Seksualundervisning i de gymnasiale uddannelser

Efter gentagne opråb og to elevstrejker for mere seksualundervisning i gymnasiet, arrangeret af de gymnasiale elevforeninger og Sex & Samfund, har Folketinget vedtaget, at undervisning i seksualområdet skal være en obligatorisk del af gymnasieelevernes uddannelsesforløb fra skoleåret 2023/24.

Efterspørgslen skyldes blandt andet, at den seksuelle debutalder på omtrent 16 år harmonerer med tidspunktet for, at mange begynder på en ungdomsuddannelse. Samtidig påviste den årlige elevtrivselsundersøgelse fra både 2021 og 2022, at 14 pct. af eleverne på de gymnasiale uddannelser inden for det seneste år var blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller ansatte på skolen.

Elevforeningernes ønske om seksualundervisning kommer også på baggrund af den relativt høje mistrivsel blandt LGBT+-elever. Her pegede eleverne på et dannelsespotentiale, som de mente, at de gymnasiale uddannelser burde løfte i endnu højere grad.

Som en del af inspirationsmaterialet til seksualundervisning har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) produceret en podcast med forpersonerne fra elevforeningerne, hvor de sætter flere ord på deres ønsker til, hvad seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser skal indeholde.

Formål

Med obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser skal eleverne opnå viden og indsigt i seksualområdet og mulighed for at reflektere over emnet.

Formålet er at danne dem til at være rummelige og tolerante individer, som kender til seksuel sundhed, handlemuligheder og positive såvel som negative konsekvenser af de valg, de træffer – både for sig selv og for andre. De skal få modne perspektiver på sex og samvær og have indsigt i både de mere og de mindre positive aspekter af området.

Desuden skal de præsenteres for perspektiver, der kan hjælpe dem til indsigt i dem selv, både med hensyn til egne og andres grænser, accept og forståelse af egne og andres følelser og accept og forståelse af egen og andres seksualitet og udseende.

Seksualundervisning i grundskolen som udgangspunkt

Seksualundervisning er ikke et helt ukendt felt for gymnasieelever. I folkeskolen skal eleverne undervises i det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) fra børnehaveklassen til 9. klasse. På de frie grundskoler skal undervisningen stå mål med undervisningen i folkeskolen.

Formålet med SSF er at udvikle elevernes kompetencer til at fremme sundhed og trivsel.

De bindende kompetenceområder i emnet er sundhed og trivsel og køn, krop og seksualitet. Eleverne skal kende den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel, og forstå samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv. Derudover skal eleverne få viden til at udvikle deres egen identitet i samspil med andre og kunne tage kritisk stilling til sundhedsmæssige spørgsmål.

Det obligatoriske emne er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Det er skolelederen, der skal beslutte hvilke fag, som undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal foregå i.

I praksis er der store forskelle i prioriteringerne og kvaliteten af undervisningen de enkelte skoler imellem. En evaluering af SSF fra 2019 (uvm.dk) viste således, at eleverne oplever at undervisningen er utilstrækkelig, når det gælder emner som rettigheder, normer, mangfoldighed, reproduktion og seksualitet samt seksuel sundhed.

Det kan være endnu en årsag til, at gymnasieeleverne efterspørger seksualundervisning i gymnasiet også. Som en del af inspirationsmaterialet til seksualundervisning har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet produceret en podcast, hvor Christian Graugaard går i dybden med potentialet for den gode seksualundervisning i gymnasiet.

Seksualområdet som tværgående kompetence

På de gymnasiale uddannelser får seksualundervisningen status som en tværgående kompetence. Det indbefatter, at der skal undervises i området ud fra forskellige perspektiver.

Ved at give seksualområdet denne status bliver området sidestillet med de øvrige tværgående kompetencer som eksempelvis kreative og innovative evner, digitale kompetencer og globale kompetencer.

På den måde får området en central plads i de tværgående aktiviteter på uddannelsen.

Den enkelte institution kan overveje at tænke flere af de tværgående kompetencer sammen og lave forløb på tværs af eksempelvis seksualområdet og de globale eller digitale kompetencer.

Tilrettelæggelse og omfang

Den enkelte institution har frihed til selv at tilrettelægge seksualundervisningen, så den passer til de lokale forhold. Seksualundervisningen kan derfor både indgå i de enkelte fag og i tværfaglige indsatser.

Undervisningen skal dog have et omfang, der giver eleverne god tid til indsigt i og refleksion om emnerne.

Selvom der ikke er krav til antallet af timer, forløb eller fag, som undervisningen skal indgå i, vil det være utilstrækkeligt, hvis eleverne kun bliver undervist i området på én temadag eller i løbet af et enkelt modul. Det er vanskeligt at opnå indsigt i flere emner og få mulighed for at reflektere over dem i løbet af en enkelt dag eller modul.

