Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for fransk

At inddrage seksualundervisningen i fransk er alle tiders mulighed for at få stillet skarpt på franskfagets formål om at udvikle elevernes forståelse for den franske kulturs placeringen i de europæiske hovedstrømninger, da Frankrig netop er et foregangsland for moderne tænkning i den vestlige verden.

Seksualundervisningen kan også styrke et fokus på udvikling af elevernes demokratiske bevidsthed og almene dannelse. Listen over store værker, som franskfaget er så privilegeret at favne, er lang og kan nemt underbygge emner i seksualundervisningen som kønsidentitet, seksualitet, kropsidealer, samtykke og hvordan man udtrykker sine følelser, ligesom den fransksprogede tradition for fin- og populærkulturelle genrer inden for litteratur, kunst, drama, dans og musik også er det. Og relationer mellem mennesker er rigt beskrevet herigennem.

I opgaveformuleringerne og i udvælgelsen af materiale er man selvfølgelig nødt til at tage hensyn til hvilket niveau, undervisningen foregår på – fra begynder-B, over begynder-A over fortsætter-B og fortsætter-A, og præge den i forhold til om der er tale om stx eller hhx.

Verdenssprog og frankofone kulturer

Den frankofone verden tæller mange lande og til tider modsatrettede kulturer, og det er en viden som de unge kan bruge i deres eget liv.

Sproget, som i dag allerede tales af ca. en halv milliard mennesker, er på vej til at ligge helt i toppen af de allervigtigste sprog i verden, sammen med engelsk og hindi – ikke mindst pga. befolkningsudviklingen og den økonomiske udvikling i Afrika.

Derfor er det oplagt at arbejde med den franske og den frankofone verdens køns- og kropsidealer, seksuelle skikke, herunder muligheder for at sige fra overfor uønsket kontakt, seksuelt overførte sygdomme og brug af prævention i et forløb der handler om at få et kulturelt kendskab til udvalgte, frankofone lande.

Case i frankofone kulturer og skikke

Helt konkret kan man fx udarbejde en case i klassen eller i alle franskklasserne på hele årgangen, der går ud på at indhente og dele viden om forholdene i de respektive lande under titlen la diversité francophone.

Holdet inddeles i grupper med ansvar for at indhente oplysninger om hver deres kulturområde/land, som de herefter skal formidle videre på et sprog, som andre elever kan forstå og i form af et produkt, som er nærmere defineret.

I denne proces kan de desuden arbejde med kildekritisk tænkning ved indhentning af information, fx vha. ChatGPT og andre, lignende tjenester.

Forinden kan eleverne få en introduktion til René Descartes, der i 1641 i hovedværket ’Meditationer over den første filosofi’ definerer forholdet mellem krop og sind som adskilt, og hvori kroppen er ufri og fungerer efter mekanikkens principper (Je pense, donc je suis/Jeg tænker, altså er jeg).

Eleverne kan så inddrage spørgsmålet om, hvorvidt de arbejder med en frankofon kultur, hvor krop og sjæl opfattes adskilt, samt hvilke konsekvenser det kan have.

De kan igen perspektivere til dem selv, og man kan stille dem spørgsmålet, om de kan genkende et fokus i vores tid på hovedet frem for krop i det de laver. Også om de tænker det kan have indvirkning på seksualområdet.

Indflydelse på proces som giver mere ejerskab

Eleverne kan selv være med til at definere, hvilke problemstillinger de mener er relevante at undersøge, og de kan få til opgave at perspektivere til danske og europæiske forhold, så den interkulturelle kommunikative kompetence kommer i spil.

De kan også diskutere deres holdninger til de indsamlede oplysninger. Grupperne kan undervejs desuden diskutere, hvilke oplysninger der er svære at få adgang til, og indhente ideer fra de andre grupper.

Processen i casen er central for elevernes bevidsthed om deres læringsstrategier, netop fordi de aktiveres i at definere, hvad der skal arbejdes med i forhold til både fransk- og seksualundervisningen.

