Kritisk læsning og queerlæsning som metoder i dansk og engelsk

Personkarakteristik

Man kan med fordel tage fat i beskrivelserne af Franz’ androgyne træk, hvor hans fingre fx beskrives som mærkeligt slanke og neglene sart lyserøde (Bang 1885, 3).

Han er smuk, slank og smidig, og ansigtet er udformet med en fornem næse og en lille, rød mund - “for lille egentlig for en mand” (Ibid., 5). Også Franz’ interesser ligger andetsteds end resten af gadens drenge (Ibid., 3). Mens drengene leger simple gadelege, går Franz langs byens butiksvinduer og betragter de forskellige pyntegenstande (Ibid., 4).

Det er beskrivelser af Franz’ fremtoning, der vækker mere genklang blandt de traditionelt feminine idealer end blandt de maskuline. Ved at se på disse androgyne karaktertræk kan man italesætte Franz’ kropslige performance, der adskiller sig fra de binære kønshandlinger i novellen.

Længslen mod kvindelig identitet

Franz længtes selv mod en kvindelig identitet. Han betragter borgerskabets fine kvinder. Mødet med hotelgæsten Miss Ellinor er centralt. Han oplever hende som en legemliggørelse af sine egne identitetsmæssige ønsker.

Regulering af Franz

Novellens karakterer forsøger gentagent at regulere Franz ud fra det heteronormative ideal ved at pege fingre ad hans femininitet. Det ses fx, når stuepigen Johanne arrigt skubber Franz fra sig, da han ikke vil deltage i hendes sensuelle leg, og som fortælleren beretter: ​​”Saadan var han; det var dog irriterende” (Ibid., 7).

Det ses også i novellens symbolikker, hvor Franz omtales som “Ein netter Zugvogel” - en trækfugl, der jævnligt rejser mod eksotiske himmelstrøg, der ligger uden for det regulative ideal, men som altid må vende tilbage til et sted, en klasse, et køn (Ibid., 6).

Novellens vendepunkt, hvor Franz er i teater og igen konfronteres med omverdenens blik, bliver fatalt. På scenen laver en eunuk elskovsfagter, imens han synger “es hat keinen Werth” (Ibid., 14). I passagen latterliggøres og parodieres manden uden sit lem på grund af sin “manglende mandighed”. Det resonerer negativt med Franz’ identitetsmæssige ønsker.

Franz forsøger herefter at tilpasse sig det heteronormative imperativ ved at opsøge en kvindelig sexarbejder. Han oplever dog, at “alting [gled] ud i en dyb og bundløs, en ubeskrivelig Lede. (...) en bedøvet Forbavselse over, at dette var Livet” (Ibid., 15). Franz tager i novellens slutning sit eget liv, da han erfarer, at han hverken kan tilpasse sig omgivelsernes forventninger eller udfolde sin identitet. På Franz’ dødsleje knytter stuepigen Johanne fortvivlet hånden mod himlen.

Refleksionsspørgsmål: Hvilken betydning har snævre, normative rammer for identitetsudfoldelse?

Andre kanoniserede forfattere som H.C. Andersen og Karen Blixen kan også med fordel læses med en kritisk, queer tilgang.

(Under)Repræsentation

I programmet advarer DR om “meget eksplicit” materiale (almindelige, nøgne kroppe). Ved at vise disse bryder programmet med ellers fastlåste rammer for, hvad der er acceptabelt at gøre med kroppe.

DR har altså et normkritisk initiativ i sigte, der kræver et repræsentativt materiale i både billede og sprog. Eleverne kan derfor undersøge hvilke mennesker, der præsenteres, og hvordan disse præsenteres, for at undersøge om DR bryder med de solidt forankrede rammer for heteronormativitet i mediebilledet.

I programmet fremmes et neutralt blik ved at vise kroppene på samme baggrund. Hver nøgen krop får sit æstetiske særkende; et bryst, et svaj, en kurve, en behåring, hvorved alle kroppe fremstår forskellige fra hinanden. Kroppenes forskelligheder bliver således det almindelige.

Der repræsenteres dog et overtal af hvide, kvindelige kroppe. Der mangler flerartede repræsentationer af mandlige kroppe, transkønnede kroppe, differentierede hudfarver og kroppe med funktionsnedsættelser for at kunne skabe et mangfoldiggørende perspektiv.

