Artikel

Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for engelsk

Seksualundervisning skal nu være en obligatorisk del af undervisningen, bl.a. på baggrund af efterspørgsel fra eleverne selv. I denne artikel gives idéer til, hvordan dette krav kan inkorporeres i engelskfaget.

Denne artikel tager udgangspunkt i de seks læreplaner under 2017-reformen, som indgår i aftalen om obligatorisk seksualundervisning; B-niveau på stx, hf og htx samt A-niveau på stx, hhx og htx. Hf-e med engelsk på c-niveau indgår ikke i aftalen og er derfor udeladt af denne artikel.

Seksualundervisning og de faglige mål i engelsk B og A

Helt overordnet er der ikke formuleringer i de seks læreplaner, som eksplicit fordrer noget krav om seksualundervisning.

Engelsk i gymnasieskolen er ”et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag” (pkt. 1.1. Identitet), og de faglige mål er opdelt i emnerne Sprogfærdighed og Sprog, tekst og kultur, som hver lister mere specifikke mål, der varierer i sværhedsgrad for hvert niveau.

Emnerne er dog så brede, at de sagtens kan rumme muligheder for inklusion af seksualundervisning.

Teksterne, der skal arbejdes med under Sprogfærdighed kan vælges ud fra specifikke kriterier, og disse kan herefter bearbejdes mundtligt, skriftligt og/eller multimodalt – både i den daglige træning i klasserummet, men også i forbindelse med afleveringer.

Ligeledes kan hvert enkelt ord i Sprog, tekst og kultur – og måske især sidstnævnte, kultur – tænkes ind i en seksualundervisningskontekst.

I de følgende afsnit vil ovenstående tanker blive udfoldet mere detaljeret, og der vil blive givet konkrete forslag til, hvordan seksualundervisningen kan blive implementeret i en enkelt engelsklektion på stofniveau eller udfoldet bredere i et decideret forløb på emneniveau.

I alle læreplaner er der krav om samspil med andre fag, og derfor afsluttes denne artikel med fire konkrete forslag til, hvordan et sådant samspil kan have seksualundervisning som omdrejningspunkt; et samspil med religion, et med samfundsfag, et med dansk og til sidst et med afsætning.

Kernestoffet og det supplerende stof

Kernestoffet samt det supplerende stof i engelskfaget har brede rammer og er i høj grad bygget op omkring overordnede kompetencer, som eleverne skal opbygge gennem det daglige arbejde med fremmedsproget - både skriftligt og mundtligt.

Et konkret krav, der dog gør sig gældende i alle seks læreplaner, er historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA, som nedenstående ideer og eksempler derfor vil udspringe af.

Emneniveau

Arbejdet med engelskfaget organiseres fortrinsvis i emner eller projekter (pkt. 3.2. Arbejdsformer).

Et oplagt emne kunne fx være ’Gender’ eller ’Digital welfare’, og et innovativt projekt kunne bredes ud på en emnedag eller -uge, hvor eleverne melder sig på forskellige workshops med fokus på fx ’Gender’, ’Body’, ’Contraception’, ’Relationships’, ’Sex’, ’Digital welfare’ og/eller ’Boundaries and Consent’.

Forslag til emner er her hentet fra Sex & Samfunds Underviserportal, som indeholder masser af ideer og konkrete materialer til ungdomsuddannelserne.

I løbet af en sådan emnedag eller -uge vil elevernes kreative kompetencer udfordres i innovative løsninger, som ender ud i mundtlige, skriftlige og/eller multimodale produktkrav.

Stofniveau

Er man ikke klar til at gå ”all in” med en hel temadag/-uge, kan man sagtens inkorporere seksualundervisning som et enkelt fokuspunkt ud af flere inden for et andet emne.

Laver man fx et (opstarts)emne som ’Growing up’, er der et utal af muligheder for at diskutere pubertet, seksualitet, sex første gang (hvordan, hvornår, hvor), prævention osv.

Under et emne som ’Branding and Consumerism’ kan man bl.a. diskutere, hvordan kønnene portrætteres i reklamer i dag sammenlignet med tidligere tiders modekampagner, og hvordan disse (måske) afspejler visse tendenser i samfundet, fx forbrugeradfærd.

Endvidere, hvis man laver et emne om ’Crime and Punishment’, kan man undersøge, hvorfor de fleste seksuelle overgreb bliver begået af mænd, hvorfor nogle mænd ender som voldtægtsmænd, hvad en fair straf for voldtægt mon er osv.

Digital dannelse

Under punkt 3.3. IT kræves det i alle seks læreplaner, at eleverne opnår ”viden om digitale mediers betydning for kommunikation, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber.”

Sådan et krav kan igen udfoldes på enten emne- eller stofniveau.