Eleverne bør møde området fra flere perspektiver (fag) og eventuelt gennem flere tilrettelæggelsesformer (undervisning i de enkelte fag, flerfaglige forløb, temadage).

Indhold

Til trods for at seksualområdet er et emne, som kan indgå i undervisningen i adskillige gymnasiefag, adskiller det sig alligevel fra de fleste ved at grænse op til noget personligt, sårbart og privat.

Derfor kan undervisningen med fordel finde sted gennem et fælles tredje (en tekst, en film, tal/statistik eller andet materiale). På den måde vil undervisningen bygge på faglighed og ikke på personlige erfaringer, og det private og sårbare vil kunne spille en mindre rolle.

I den gode seksualundervisning stifter eleverne – efter STUKs opfattelse – bekendtskab med seksualområdet ud fra både det biologiske, det psykologiske og det sociale perspektiv. Særligt de tværfaglige indsatser er velegnet til at sikre kendskabet til de forskellige perspektiver på seksualområdet. Et oplagt tema at anskue gennem flere perspektiver er køn, som både kan anskues biologisk, psykologisk og socialt.

I figur 1-4 er eksempler på, hvordan seksualundervisningen kan gribes an på htx, hhx, toårig hf og stx. Bemærk, at eksemplerne ikke er udtømmende lister, og de begrænser sig ikke nødvendigvis til den enkelte uddannelsestype. Derudover er der visse emner, som har rod i de enkelte fag, og visse, der ikke har, og som derfor kan være velegnede til at blive bragt op på en temadag, eventuelt for flere klasser.

Der vil desuden være forskel på hvilke emner, der er relevante at bringe op på eventuelle temadage på tværs af uddannelsestyperne. Eksempelvis kan de mere biologiske emner bruges på temadage på hhx, hvor biologifaget ikke bliver udbudt, mens noget andet gør sig gældende for eksempelvis htx.

Bemærk også, at eksemplerne ikke skal tolkes som konkrete forventninger til undervisningsemner og -metoder i enkelte klasser. De skal derimod ses som inspiration til en helhedsorienteret tilrettelæggelse af seksualundervisningen på hver af de fire gymnasiale uddannelser.

Her på emu.dk findes en række artikler om seksualundervisning med afsæt i læreplanerne for 15 gymnasiefag.

Figur 1: Eksempel på seksualundervisning (htx)

Figur 2: Eksempel på seksualundervisning (hhx)

Figur 3: Eksempel på seksualundervisning (toårig hf)

Figur 4: Eksempel på seksualundervisning (stx)

Seksualundervisning i studieplanen

Seksualundervisningen kan med fordel indføres i de enkelte klassers studieplaner. Studieplanen er et redskab til at skabe overblik over progressionen i samspillet i undervisningen mellem fag og forløb samt tværgående kompetencer.

Studieplanen beskriver ansvarsfordelingen mellem klassens lærere og kravene til sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.

Derfor er det et oplagt sted at beskrive planen for at implementere seksualområdet som tværgående kompetence.

Ved at indføre seksualundervisningen i studieplanen bliver det tydeligt for eleverne, hvilke emner der bringes op hvornår. Det kan give dem en øget tryghed, særligt for de elever, som eventuelt vil opleve undervisningen som sårbar.

Ledelsens rolle

Både ledelsen og lærerne har ansvar for en god og hensigtsmæssig implementering af seksualundervisningen.

Det er dog først og fremmest rektors overordnede ansvar at sikre, at der bliver afholdt seksualundervisning i hver enkelt klasse på skolen, så alle elever undervises i seksualområdet i deres gymnasietid.

Derudover er det rektors ansvar at afgøre, med inddragelse af lærere og elever, hvordan seksualundervisningen skal tilrettelægges.

Det er væsentligt, at ledelsen får skabt et fælles sprog om seksualområdet på skolen. Der kan være tale om et sårbart og personligt område for både elever og lærere. Derfor er det helt centralt, at der bliver skabt en kultur uden tabuer på skolen.

For langt de fleste skoler er det nyt at have seksualundervisning på den måde, som det nu er påkrævet.

Derfor vil tilrettelæggelsesformen og undervisningen sandsynligvis skulle tilpasses løbende gennem de første år, når der er opnået erfaringer med forskellige former og indhold.

Det er derfor også lederens ansvar at anspore lærerne til at være eksperimenterende med området og prøve af, om det kan passe ind i nogle af de fag, hvor det er mindre åbenlyst.

De få formelle krav til tilrettelæggelse og indhold bør også give anledning til at prøve forskellige metoder og tilrettelæggelsesformer for at kunne tage stilling til, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.

Det er ledelsens ansvar at skabe rammerne for, at lærerne kan drøfte, hvordan seksualundervisning kan indgå i deres fag, og at de kan planlægge den konkrete undervisning. Ledelsen kan med fordel nedsætte et udvalg, der tænker på tværs af skolen, og de centrale lærere for hver klasse kan aftale, hvordan seksualundervisningen kan indgå mest meningsfuldt for den konkrete klasse.

