Artikel
Seksualundervisning med afsæt i læreplanen for italiensk
Emner som køn, seksuelle krænkelser og sex og kærlighed kan indgå i seksualundervisningen på stx. Her ses forslag til, hvordan det kan gribes an i italiensk i den daglige undervisning og i tværfaglige forløb.
De centrale mål i læreplanerne til italiensk B og A handler om elevernes evne til at læse og forstå ubearbejdede tekster samtidig med, at de får viden om italiensk kultur, samfund og historie.
Det forventes, at eleverne kan deltage i en samtale på et klart og nogenlunde flydende italiensk om kendte og almene emner, og at de kan forholde sig kritisk til den viden, de får, og også sætte den i relation til egen kultur og erfaringer. I
italienskundervisningen arbejder man med fiktive og ikke-fiktive tekster, og specielt på A-niveau dykker man dybere ned i teksten, analyserer og fortolker. Der arbejdes med tekster inden for forskellige genrer, og den enkelte tekst sættes ind i kulturelle, interkulturelle, (historiske og samfundsmæssige) sammenhænge.
For mange er Italien et land, der hviler på traditionelle familiemønstre og kønsroller, og det ligger derfor ligefor at beskæftige sig med problemstillinger, der relaterer til italienernes (og danskernes) forestillinger og følelser ift. identitet, køn og seksualitet. Her er det relevant at arbejde med, hvordan disse forhold påvirker italienernes (og danskernes) selvopfattelse og den udvikling, der har fundet sted i de seneste årtier.
Kernestoffet og det supplerende stof
I italiensk arbejder man med de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, som både vedrører samtale og teksters struktur, og den relevante syntaks og morfologi.
Der trænes et alment ordforråd og idiomatik til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation samt grundlæggende elementer i udtale og intonation, receptivt som produktivt. Der læses fiktive og ikke-fiktive tekster fra det 20. og det 21. århundrede og (historiske), kulturelle og interkulturelle forhold inddrages, hvor det er relevant. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb, som dækker over fiktive og ikke-fiktive tekster, men også film, tv-serier, youtube-klip, reklamer, billeder osv.
Når undervisningen tilrettelægges, blandes stof fra forskellige hovedområder i såkaldte temaer (emnelæsning) eller i enkeltstående undervisningstimer med fokus på noget aktuelt.
På emnelæsningsniveau vil det være meningsfuldt at arbejde med emner som forelskelse, parforhold, familiemønstre, kønsroller, køn og kærlighed (herunder også homoseksualitet, transseksualitet og non-binær kønsforståelse), kønsskifte, vold og seksuelle krænkelser osv.
Emnelæsning
Reklamer og sexisme
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer om, hvordan billeder og sproglige virkemidler anvendes i reklamer. De skal lære at forholde sig reflekterende og kritiske til den måde, reklamerne kommunikerer med dem, og hvordan de selv oplever reklamen. I forløbet vil der kun blive arbejdet med reklamer, som har en sexistisk undertone.
Forudsætninger, form og indhold
Forløbet forudsætter, at eleverne tidligere har beskæftiget sig med analyse af reklamer i fx dansk eller engelsk. Det forventes også, at eleverne har et sprogligt niveau på italiensk, som gør dem i stand til at tale om reklamerne.
I hverdagen møder eleverne reklamer mange forskellige steder – i butikker, på busstoppesteder, internettet, de sociale medier og tv. Reklamerne skal kunne kommunikere med sit publikum udelukkende via billede og få sætninger for at få vække interesse og købelyst. De faktorer skal eleverne lære at afkode og også forholde sig kritisk til.
Forløbet er opbygget i tre faser.
Eleverne præsenteres for forskellige italienske reklamer, alle med en sexistisk undertone, fx mode- eller parfumereklamer.
Det anbefales, at eleverne laver lister med ord, som kan bruges i arbejdet med reklamer. Ordlisterne trænes og læres udenad.
Eleverne taler nu om, hvordan sprog og virkemidler anvendes i de viste reklamer og diskuterer også de sproglige virkemidlers betydning.
Eleverne arbejder med reklamen ud fra følgende opgaver:
- Beskrivelse
- Sproglig analyse
- Kompositionsanalyse
- Afsender- og modtagerforhold
I fællesskab taler lærer og elever om, hvornår en reklame kan defineres som sexistisk, og hvornår kvindekroppen bliver til en handelsvare og fremstilles som en stereotyp, fx som en sekretær, en husmor, et sexobjekt osv.
