Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for historie

Artiklen har fokus på, hvordan man kan arbejde med seksualitet i historisk perspektiv i Danmark. Vi lægger op til en periodisering baseret på de fire feminismebølger.

Kønsopfattelser og seksualitet gennem tiden

Seksualitet hænger tæt sammen med kønsidealer. Der har været forskellige opfattelser af og forventninger til henholdsvis mænd og kvinder i forhold til netop seksualitet.

Her kunne man fx dykke ned i sædelighedsfejden fra 1883-1887 og årene omkring den. Sædelighedsfejden var en debat om seksualmoral, og det var første gang, der blev talt offentligt om sex, da den herskende opfattelse i perioden var, at sex var noget privat, der kun foregik i ægteskabet.

Sex var hverken acceptabelt før eller uden for ægteskabet. Uofficielt var der dog en stiltiende accept af, at mænd gerne måtte have sex før ægteskabet, hvilket kom til udtryk i den daværende lovlige prostitution. Kvinder skulle være rene og dydige. Med andre ord: Mænd kunne have sex for nydelsens skyld, og det var i orden, fordi mænd havde en seksuel drift eller seksualitet. Kvinder var ikke seksuelle væsener. De havde ikke sex for nydelsens skyld, men for at få børn.

Disse kønsidealer varede ved i mange år og kan blandt andet perspektiveres op til kampen for indførelse af prævention og fri abort, da begge dele indikerer en begyndende accept af, at sex ikke kun handler om at få børn, men også om lyst – for begge køn.

Videre kan der med fordel perspektiveres op til fjerdebølgefeminismens fokus på seksuel frigørelse og samtykke, da koblingen mellem kønsidealer og seksualitet netop handler om lysten til sex og retten til at sige ja eller nej til sex, uanset om du er mand eller kvinde. I idealet om den rene og dydige kvinde ligger der nemlig samtidig et ideal om, at mænd altid har lyst til sex, hvilket jo ikke er tilfældet.

Derfor hænger opfattelsen af køn tæt sammen med seksualitet og samtykke.

Kampe for seksuel ligestilling

Ovenstående leder os videre til de kampe, der er blevet kæmpet for seksuel ligestilling. Sædelighedsfejden var én kamp, og den helt store effekt var, at seksualitet ikke længere kun var noget, der blev diskuteret i det private.

I forlængelse heraf kan man dykke ned i indførelsen af prævention og kampen for fri abort i 1960’erne og 1970’erne. Især rødstrømpebevægelsen kæmpede ihærdigt for indførelsen af begge dele, og et af deres slogans var ”Gør det private politisk”.

Rødstrømperne kæmpede ikke kun for seksuel ligestilling. De kæmpede også for økonomisk og mere politisk ligestilling, der jo formelt set var opnået ved indførelsen af kvindelig valgret i 1915.

Prævention og fri abort betød, at uønskede graviditeter kunne undgås.

Det betød mindre udskamning for de kvinder, der blev gravide uden for ægteskab.

Det betød også bedre økonomi i flere familier, fordi man med prævention og abort kunne begrænse antallet af børn. Udviklingen af prævention lovliggørelsen af abort viser udviklingen i accepten af lystbaseret sex for både mænd og kvinder.

Her kan med fordel perspektiveres op til fjerdebølgefeminismen og #Metoo. Et af de faglige mål i historiefaget er at reflektere over samspillet mellem fortid og nutid, og det er oplagt at bruge udviklingen i kønsopfattelsen fra sædelighedsfejden til i dag og de kampe, der er blevet kæmpet for seksuel ligestilling, til at forklare de dynamikker, der er på spil i #Metoo.

Dette kan forhåbentlig være med til at skabe grundlag for en faglig diskussion om sex, samtykke og skam i et historisk perspektiv.

Seksuel frigørelse

I forbindelse med kampe for seksuel ligestilling kan man desuden arbejde med seksuel frigørelse. Her kunne frigivelsen af porno være et eksempel.

I Danmark blev porno i tekstform lovliggjort i 1967, og i 1969 blev pornografisk billedmateriale lovligt. Danmark var det første land, der frigav billedpornografien.

Argumenter for lovliggørelsen var, at det gav mulighed for, at alle uanset køn kunne udtrykke deres seksuelle lyster. Frigivelsen gav også mulighed for at bruge billeder til seksualundervisningen i skolerne, så unge via visualiseringen blev bedre rustet til deres seksualliv. Der var dog også modstand. Modstanden kom blandt andet fra religiøs side, men også fra kvindebevægelsen.

Rødstrømpebevægelsen var imod porno, da de mente, at kvinder ikke kunne opnå seksuel frigørelse, før de var reelt ligestillede i samfundet med mænd. De så porno som et udtryk for den patriarkalske magtstruktur, hvor kvinden blev underlagt mandens behov og derved set som et objekt.

Ved reel ligestilling var rødstrømpebevægelsens argument, at kvinden ville kunne indgå som et frigjort subjekt og dermed agere ud fra lyst og behov. Som i de tidligere eksempler er det altså også her oplagt at arbejde med kønsidealer.

Homoseksualitet i forhold til seksuel frigørelse

I forlængelse af ovenstående er det ligeledes interessant at arbejde med opfattelsen af homoseksualitet i forhold til seksuel frigørelse. Homoseksualitet blev lovligt i Danmark i 1930, men det var ikke social accepteret, og det blev opfattet som en psykisk sygdom.

Loven havde fokus på mænd, da homoseksualitet blev opfattet som sex mellem mænd, og derfor var det daværende danseforbud også kun gældende for mænd.

Danseforbuddet gik ud på, at politiet skulle gribe ind, hvis to mænd dansede sammen. Dette forbud blev ophævet i 1973. Både homoseksuelle mænd og kvinder kæmpede for anerkendelse, og i henholdsvis 1971 og 1974 blev Bøssernes Befrielsesfront og Lesbisk Bevægelse derfor stiftet.

Deres kampe handlede om at blive anerkendt som hele mennesker, der ikke kun blev defineret af deres seksualitet. Foreningen for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (i dag LGBT+ Danmark) har siden 1948 arbejdet for ligestilling og seksuel frigørelse.

I 1981 blev homoseksualitet fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme. I 1987 blev der vedtaget en lov imod seksuel diskrimination, og i 1989 blev det muligt for homoseksuelle at blive borgerligt viet. Med andre ord er der siden 1980’erne sket stor udvikling i forhold til seksuel ligestilling for seksuelle minoriteter. Dette kan eleverne arbejde med ud fra problemstillingen om, i hvilken grad rettigheder fremmer demokratisering og seksuel frigørelse.

Tredje- og fjerdebølgefeminismens syn på krop og seksualitet

Ovenstående kan perspektiveres til tredje- og fjerdebølgefeminismens syn på krop og seksualitet i nyere tid.

Hvordan bliver seksualitet for mænd og kvinder italesat imellem unge og i samfundet? Hvordan bliver seksualitet italesat, når det handler om seksuelle minoriteter?

Spørgsmålene er mange, og der er derfor også mange muligheder for inddragelse af seksualitet i den særfaglige historieundervisning.

Flerfagligt samarbejde om seksualitet i historisk perspektiv

Der er flere måder, hvorpå historiefaget kan indgå i fagligt samspil om seksualitet.

To oplagte eksempler er DHO og SRP/SOP.