens genremarkører som filmisk redskab til at nedbryde akavethed knyttet til sex, prævention og samtykke. Udover komediegenren kunne man lege med andre genrekoder som en kampagne om at købe kondomer, men lavet som hhv. en gyser, western, afslørende dokumentar osv.

Ved at arbejde med faglige benspænd får eleverne mulighed for at reflektere over spørgsmål i forbindelse med køn og seksualitet i en tryg ramme – uden at de føler sig personligt udstillede, da de netop fokuserer på fagenes krav og udfordringer.

Foruden genrekrav kan man arbejde med andre filmsproglige og dramaturgiske benspænd. Det kunne eksempelvis handle om antydningens kunst med henblik på at lade eleverne reflektere over, hvordan oplevelsen af intimitet kan formidles uden nødvendigvis brug af fx nøgenhed eller eksplicit sex. Et bud kunne være en klippeøvelse med brug af metaforisk klipning over et seksuelt møde eller et kys.

Det praktiske arbejde med kampagnespots inviterer også til fagligt samspil med fx biologi. I et samarbejde mellem mediefag og biologi, vil eleverne kunne kombinere faglig biologisk viden om kønssygdomme eller reproduktion og prævention med mediefaglig viden om kommunikation og målgrupper og på den måde skabe et innovativt produkt, som reelt vil kunne bidrage til oplysningen af unge mennesker om køn og seksualitet.

Ovenfor er et udsnit af eksempler på arbejdet med køn, men mulighederne for seksualundervisning i mediefaget og dermed at arbejde med en forståelse for mediernes indvirkning på og samspil med menneskers kønsidentitet er legio.

Kreditering

Maria Rudolph og Charlotte Ørum Barnkob, Ørestad Gymnasium

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.