Artikel

Programmering og informatik - Inspiration til virtuel undervisning

Denne vejledning giver anvisninger og inspiration til virtuel undervisning i de gymnasiale fag programmering, informatik, it A og informatik B merkantil EUX.

Digitale ressourcer der kan anvendes i it-fagene

Der foreligger en lang række relevante online og digitale ressourcer/platforme som underviseren i it-fagene kan anvende. Nedenstående er blot eksempler og afhænger af længden af den periode, som fjernundervisningen skal tilrettelægges efter. I den forbindelse er der også en række didaktiske overvejelser der lægger forud for valget af ressource(r), så denne bedst muligt kan være understøttende. Indledningsvist skal det nævnes, at der i informatik C, til dels også informatik B, informatik B merkantil EUX og programmering C og B foreligger i-bøger til rådighed som kan danne ramme om det teoretiske grundlag.

 

Udover bøger er der siderne iftek.dk og informatik-gym.dk hvor der forefindes en lang række forløb. Ressourcerne kan kategoriseres i læringsværktøjer, produktionsværktøjer, kommunikationsværktøjer, netmedierede Q&A værktøjer, samarbejde og delingsværktøjer samt repositories:     

  • Læringsværktøjer: code.org, da.khanacademy.org
  • Produktionsværktøjer: Excel, PowerPoint, Word (alle online via office360)
  • Kommunikationsværktøjer: Intrasystemer (Lectio, Ludus, Fronter etc.), sociale medier, Peer-Grade
  • Netmedierede Q&A værktøjer: Socrative, Kahoot, ProProfs, Quizlet, Jeopardylabs, Google Forms, Microsoft Forms
  • Samarbejde og delingsværktøjer: OneNote, OneNote Class Notebook, Sway, Google.docs, Dropbox, Office Mix
  • Repositories: GitHub

Herudover er følgende digitale resurser relevante i it-fagene:

 

Didaktisk planlægning i anvendelsen af digitale resurser

Formen af et fjernundervisningsforløb afhænger af mange didaktiske valg og forudsætninger. Udgangspunktet er altid at tænke didaktik før man tænker digitale ressourcer. En model for et modul kan være 10-20 minutter i plenum, 50 minutter i breakoutrooms i grupper med en eller flere opgaver, derefter 10-20 minutter til opsamling/evaluering i plenum afhængig af modulets længde. Man skal være opmærksom på, at mange elever ikke kan koncentrere sig lige så længe foran skærmen, som i klasselokalet.  

For alle fagene gælder at plenumundervisning kan tilrettelægges som fjernundervisning. Evaluering kan ske gennem en fokuseret vejledning og præcise anvisninger på hvordan, den enkelte elev, kan forbedre anvendelsen af fagets teori og faglige ræsonnementer og opnå de faglige mål. Denne evaluering kan fx ske via Screencast-O-Matic, GoogleDocs eller intrasystem.

 

Særligt for fagene informatik, it A og informatik B merkantil EUX

Projektarbejdsformen kan afvikles som fjernundervisning. Dette kan tilrettelægges på forskellige måder. Eleverne kan benytte videokonferencer til deres gruppearbejde.

 

Særligt for faget programmering

Under gruppearbejde kan eleverne arbejde i repositories, fx direkte via Unity3D Cloud eller via et Git system. Dette kan suppleres med videokonference.

 

Særligt for eksamensprojektet i it A, programmering C og B, informatik B og informatik B merkantil EUX.

I den afsluttende periode af undervisningen afsættes 20 timers undervisningstid til at eleverne med vejledning fra læreren, udarbejder et eksamensprojekt. Denne undervisningstid og vejledning kan afvikles helt eller delvist virtuelt.  

 

Generel inspiration til fjernundervisning

 

Kreditering

Kathrine Madsen, Fagkonsulent
E-mail: Kathrine.Madsen@stukuvm.dk

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.