Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for biologi

For at blive klogere på det spurgte vi elever på vores gymnasium og HF, som har gennemført undervisningen i bio c/NF. Vi supplerede med at spørge lærere, hvad de gerne ville have vidst, når de ser tilbage.

Svarene var en mere hands-on undervisning med fokus på, hvad sex er, hvordan man har sex, hvad der er normalt, hvordan man behandles mod kønssygdomme og et større indblik i de udfordringer med fertilitet, som flere danskere oplever.

Hvordan gør vi det i biologiundervisningen?

I denne artikel præsenterer vi først et konkret eksempel på, hvordan det kan gribes an i et tema. Derefter uddyber vi, hvordan temaet hænger sammen med læreplanerne. Endelig suppleres med tre eksempler på hvordan fagligt samspil med henholdsvis dansk, samfundsfag og historie kan berige sagen.

Eksempel på forløb i biologi: ”Hvad skal vi med sex?”

Forløbet Hvad skal vi med sex? er præsenteret overordnet i skemaet nedenfor, men er uddybet med konkrete lektionsplaner, links mv. i bilag 1. 

Det kan du downloade her og nederst på siden.

Forløbet er opdelt i 6 blokke.

Forløbet og læreplanerne 

Læreplanerne i de biologiske fag understreger princippet, om at “undervisningen er tematisk og tager udgangspunkt i problemstillinger med biologisk indhold og aktuel, personlig eller samfundsmæssig relevans.”  

Rent praktisk kan undervisningens temaer tage udgangspunkt i det supplerende stof, der angiver et antal områder og problemstillinger, som eleverne skal beskæftige sig med, og kernestoffet fordeles på dem. “Sundhed, sygdom og medicin” er (med lidt varierende formulering) ét af disse, og seksualundervisning er her oplagt. Det spiller fint sammen med formålet i læreplanen, at eleverne fx skal “opnå indsigt i mennesket som biologisk organisme og faktorer med betydning for sundhed”.

Eksemplet ovenfor viser, hvordan denne indgang kan kombineres med elevernes ønsker, behov og nysgerrighed ved at stille åbne spørgsmål, som fx kan undersøges statistisk.

Herefter kombineres spørgsmålene med kernestof som “forplantning og hormonel regulering”. Undervejs trænes faglige mål som “fagsprog, … modeller til beskrivelse og forklaring, … eksperimenter og undersøgelser, … analysere og diskutere data … med inddragelse af faglig viden”, “... uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder” samt “… anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige … og etiske problemstillinger.”

Forløbet viser også, hvordan faglig viden kan udfordre stereotype og forsimplede opfattelser af vores seksualitet, fx kønsforskelle og nydelse, og give en uddybet forståelse - også for det andet biologiske køn.

I de biologiske A-niveauer er der vægt på at læse faglige tekster, fx artikler af passende niveau. 

De kan handle om aspekter af menneskets seksualitet, evolutionære aspekter, perspektivering til andre arter eller lidelser og sygdomme knyttet til seksualitet.

Gennem artikellæsningen arbejder eleverne med at koble det forklarende faglige stof, hormonel regulering og lignende, med de fænomener, data osv., der præsenteres i artiklerne. Nogle artikler indeholder data, eksperimentelle metoder og biologiske forklaringer, mens andre kan suppleres med bilag om dette.  

Samspil med dansk

Samspillet med dansk kan tage udgangspunkt i danskfagets tre søjler: Et sprogligt forløb, der fokuserer på oplysningskampagner, retorisk analyse og kommunikationssituationen, et forløb i medier, der analyserer fiktionsserier som fx ”Killjoy” (TV2, 2023) eller et litterært tema, som her uddybes nærmere med to eksempler. 

Forløbet Hede kinder gennem tiden tager et diakront litteraturhistorisk blik på kønsliv som et litterært tema med udgangspunkt i antagelsen, at gymnasieelevernes forståelse af fortidens repræsentation af kønslivet går i retning af, at man før i tiden var kyske og meget tilbageholdne med at fremstille mennesket som et seksuelt væsen, mens man i moderne tid tør vise alt på nettet og i realityprogrammer.