Under et emne som ’Digital welfare’, kan man undersøge og diskutere unges brug af sociale medier, analysere og sammenligne diverse sociale netværkstjenester, hvor de unge færdes, samt diskutere fordele og ulemper samt skjulte farer ved disse fora.

På stofniveau kan man fx inkorporere diskussionen om digitale krænkelser under emnet ’Crime and Punishment’; hvornår krænker man andre på nettet, hvilken lovgivning er der for digital adfærd, og er denne fx forskellig i Storbritannien og USA?

Samspil med andre fag

Nedenfor gives fire eksempler på inddragelse af seksualundervisning i faglige samspil.

Det første eksempel med religion vedrører kun stx (c-niveau) og stx/hf (B-niveau), da faget ikke udbydes på hhx og htx, og på hf indgår religion på c-niveau allerede i fagligt samspil med historie B og samfundsfag c under Kultur- og samfundsfaggruppen.

De to eksempler med samfundsfag og dansk vedrører alle fire uddannelser, mens fjerde og sidste eksempel med afsætning kun er relevant for hhx.

Engelsk og afsætning

Et af formålene med afsætning A er at arbejde med virkelighedsnære og aktuelle problemstillinger. Derudover centrerer dele af fagets kernestof sig omkring virksomheders marketingmix og markedsføringsplanen, hvor der arbejdes med forskellige emner som content og purpose marketing – eventuelt som supplerende forløb.

Det er således oplagt at kombinere engelsk A og afsætning A, og særligt i forbindelse med et SO-forløb om kultur, marked og kommunikation og globalisering omhandlende eksempelvis promovering/branding af produkter og virksomheder.

Det kunne bl.a. være med afsæt i kommunikation og branding fra engelsksprogede influencere, som afviger fra normative kønsopfattelser eller med virksomheder, der brander sig ud fra samfundets opfattelse af fx kønsroller og seksualitet.

Dette vil åbne op for anvendelse af en lang række multimodale tekster, hvorpå engelskfagets analytiske metoder kan anvendes. Ovenstående emner vil fint kunne supplere et områdestudie i fx USA.

Engelsk og dansk

I danskfaget er kernestoffet centreret om det sproglige, det litterære og det mediemæssige område.

Inden for det sproglige område kan man fx sammenligne, hvor meget og hvordan køn og seksualisering fylder i den politiske retorik i USA over for Danmark.

Inden for det litterære område kan man dykke ned i det moderne gennembrud og samlæse eksempler på datidens kønsroller og seksualmoral med eksempler fra nyere litteratur (med en moderne vinkel på emnet), hvorefter man sammenligner med engelsktalende forfattere inden for samme tematikker.

Endelig inden for det mediemæssige område kunne eleverne indsamle faktuel viden om fx prævention og kønssygdomme, som de kunne remediere til en reklamekampagne om ’Safe Sex’ for jævnaldrende unge rundt om i Danmark men også i engelsktalende dele af verden.

Engelsk og samfundsfag

Kernestoffet i samfundsfag fordrer bl.a. identitetsdannelse og socialisering, politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på sociale medier, social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande og også politiske magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

En masse relevante og brugbare krav, som er nærliggende at koble med en engelskfaglig vinkel. Mulige emner kan være at arbejde med køn, seksualitet og seksualisering i amerikansk politik.

Man kan fx træne argumentations- og retorisk analyse af politiske debatter og taler og/eller fokusere på fx diskursen i nyhedsmedier eller på sociale netværkstjenester (fx Twitter) i forhold til, hvordan mandlige og kvindelige politikere omtales.

Engelsk og religion

Kristendom skal fylde 30% af undervisningstiden på c-niveau og yderligere 20% af B-niveau valgfaget.

Derfor kan man med fordel afstå nogle lektioner til inddragelse af seksualundervisning under dette krav.

I forlængelse af formativ kristendom samt ”europæiske og danske fremtrædelsesformer” (pkt. 2.2. Kernestof) på religion c, kan man fokusere på protestantisk fundamentalisme med USA som case/områdestudium.

Med udgangspunkt i de fundamentale trosartikler – og især den første om ”Bibelens ufejlbarlighed og guddommelige autoritet” – kan man diskutere, hvad evangelikale trossamfund mener, når de proklamerer, at de er Pro-Life og Pro-Family.

På B-niveauet kan man brede emnet ud til et decideret forløb om protestantisk fundamentalisme i USA.

Fundamentalisme-teori skal her inddrages (kan også sagtens kobles på c-niveauet), og man kan undersøge evangelikale grupper mere detaljeret i forhold til deres syn på fx familiekonstruktioner (kernefamilier vs. regnbuefamilier), homoseksualitet og konversionsterapi, utroskab, børn udenfor ægteskabet, abort osv.

Kreditering

Anette Risskov-Skjøth, Aarhus Akademi

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.