Artikel

Seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for psykologi

Hvordan kan man vinkle psykologiundervisningen, så arbejdet med fagets kernestof og kompetencerne i de faglige mål understøtter, at eleverne lærer om køn, seksualitet og seksualliv?

Seksualundervisning og de faglige mål i psykologi C og B

De centrale kompetencer i de faglige mål i læreplanerne til psykologi C og B handler om evnerne til at formulere problemstillinger, analysere problemstillingerne ved hjælp af psykologisk viden (begreber, teorier og empiriske undersøgelser) samt forholde sig kritisk til den viden, man inddrager.

Psykologifagets genstandsfelt er menneskets tanke-, følelses- og udviklingsliv i samspil med andre mennesker.

Derfor ligger det ligefor, at man i psykologiundervisningen vælger at arbejde med problemstillinger relateret til menneskers forestillinger og følelser ift. sex, og hvordan disse påvirker og vekselvirker med de seksuelle møder mellem to eller flere personer.

De analysekompetencer, som man træner i psykologiundervisningen, giver herved eleverne mulighed for at forstå sig selv og deres eget forhold til lyst, sex og grænsesætning.

Eleverne lærer også vigtigheden af at sætte sig i andres sted og forstå og respektere vedkommendes perspektiv – netop fordi eleverne gennem den psykologiske forskning erfarer, at mennesker har forskellige personligheder og erfaringer og møder hinanden med forskellige livs- og verdensopfattelser.

I psykologiundervisningen arbejder man med videnskabelige forskningsmetoder, og specielt på B-niveau udfører elevernes deres egne feltarbejder. Her er det oplagt, at eleverne planlægger undersøgelser, som afdækker fx unges holdninger til eller erfaringer med emner som grænseoverskridende adfærd, seksuelle eksperimenter eller betydningen af kønsforskelle.

Eleverne møder eller udfører ikke blot forskning, men de lærer også at forholde sig kritisk vurderende til udført forskning – fx fejlkilder og begrænsninger ved de empiriske undersøgelser. Når denne kompetence skal trænes, kan man passende benytte eksempler fra seksualitetsforskningen. Det kunne fx være det nu klassiske studie af, hvorvidt mænd og kvinder på åben gade accepterer et uforpligtende tilbud om sex.

 

Kernestoffet og det supplerende stof

Kernestoffet i psykologifaget udgøres af de psykologiske hovedområder: udviklingspsykologi, personlighedspsykologi, socialpsykologi og kognitionspsykologi.

Dertil kommer viden om metode og metodekritik. I undervisningstilrettelæggelsen blander man stof fra de forskellige hovedområder i såkaldte temaer (forløb). Man kan derfor fokusere på emner relateret til seksuallivet på både temaniveau (hele forløb) eller stofniveau (enkelte undervisningstimer).

 

Temaniveau

På temaniveau vil det være meningsfuldt at arbejde med temaer om fx forelskelse og parforhold, køn og kærlighed, partnervold, opvækstens og genetikkens betydning for seksuel orientering, partnervalg og seksuelt samliv. Derudover vil forskellen på identitet (at være), adfærd (at gøre) og tiltrækning (at føle) være oplagte diskussionspunkter, særligt med afsæt i kønnet og seksualiteten.

 

Stofniveau

På stofniveau er der rige muligheder for at vinkle stoffet på følgende måder, så det bidrager til elevernes seksualundervisning:

Udviklingspsykologien fokuserer på menneskets udvikling og betydningen af arv, miljø, køn og kultur ift. denne udvikling.

Her kan man kigge nærmere på, betydningen af tilknytningsmønstre eller bestemte (voldsomme) oplevelser i barndommen ift. seksuel aktivitet.

Man kan også dykke ned i, hvordan bestemte kulturer arbejder med andre kønsopfattelser, end vi gør i Vesten, og hvordan det påvirker livsbanerne for medlemmerne af kulturen.

Et eksempel kunne være det tredje kulturelle køn i østaten Samoa kaldet fa’afafine, der henviser til personer, som er født som drenge, men som vælger at klæde sig som kvinder, og som står for kvindelige opgaver i de store familier, hvor flere generationer bor sammen.

Personlighedspsykologien beskæftiger sig med personlighed, identitet og individuelle forskelle mht. fx håndtering af stress.

Når man i undervisningen møder teorier om identitetsdannelse i senmoderniteten, kan man i forlængelse heraf dykke dybere ned i, hvordan lige præcis kønsidentiteten skabes, eller hvordan individer udforsker forskellige former for sex som et led i deres identitetsarbejde.

Socialpsykologien er orienteret mod gruppepsykologiske processer, social indflydelse og kommunikation i sociale sammenhænge.

Socialpsykologiske begreber som fordomme, gruppepolarisering og konformitet kan anvendes til at analysere holdninger, forestillinger og adfærdsformer relateret til sex.

Begreberne kan på denne måde bruges til at afdække, når gruppen øver en positiv indflydelse på individets seksuelle adfærd – eller uheldigvis påvirker et individ til at handle på måder, som resulterer i konflikt eller overgreb.

Med en socialpsykologisk tilgang kan man også kigge på, hvor gode vi er til at opfatte andres kropssprog og derigennem enten forstår og respekterer deres grænser eller fejltolker og overskrider grænserne.