Emner med relationer som omdrejningspunkt

I et emne om Les jeunes, La famille eller L’amour kan man arbejde med adgangen til fri abort og se filmatiseringen af nobelpristageren, Anni Ernauxs roman,

Hændelsen, som beskriver forholdene i Frankrig før indførelse af legaliseret abort, om temaer forbundet hermed som udskamning, tabuer, fængselsstraf og begrænsninger af muligheder i livet for enlige mødre og deres børn.

Man kan lade eleverne perspektivere franske forhold til danske ved at bede dem om at fremsøge retten til fri abort i begge lande på ChatGPT, men også på begge sprog, så de kan se, hvordan sproget afgør kvaliteten af søgeresultatet.

Her vil de givet finde frem til den i Frankrig kendte Veil-lov fra 1975. I klassen kan man holde en paneldebat som tager afsæt i et forarbejde i grupper, hvor hver gruppe repræsenterer et frankofont land med særlige holdninger til abort.

Forarbejdet kan desuden munde ud i et abstract på fransk i differentieret form.

At udtrykke sine følelser – gennem sang

Fremmedsprogsundervisningen kan hjælpe eleverne til at blive bevidste om deres eget førstesprog og hvordan de anvender det til at udtrykke deres følelser på en hensigtsmæssig måde. Sproget påvirker kærlighedsrelationen og siger noget om, hvem man er – sammen og hver for sig.

I et emne om Les jeunes eller L’amour kan man arbejde med nogle af de mange franske sange om emnet for at inkorporere en automatisering af sproget i form af iørehængende gentagelser, som kan være rige på billedsprog, og udtryk fra almindelig, daglig tale på forskellige niveauer ved at øve sig i de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt.

Eleverne kan herigennem lære at udtrykke deres følelser, både ved at gentage formuleringer fra sangteksterne, men også ved at bruge udtryk fra sangteksterne til at lave nye formuleringer.

Konkrete eksempler på materiale

Fx i sangen Je pense à toi af Amadou & Mariam, er der udtryk der beskriver, hvordan man kan have det, når man er bange for, at en person man elsker, går fra én, og hvad man kan sige i den situation.

Eller i La vie en rose med Edith Piaf, er der formuleringer, der beskriver, hvordan den gengældte kærlighed kommer til udtryk. Her kan eleverne efter at have sunget og forstået sangteksten, arbejde med, hvordan de kan formulere på en ordentlig måde overfor modtageren, at de ikke gengælder den udtrykte kærlighed ved at tage afsæt i et stykke af teksten.

Man kan også bruge nummeret ’Balance ton quoi’ af Angèle fra Belgien, til at øve sig på at udtrykke frustration over hverdagssexisme. I samme emne kan man behandle magtbalancen i et forhold ved at arbejde med arien, La Habanera, fra George Bizets opera, Carmen, og samtidigt lære om fransk kultur og samfundsforhold ved at læse en originaltekst om på operaens tilblivelse.

Kønsroller, kønsidentitet og seksualitet

Et emne om la famille kan være med til at stille skarpt på kønsroller, kønsidentitet og seksualitet. Eleverne kan indenfor disse rammer undersøge i hvilken grad køn og seksualitet er en faktor i forhold til hvilke sociale rettigheder (retten til at leve som man vil), man har som borger.

Eleverne kan undersøge statiske familiedefinitioner, andelen af familietyper (som registreres), herunder regnbuefamilier og enlige med børn, og indkomststørrelse efter familietype.

Det vil afsløre, om alle befolkningsgrupper har lige sociale rettigheder, eller ej, og om køn og seksualitet spiller en rolle. Eleverne kan så stifte bekendtskab med den indflydelsesrige idéhistoriker og filosof, Michel Foucault og hans udsagn om, at seksualitet bare er en historisk konstruktion, og hvad der ligger heri.

Eleverne kan perspektivere hertil, og man kan herefter introducere dem til queer-teori, der sætter spørgsmål ved etablerede standarder, og som delvist tager afsæt i Foucaults idéer.

Eleverne skal naturligvis også have en chance for at perspektivere hertil. Man kan også introducere og perspektivere til Pierre Bourdieus kapitalformer, og Eduard Louis’ litterære værker, som læner sig op ad Bourdieus forklaringsmodeller.

Samspil med andre fag