Gennem en række litteraturhistoriske nedslag får man udvidet sit syn på fortiden og kan måske se sin egen samtid som et trin i en kulturhistorie, der veksler mellem det tilknappede og bornerte på den ene side og det frivole og frække på den anden. Tekstforslag kunne være:  

• H. A. Brorson: ”See! Hvor hæftigt Døden ryster mig” (1765)
• Adam Oehlenschläger: ”Raad til unge Ægtemand” (1800-tallet)
• Emil Aarestrup: ”Med en Brystnaal” (1838)
• Tove Ditlevsen: ”Det sandeste” (1964)
• Olga Ravn: af ”Jeg æder mig selv som lyng” (2012)

Udvalget her er passende til at vise forskellige repræsentationer til forskellige tider, men er ikke tænkt som et udtømmende udvalg, der kortlægger 250 års litteraturhistorie. 

Forløbet Lyst til krop belyser en mere nutidig repræsentation af mennesket som et seksuelt væsen. Forløbet tager udgangspunkt i litterære fremstillinger af erfaringer med forelskelser, seksualitet og queerness. Et ikke-udtømmende litteraturudvalg kunne være:   

• Naja Marie Aidt: ”Selvportræt (Luftens Gamle Børn)” (2008)  
• Morti Vizki: ”Det almene” (2000)
• Casper Erik: af ”Nike” (2015)   
• sangteksten til Johan Olsens ”Oxytocin” fra teaterforestillingen Frankenstein Genskabt (2013)

Tekstudvalgene ovenfor er tænkt som et kortere forløb i dansk, der giver et andet syn på seksualitet end den, der præsenteres i biologiforløbet. Ideen skulle gerne være, at eleverne kunne se, at den fysiologiske tilgang i biologien kan sidestilles i litteraturen. 

Samspil med samfundsfag 

Forløbet Sex i Danmark tager udgangspunkt i SEXUS-rapporten (2017-2018).

Eleverne formulerer spørgsmål til undersøgelsen, som de bliver nysgerrige på, undersøger disse, diskuterer og formidler resultaterne for klassen. I biologi arbejdes videre med menneskets sexologi. I samfundsfag arbejdes videre med sociologi omkring normer og familiemønstre.  

Epidemiologiske undersøgelser er relevante undersøgelsesmetoder både inden for biologi og samfundsfag. Eleverne lærer her at analysere data og kan senere anvende metoden til selv at fremskaffe empirisk materiale fx i SRP/SOP.

I dette forløb anvendes bearbejdet statistisk materiale, men eleverne kan senere prøve eksempler, hvor de kan tilgå databaser og udarbejde egne grafer mv., fx danskernessundhed.dk.

Som en del af forløbet diskuteres, hvordan man kan anvende statistikker og metoden sættes i perspektiv ift. andre naturvidenskabelige (fx feltundersøgelse, laboratorieeksperimenter) og samfundsvidenskabelige metoder (fx kvalitative vs. kvantitative metoder). 

Samspil med historie, samfundsfag, religion eller dansk

Køn som et multidimensionalt aspekt af eksistensen. I temaet kan forskellige opfattelser af køn belyses vha. historiske kilder, religiøse tekster, sociologiske teorier eller ud fra politiske aspekter.

Der kan arbejdes ud fra en analyseramme, hvor køn dels forstås biologisk (fysiologisk /anatomisk), dels psykologisk og socialt. Med udgangspunkt i arbejdet diskuteres, hvordan de to aspekter spiller sammen på forskellige måder i det enkelte menneskes levede liv, og hvordan forskellige syn herpå har været repræsenterede, er blevet oplevet af det enkelte menneske og hvilke betydninger de forskellige syn har fået for os i dag.

Samspil med psykologi, filosofi og andre valgfag er sjældent en mulighed for hele hold, men er oplagte ifm. SRP/SOP med samme udgangspunkt.

Som biologisk perspektiv kan her fx uddybes HOX-gener og epigenetik i den tidlige fosterudvikling eller hormonelle mekanismer under puberteten.

Kreditering

Af Ole Elstrøm, Rune Schmidt Hildebrand og Kresten Cæsar Torp, Aalborghus Gymnasium