Et andet interessant område, som eleverne kan udforske, er kommunikationen i internetfora, som er præget af diskriminerende og hadefulde ytringer relateret til enten køn eller seksualitet – fx de såkaldte Incels (involuntary celibates).

At arbejde med sådanne voldsomme diskurser på internettet kan vise eleverne, hvor store følelser og frustrationer der hænger sammen med et kompliceret eller utilfredsstillende seksualliv.

Kognitionspsykologien omhandler kognitive processer som perception, hukommelse og tænkning, og hvordan disse processer er præget af sociale, digitale og kulturelle forhold.

Hvis man arbejder med hukommelsens pålidelighed og vidnepsykologi, er det oplagt at analysere cases om seksualforbrydelser.

Man kan også gå ind i menneskets følelsesliv og fx møde teori og undersøgelser om, hvordan forelskelsestilstanden påvirker vores kognitive evner, eller hvorfor ulykkelig kærlighed kan lede til selvmord, partnervold eller jalousidrab.

På B-niveau kan man vælge at arbejde med supplerende stof om sundhedspsykologi og bl.a. kigge på seksuallivets rolle i en sund livsførelse.

Den kliniske psykologi kan belyse, hvordan psykiske lidelser kan påvirke bl.a. den seksuelle lyst.

Derudover kan produkt- og designpsykologien bruges til at udforske, hvordan fremstillingen af meget livagtige sexrobotter med kunstig intelligens kan få indflydelse på både sexliv og parforhold.

Samspil med andre fag

Da psykologifaget har rod i både det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og det humanistiske hovedområde, kan faget let arbejde sammen med andre fag omkring seksualundervisningen.

Nedenfor bliver tre eksempler på samspil udfoldet.

Psykologi og dansk

Psykologi og dansk: Psykologifaget kan samarbejde med et sprogfag som dansk omkring den kommunikation, som er relateret til at give samtykke til seksuelt samvær.

I kommunikationen mellem to eller flere personer kan der let opstå misforståelser og overfortolkninger, og samarbejdet mellem psykologi og dansk kan belyse, hvordan et mundtligt eller skriftligt samtykke hænger sammen med de handlinger, ytringer og udvekslinger, som er gået forud for samtykket.

Heri ligger en række problemstillinger, som er relevante at kigge nærmere på og diskutere:

  • Hvis samtykket ikke er skriftligt, hvornår kan man så være sikker på, at der rent faktisk er givet samtykke?
  • Kan man manipulere en person til at give samtykke?
  • Hvordan trækker man et samtykke tilbage, hvis tingene udvikler sig i en retning, som man ikke havde forudset?
  • Hvordan kan man aftabuisere det at give samtykke?

I et projektsamarbejde vil det være oplagt, at eleverne udvikler fx dilemmabrætspil eller rollespilscenarier om disse problemstillinger, og produkterne, eleverne fremstiller, kan de tage med ud af klasselokalet til andre elever på skolen eller elever i folkeskolens udskoling.

Psykologi og samfundsfag eller mediefag

Psykologi og samfundsfag eller mediefag: Psykologifaget kan samarbejde med enten samfundsfag eller mediefag om vores forestillinger og forventninger om kropsidealer, køn, seksualliv, seksuel præstation m.m.

Inden unge mennesker har deres første seksuelle erfaringer, er de blevet præget fra talrige sider (forældre, jævnaldrende, mediebilledet mv.), og denne prægning kan både gå i en hensigtsmæssig eller ikke så hensigtsmæssig retning.

Samarbejdet kan derfor fx fokusere på at afdække, hvilken rolle pornografi spiller i at formgive unge menneskers forestillinger om seksuelt samvær.

  • Hvordan påvirker et visuelt medie som pornofilm unges kognition og fantasier?
  • Hvilke diskurser om seksuel præstation og performance er fremherskende blandt unge, og er der tale om diskurser, som vægter gensidighed, ligeværd og åbenhed?

Eleverne kan selv udføre feltarbejde, der giver svar på disse spørgsmål. Det er i forlængelse heraf oplagt at diskutere, hvorvidt der bør fremsættes lovforslag om at begrænse mediebilledet eller børn og unges adgang til seksuelt indhold på internettet.

Eleverne kan også selv fremsætte forslag til, hvordan man kan lave interessant og vedkommende seksualundervisning hele vejen op gennem grundskolens klassetrin.

Psykologi og afsætning

Psykologi og afsætning: Psykologifaget kan samarbejde med afsætning om et fokus på, hvordan virksomheder vinkler deres markedsføring og branding i forhold til sex, seksualitet og køn mv., og hvorvidt der kan være risici ved en sådan strategi, hvis den har en for stereotypisk, normativ eller ikke-inkluderende karakter.

I forlængelse af dette samarbejde kan eleverne selv designe og udføre feltarbejde, som afdækker, hvordan potentielle kunder opfatter en bestemt virksomheds markedsføring, og om markedsføringens – eventuelt stereotypiske – indhold og vinkler opfattes negativt af bestemte målgrupper.

 

Kreditering

Magnus Riisager, lektor i psykologi, filosofi og dansk, Slagelse Gymnasium, og fagkonsulent i psykologi og filosofi

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.