Slagsiden af underrepræsentationen kan resultere i, at modtageren oplever sin egen krop som forkert. Der løbes altså en risiko på vegne af de ikke-repræsenteredes trivsel, når DR kun eksponerer hvide, ciskønnede, heteroseksuelle og ikke-funktionsnedsatte kroppe.

Som seer må man derfor både være åben over for materialets informative potentiale, men samtidigt behandle programmet og den kulturelle kontekst med kritisk refleksion.

Refleksionsspørgsmål: Hvorfor er repræsentation vigtig?

Serien foregår på en High School, hvor Otis driver en “sexklinik” med hjælp fra sin veninde, Maeve. Otis har viden om emnet, da hans mor er sexolog. Det betyder, at Otis besidder et psykologisk-analytisk blik for de andre elevers usikkerheder og spørgsmål vedrørende køn, krop og seksualitet.

Gennem serien præsenteres karakterer, der på forskellig vis udforsker de kønslige og seksuelle mulighedsrum. Vi skal undersøge, hvordan disse karakterer performer/konstruerer deres seksuelle og/eller kønslige identiteter.

Queer-forskydninger

I afsnit 7 skal eleverne til “School Dance” med temaet “Happily ever after”. Den feministiske Maeve er ikke interesseret, da hun mener, det inviterer til et “cinderellacomplex” (frygt for selvstændighed) - en distancering fra det klassiske billede på den handlende (inviterende) mand og den tålmodigt passive kvinde. Et perspektiv Maeves kæreste, den succesfulde sportsfyr Jackson, ikke er bekendt med. Han antager, at hun vil med og udleve heteronormen uden at have spurgt hende.

Da Otis, modsat Jackson, antager, at hans kvindelige kæreste Ola ikke er interesseret i “en amerikansk tradition, der hylder sexisme og falbyder et urealistisk billede af romantisk kærlighed”, bliver han overrasket. Selvom Ola udfordrer den feminine norm med sit korte hår og kedeldragt, vil hun gerne med til festen. Her viser Ola, at man godt kan udfordre normerne uden at forkaste al normativitet - det handler om små forskydninger. Dette understreges, da Ola tager til fest i jakkesæt.

Karakteren Adam fremstilles som en gennemført stereotyp. Han har en kort frisure, går i hættetrøje, jeans og en slidt læderjakke, ytrer sig med få ord og bruger sit kropssprog til at markere sig som en “rod”. I afsnit 8 er han dog til eftersidning med den selverklærede homoseksuelle Eric, der udforsker kønskategorier ved at bruge make-up, smykker og kulørt tøj.

En fysisk konflikt udvikler sig til en seksuel erfaring - den første homoseksuelle for Adam. Efterfølgende vender Adam tilbage til sin stereotype adfærd i frygt for det, han lige har opdaget om sig selv. Hans faktiske identitet og seksualitet stemmer ikke overens med hans heteronormative selvbillede.

I serien finder vi muligheden for at udforske egen identitet og den mistrivsel, det kan medføre ikke at have handlerum.

Refleksionsspørgsmål: How does one challenge the narrow space of heteronormativity?

Når den kritiske metode bruges på en tale, skal man identificere, hvilke sandheder der tales ud fra og diskutere, hvilke konnotationer ordene vækker hos modtageren.

Herved påbegyndes også en samtale om, hvad der ikke siges.

Ordvalgets ladning

Når Rubio benytter vendinger som: “end the life of an unborn child” og “unborn human beings have their life ended” ses det, hvordan ordvalgene understreger budskabet. Ved at omtale det som børn og mennesker udtrykkes en bestemt sandhed; nemlig at et foster allerede i de første stadier af graviditeten er et autonomt og kognitivt levedygtigt væsen. Det er et bevidst valg ikke at sige “foster”.

At bruge termen pro-life er også ladet. Den oplagte modsætning til ‘liv’ er ‘død’. De fleste kan nemt stemme i at være for livet. Spørgsmålet er nærmere, hvornår noget defineres som et liv. Herved bliver man opmærksom på, at talen gentager en strukturel praksis, hvor kvindens selvbestemmelse over egen krop tages fra hende.

Eleverne kan overveje, hvad man ville sige, hvis taleren var pro-choice.

Med sætningen “every child deserves the right not just to be born, but also the right to live and thrive” er det relevant at spørge: Do these principles also apply to women? Is it possible for freedom and limited autonomy to coexist?