Efter forløbet kan der sættes fokus på spørgsmål som:
- Har eleverne lært at forholde sig kritisk til reklamerne?
- Har eleverne reflekteret over den indvirkning, som reklamerne har på dem?
- Har eleverne opnået erkendelse om, hvad der for dem er grænseoverskridende ift. reklamer og salgstricks?
Samspil med andre fag
Italiensk hører hjemme i det humanistiske fakultet, men har let ved at arbejde sammen med andre fag fra såvel eget fakultet som fra det naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fakultet.
Herunder udfoldes to eksempler på sådan et samspil.
Engelsk og italiensk
Eleverne arbejder med emnet Køn, identitet og seksualitet i forbindelse med SRO-skrivning i 2g.
Formålet er glosetilegnelse, tekstlæsning, opnåelse af viden om emnet i de respektive fag samt træning i at lave en opgaveformulering med underspørgsmål og kunne besvare den.
Eleverne introduceres for emnet ved en fælles snak i klassen og udformning af mind map på både italiensk og engelsk: Først individuelt, så i fællesskab. De mest relevante ord udvælges og tastes i et it-værktøj til træning af nyt og relevant ordforråd. Der besøges også hjemmesider om emnet for at opnå større viden.
Eleverne inddeles i grupper, som får forskellige billeder fra fx Gayparade i Rom og London. Eleverne skal nu bruge en billedbeskrivelsesmodel til at beskrive det tildelte billede, og det indskærpes, at der skal være fokus på overemnet køn, identitet og seksualitet. Øvelsen rundes af med, at grupperne præsenterer deres billeder for hinanden på enten italiensk eller engelsk.
Herefter præsenteres eleverne for forskellige korte autentiske italienske tekster, som indeholder diverse undertemaer og problemstillinger ift. overemnet. Det kunne være tekster, filmklip, beretninger om kønsskifte, homoseksualitet, transseksualitet, non-binære personer osv. Eleverne læser teksterne i grupper, og fokus er forståelse og afdækning af en problemstilling.
De skal herefter finde et undringsspørgsmål, som de kan besvare ud fra tre underspørgsmål. Problemstilling samt underspørgsmål skal formuleres på dansk.
For at klæde eleverne bedst muligt på vil det være en god idé undervejs at tale om metoder, teori og empiri i de to fag og også minde om de forskellige taksonomiske niveauer i en opgaveformulering.
Eleverne besvarer efterfølgeende egen opgaveformulering, enten i grupper eller individuelt og fremlægger opgaven for to faglærere.
Lærerne giver feedback på såvel proces som opgave og fremlæggelse, evt. også en samlet karakter.
Italiensk og samfundsfag.
Samarbejde med samfundsfag i 3.g om homoseksualitet i Italien.
I dette forløb vil der være fokus på at læse og se personlige beretninger om at være homoseksuel i Italien og afdække de forhold, som homoseksuelle lever under i nutidens Italien.
Formålet er at undersøge, om der er sket en udvikling i de senere årtier i det italienske samfund, herunder også i forhold til den traditionelle italienske familie og kønsroller.
Eleverne præsenteres for korte opslag fra instagram, avisartikler og interviews med homoseksuelle på youtube, som fortæller om, hvordan det er at være homoseksuel i Italien, om forskellen på at bo på landet og i en storby, i nord og i syd, religionens indflydelse osv.
Når teksterne analyseres, anvender eleverne en kommunikationsmodel som fx Laswells ”formel”: HVEM der siger HVAD gennem hvilken kanal til HVEM og med hvilken effekt. Denne model er god til at beskrive den envejskommunikation, der vil være i fx opslag på de sociale medier og kanaler som youtube og TikTok.
I samfundsfag kan eleverne fx inddrage Gert Hofstedes model til analyse af forskellige kulturer på fem forskellige parametre, fx i forhold til et givent lands forhold til maskulinitet og femininitet. Teorien kan bruges til at undersøge Italiens kultur sammenlignet med eksempelvis Danmarks og afdække ligheder og forskelle mellem de to lande.
I samarbejdet med samfundsfag vil det være relevant, at eleverne udformer fx præsentationer, paneldiskussioner og produkter som dilemmabrætspil eller lommefilm. Disse præsentationer kan tages med ud af klasselokalet og fx vises til en morgensamling eller til en naboklasse.
Kreditering
Anne Jørgensen
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.