Derudover kan ledelsen opfordre til, at eleverne nedsætter et råd, der har fokus på området og er med til at planlægge og evaluere undervisningen, så den opleves vedkommende og relevant.

Det kan både være i regi af elevrådet eller et selvstændigt råd. Det er desuden vigtigt, at der i opstartsfasen bliver afsat god tid til at drøfte området på tværs af ledelse, lærere og elever. Ledelsen skal reflektere over, hvordan seksualundervisning drøftes med lærerne.

Det kan fx være i form af en temadag, hvor der blandt andet kan være fokus på de vanskelige emner, som kan opstå under seksualundervisningen.

På emu.dk ligger der et sæt dialogkort målrettet lærerne, som kan anvendes som udgangspunkt for dialog om den gode planlægning af seksualundervisning.

Dialogkortene er udarbejdet af Sex & Samfund.

Lærernes rolle

En lærer skal i udgangspunktet ikke undervise i noget, som ligger uden for lærerens undervisningsfag og de metoder og tilgange, som hører til faget, medmindre læreren eksempelvis har taget relevant efteruddannelse.

Det er det samlede lærerkollegiums opgave at understøtte ledelsen i at træffe en god beslutning for, hvordan seksualundervisningen skal tilrettelægges.

Det gøres gennem en grundig overvejelse over, hvordan seksualundervisningen kan passe ind i læreplanerne for lærerens undervisningsfag. Inspiration hertil kan findes i STUKs artikler om seksualundervisning med afsæt i fagenes læreplaner på emu.dk.

Seksualundervisning er en tværgående kompetence, som ikke til fulde kan opnås gennem undervisning inden for et enkelt fag. Derfor skal den enkelte lærer ikke stå alene med området, selvom læreren eventuelt har påpeget, at seksualundervisning i et vist omfang kan foregå i lærerens fag.

Gode råd

På baggrund af det anførte om baggrund, formål, omfang, tilrettelæggelse samt hhv. ledelsens og lærernes rolle i relation til seksualundervisning har STUK sammenfattet nedenstående 6 konkrete råd om god seksualundervisning til først lærere og dernæst ledere. Der er alene tale om anbefalinger, som styrelsen opfordrer alle skoler til at lade sig inspirere af.

Gode råd til ledere

1: Vær inddragende, tydelig og helhedsorienteret i planlægningen af seksualundervisning

Det er ledelsens opgave at udstikke en klar ramme for lærere og elever og sikre, at der tænkes hele vejen rundt, blandt andet med henblik på valget af de fag, undervisningen foretages i.

Det er også ledelsens ansvar, at lærerne og eleverne på den enkelte skole bliver involveret i det rette omfang og i de rette fag, så alle kender deres rolle og ansvar.

2: Inddrag elevernes perspektiv

Reflekter over, hvordan eleverne inddrages aktivt i tilrettelæggelsen. Det gælder både i planlægningen og evalueringen af undervisningen.

Elevinddragelse sikrer i høj grad, at undervisningen bliver oplevet som vedkommende og relevant. Det kan eksempelvis ske ved at etablere et råd med seksualområdet som omdrejningspunkt.

3: Lad ikke nødvendigvis seksualundervisningen indgå i alle fag

Det er ledelsens opgave at afgøre, hvordan seksualundervisning mest hensigtsmæssigt kan indgå i institutionens fag. Seksualundervisning skal ikke presses ind i fag, hvor det ikke har et naturligt ophæng i læreplanen, men det er ledelsens ansvar at understøtte, at faggrupperne har en åben tilgang til, hvor i faget seksualundervisning eventuelt kan inddrages.

4: Lad ikke én lærer være alene med ansvaret for seksualundervisning

Ledelsen kan med fordel nedsætte et udvalg af lærere, som bliver kontakt-/ressourcepersoner for de øvrige lærere. Det kan eksempelvis være dem med en særlig interesse, relevant efteruddannelse eller erfaring med seksualundervisning.

Ledelsen kan i den forbindelse opfordre til, at lærerne for de enkelte klasser holder fælles møder, hvor de planlægger konkrete forløb på tværs af fag i klassen.

5: Brug temadage som et supplement til undervisningen i de enkelte fag

Det er oplagt at holde temadage om særlige temaer og områder, som ikke har rod i enkelte gymnasiefag. Temadage kan dermed fungere som et supplement til seksualundervisning i de enkelte fag.

6: Tænk længere end undervisningslokalet

Seksualundervisning kan give anledning til at se på trivsel, kultur, omgangstone m.v. for hele skolen – blandt andet i forhold til festkultur, studieture, introperioder og brug af sociale medier.

Reflektér over, hvordan ledelsen kan understøtte en god og inkluderende digital kultur på skolen. Der kan med fordel oprettes et beredskab i tilfælde af digital konflikt, herunder af seksuel karakter.

Artikel