Artikel

Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for fransk

Inddrag seksualundervisning i franskfaget i gymnasiet, og skab spændende og vedkommende franskundervisning for eleverne. Se forslag til hvordan og læs om franskfagets særlige rolle i denne forbindelse.

At inddrage seksualundervisningen i fransk er alle tiders mulighed for at få stillet skarpt på franskfagets formål om at udvikle elevernes forståelse for den franske kulturs placeringen i de europæiske hovedstrømninger, da Frankrig netop er et foregangsland for moderne tænkning i den vestlige verden.

Seksualundervisningen kan også styrke et fokus på udvikling af elevernes demokratiske bevidsthed og almene dannelse. Listen over store værker, som franskfaget er så privilegeret at favne, er lang og kan nemt underbygge emner i seksualundervisningen som kønsidentitet, seksualitet, kropsidealer, samtykke og hvordan man udtrykker sine følelser, ligesom den fransksprogede tradition for fin- og populærkulturelle genrer inden for litteratur, kunst, drama, dans og musik også er det. Og relationer mellem mennesker er rigt beskrevet herigennem.

I opgaveformuleringerne og i udvælgelsen af materiale er man selvfølgelig nødt til at tage hensyn til hvilket niveau, undervisningen foregår på – fra begynder-B, over begynder-A over fortsætter-B og fortsætter-A, og præge den i forhold til om der er tale om stx eller hhx.

Verdenssprog og frankofone kulturer

Den frankofone verden tæller mange lande og til tider modsatrettede kulturer, og det er en viden som de unge kan bruge i deres eget liv.

Sproget, som i dag allerede tales af ca. en halv milliard mennesker, er på vej til at ligge helt i toppen af de allervigtigste sprog i verden, sammen med engelsk og hindi – ikke mindst pga. befolkningsudviklingen og den økonomiske udvikling i Afrika.

Derfor er det oplagt at arbejde med den franske og den frankofone verdens køns- og kropsidealer, seksuelle skikke, herunder muligheder for at sige fra overfor uønsket kontakt, seksuelt overførte sygdomme og brug af prævention i et forløb der handler om at få et kulturelt kendskab til udvalgte, frankofone lande.

Case i frankofone kulturer og skikke

Helt konkret kan man fx udarbejde en case i klassen eller i alle franskklasserne på hele årgangen, der går ud på at indhente og dele viden om forholdene i de respektive lande under titlen la diversité francophone.

Holdet inddeles i grupper med ansvar for at indhente oplysninger om hver deres kulturområde/land, som de herefter skal formidle videre på et sprog, som andre elever kan forstå og i form af et produkt, som er nærmere defineret.

I denne proces kan de desuden arbejde med kildekritisk tænkning ved indhentning af information, fx vha. ChatGPT og andre, lignende tjenester.

Forinden kan eleverne få en introduktion til René Descartes, der i 1641 i hovedværket ’Meditationer over den første filosofi’ definerer forholdet mellem krop og sind som adskilt, og hvori kroppen er ufri og fungerer efter mekanikkens principper (Je pense, donc je suis/Jeg tænker, altså er jeg).

Eleverne kan så inddrage spørgsmålet om, hvorvidt de arbejder med en frankofon kultur, hvor krop og sjæl opfattes adskilt, samt hvilke konsekvenser det kan have.

De kan igen perspektivere til dem selv, og man kan stille dem spørgsmålet, om de kan genkende et fokus i vores tid på hovedet frem for krop i det de laver. Også om de tænker det kan have indvirkning på seksualområdet.

Indflydelse på proces som giver mere ejerskab

Eleverne kan selv være med til at definere, hvilke problemstillinger de mener er relevante at undersøge, og de kan få til opgave at perspektivere til danske og europæiske forhold, så den interkulturelle kommunikative kompetence kommer i spil.

De kan også diskutere deres holdninger til de indsamlede oplysninger. Grupperne kan undervejs desuden diskutere, hvilke oplysninger der er svære at få adgang til, og indhente ideer fra de andre grupper.

Processen i casen er central for elevernes bevidsthed om deres læringsstrategier, netop fordi de aktiveres i at definere, hvad der skal arbejdes med i forhold til både fransk- og seksualundervisningen.

Emner med relationer som omdrejningspunkt

I et emne om Les jeunes, La famille eller L’amour kan man arbejde med adgangen til fri abort og se filmatiseringen af nobelpristageren, Anni Ernauxs roman,

Hændelsen, som beskriver forholdene i Frankrig før indførelse af legaliseret abort, om temaer forbundet hermed som udskamning, tabuer, fængselsstraf og begrænsninger af muligheder i livet for enlige mødre og deres børn.

Man kan lade eleverne perspektivere franske forhold til danske ved at bede dem om at fremsøge retten til fri abort i begge lande på ChatGPT, men også på begge sprog, så de kan se, hvordan sproget afgør kvaliteten af søgeresultatet.

Her vil de givet finde frem til den i Frankrig kendte Veil-lov fra 1975. I klassen kan man holde en paneldebat som tager afsæt i et forarbejde i grupper, hvor hver gruppe repræsenterer et frankofont land med særlige holdninger til abort.

Forarbejdet kan desuden munde ud i et abstract på fransk i differentieret form.

At udtrykke sine følelser – gennem sang

Fremmedsprogsundervisningen kan hjælpe eleverne til at blive bevidste om deres eget førstesprog og hvordan de anvender det til at udtrykke deres følelser på en hensigtsmæssig måde. Sproget påvirker kærlighedsrelationen og siger noget om, hvem man er – sammen og hver for sig.

I et emne om Les jeunes eller L’amour kan man arbejde med nogle af de mange franske sange om emnet for at inkorporere en automatisering af sproget i form af iørehængende gentagelser, som kan være rige på billedsprog, og udtryk fra almindelig, daglig tale på forskellige niveauer ved at øve sig i de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt.

Eleverne kan herigennem lære at udtrykke deres følelser, både ved at gentage formuleringer fra sangteksterne, men også ved at bruge udtryk fra sangteksterne til at lave nye formuleringer.

Konkrete eksempler på materiale

Fx i sangen Je pense à toi af Amadou & Mariam, er der udtryk der beskriver, hvordan man kan have det, når man er bange for, at en person man elsker, går fra én, og hvad man kan sige i den situation.

Eller i La vie en rose med Edith Piaf, er der formuleringer, der beskriver, hvordan den gengældte kærlighed kommer til udtryk. Her kan eleverne efter at have sunget og forstået sangteksten, arbejde med, hvordan de kan formulere på en ordentlig måde overfor modtageren, at de ikke gengælder den udtrykte kærlighed ved at tage afsæt i et stykke af teksten.

Man kan også bruge nummeret ’Balance ton quoi’ af Angèle fra Belgien, til at øve sig på at udtrykke frustration over hverdagssexisme. I samme emne kan man behandle magtbalancen i et forhold ved at arbejde med arien, La Habanera, fra George Bizets opera, Carmen, og samtidigt lære om fransk kultur og samfundsforhold ved at læse en originaltekst om på operaens tilblivelse.

Kønsroller, kønsidentitet og seksualitet

Et emne om la famille kan være med til at stille skarpt på kønsroller, kønsidentitet og seksualitet. Eleverne kan indenfor disse rammer undersøge i hvilken grad køn og seksualitet er en faktor i forhold til hvilke sociale rettigheder (retten til at leve som man vil), man har som borger.

Eleverne kan undersøge statiske familiedefinitioner, andelen af familietyper (som registreres), herunder regnbuefamilier og enlige med børn, og indkomststørrelse efter familietype.

Det vil afsløre, om alle befolkningsgrupper har lige sociale rettigheder, eller ej, og om køn og seksualitet spiller en rolle. Eleverne kan så stifte bekendtskab med den indflydelsesrige idéhistoriker og filosof, Michel Foucault og hans udsagn om, at seksualitet bare er en historisk konstruktion, og hvad der ligger heri.

Eleverne kan perspektivere hertil, og man kan herefter introducere dem til queer-teori, der sætter spørgsmål ved etablerede standarder, og som delvist tager afsæt i Foucaults idéer.

Eleverne skal naturligvis også have en chance for at perspektivere hertil. Man kan også introducere og perspektivere til Pierre Bourdieus kapitalformer, og Eduard Louis’ litterære værker, som læner sig op ad Bourdieus forklaringsmodeller.

Samspil med andre fag

Biologi og fransk

Seksuelt overførte sygdomme: I et samspil mellem biologi og fransk kan man arbejde med seksuelt overførte sygdomme som emne.

Definitioner, sygdomskarakteristika og arbejde med elevernes kendskab til naturvidenskabelig metode kan foregå i biologidelen, og i franskdelen, kan man arbejde med statiske oplysninger for udbredelse af forskellige seksuelt overførte sygdomme og prævention vha. tabeller og tekster i form af analyser, og eleverne kan perspektivere til Danmark og andre lande.

Biologi og fransk

Kønsidentitet: Eleverne kan desuden arbejde komparativt med kønsidentitet og sprog ved at indhente tekstbeskrivelser af kropsbiologi og medicinske beskrivelser af transpersoners overgang fra et køn til et andet på begge sprog, samt se videoer om hvilke forvandlinger, det kræver at gå igennem.

De kan efterfølgende arbejde med definitioner af køn og diskutere vigtigheden i at udbrede viden om mangfoldig kønsidentitet, og man kan introducere klassen til Simone de Beauvoir, eksistentialist og foregangsfeminist og fortaler for moderne kønsideologi bl.a. gennem hovedværket Det andet Køn fra 1949.

Hun er også ophavskvinde til udtrykket: Man fødes ikke som kvinde, man bliver det – hvilket skal forstås som at køn kan defineres som en kulturel konstruktion og ikke en biologisk arv. Eleverne kan så anvende perspektivet på deres nye viden om kønsskifte.

Fransk og andre sprogfag

Casearbejdet vedr. frankofon kultur, kan desuden udvikles til at omfatte en oplysningskampagne på en hel årgang og for forskellige sprogfag om forskellige kulturer i verden, herunder om kropsidealer, seksuelle skikke, muligheder for at sige fra overfor uønsket kontakt, seksuelt overførte sygdomme, som evt. taler ind i en skoles profilering som verdensmålsskole eller lignende.

SO-projekt i fransk, afsætning og kulturforståelse

I et studieretningsprojekt på hhx, hvor fagene fransk, afsætning, kulturforståelse går sammen, kan man lave et emne omkring kropsidealer, anoreksi og reklamer under titlen, la mode.

Man kan tage afsæt i den franske lov fra 2017, der kræver, at modellerne kan fremvise en lægeerklæring på, at deres BMI er på minimum 18 for at arbejde. Man kan også tage afsæt i historien om modellen med anoreksi, Isabelle Caro, der blev berømt for at lave en fotokampagne mod anoreksi til en modeopvisning i Italien, og som døde af sin anoreksi.

Her er det fint også at perspektivere til danske forhold, hvor man har spiseforstyrrelser blandt unge som handler om at træne for at undgå bekymringer om bodyshaming.

Kreditering:

Iben Hannah Schneider

Et stort tak skal lyde til Pia Thorbøll for bidrag til, og redigering af, dele af teksten samt til Janne Mikkonen og Heidi Bente Andersen, som har fungeret som sparringspartnere til dele af artiklen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.