Artikel

Historie - Inspiration til virtuel undervisning

Her finder du forslag til digitale ressourcer og inspiration til planlægning af undervisning.

Digitale ressourser

Der foreligger en lang række relevante online og digitale ressourcer/platforme som undervisere i historie kan anvende ved tilrettelæggelsen af fjernundervisning. Nedenstående er blot eksempler og relevans og anvendelighed afhænger bl.a. af længden af den periode, som fjernundervisningen skal tilrettelægges efter. I den forbindelse er der også en række didaktiske overvejelser der ligger forud for valget af ressourcer, så denne bedst muligt kan være understøttende.

Ressourcerne kan kategoriseres i produktionsværktøjer, kommunikationsværktøjer, netmedierede Q&A værktøjer samt samarbejde og delingsværktøjer.

Produktionsværktøjer: PowerPoints, Podcasts/Vodcasts, Screencasts, Youtube (evt. via skjult), Wikipedia, etc.

Kommunikationsværktøjer: Intrasystemer (Lectio, Ludus, Fronter etc.), sociale medier, Peer-Grade

Netmedierede Q&A værktøjer: Socrative, Kahoot, ProProfs, Quizlet, Jeopardylabs, Google Forms, Microsoft Forms

Samarbejde og delingsværktøjer: OneNote, OneNote Class Notebook, Sway, Google.docs, Dropbox, Office Mix

Eksempler på digitale ressourcer til historieundervisning

  • Aldrigmere.dk: Digitalt materiale til understøttelse af arbejde med Holocaust og andre folkedrab - produceret af Batavia/Digitea for Børne- og undervisningsministeriet.
  • Aargang 0: Didaktiseret digitalt undervisningsforløb med udgangspunkt i 7 børn født omkring 1900, Både kilder og fremstillinger - produceret af Statens Arkiver.
  • Danmarkshistorien.dk: Omfattende digitalt materiale med både kilder og fremstillinger til belysning af Danmarks historie samt quizzer m.m. til understøttelse af arbejdet - produceret af Aarhus Universitet.
  • His2rie.dk: Frit tilgængelig kildesamling i tilknytning historiebøger fra forlaget Frydenlund.
  • Historiegaming.dk: Inspirationsmateriale om at arbejde med computerspil i historieundervisningen - produceret af Sune Nielsen, Lyngby Handelsgymnasium.
  • Historielab.dk: Artikler, kilder, quizzer m.m. til historieundervisningen - produceret af HistorieLab.
  • Natmus.dk: Nationalmuseets digitale samlinger. Stor samling af genstandsfotos, kalkmalerier og database over runer og modstandsfolk der kan inddrages i historieundervisningen - produceret af Nationalmuseet.
  • Vucdigital.dk/historie: Forskellige digitale elementer til understøttelse af arbejdet med faglige kompetencer - produceret af et produktionsfællesskab af 7 VUC’er.
  • Mitcfu.dk: Et stort arkiv af tv-udsendelser og film med relevans for historieundervisningen, der kan lånes til ens elever på deres unilogin.
  • Taetpaakunsten.dk: Opgavesæt, film og billedmateriale, som gør det let og inspirerende at bruge kunsten på gymnasierne i undervisningen.

Der findes herudover en række podcasts på både DR og andre steder, der vil være relevante at inddrage i undervisningen.

Didaktisk planlægning

Formen af et fjernundervisningsforløb afhænger af mange didaktiske valg og forudsætninger. Udgangspunktet er altid at tænke didaktik før man tænker digitale ressourcer.

Klassisk

Hvis man ikke har så mange timer, kan man bede eleverne lave en klassisk opgave, som afleveres. Det interaktive kunne være at eleverne har mulighed for kontakt via mail, platform eller telefon, mens de arbejder med opgaven. Denne kontakt kan foregå i afgrænsede perioder, fx når eleverne normalt er skemalagt med timerne.

Notefokus

Et andet forløb kunne indrettes så eleverne bedes læse en tekst med et særligt fokus, og enten:

1) Dele deres noter (kriterier fastlægges) med underviseren

2) Noterer i selve teksten, f.eks. en primærtekst, og tager et screenshot/billede og fremsender sine fokuseringer til underviseren.

Oplæg

Fx gennem screencast-o-matic eller en privat Youtube-kanal (evt. skjult) - eller blot ved at fremsende/uploade normalt.

- Bed eleverne om at lave et mundtligt oplæg/en film/tegning og dette uploades til kanalen.

- Der gives feedback både generelt/individuelt.

Research og faglighed

Lad eleverne arbejde med at finde eller konstruere alternative fortællinger, der adskiller sig fra de fra undervisningen eller et bestemt materiale kendte udlægninger.

A) Lad eleverne selv finde en historisk fremstilling om det udvalgte emne/tema, og bed dem indkredse, hvad baggrundene og årsagerne kan være til de afvigende fremstillinger.

B) Lad eleverne selv skrive/lave afvigende fremstillinger af det udvalgte emne/tema under inddragelse af dele af det relevante kildemateriale, hvor deres fremstilling efter bestemte kriterier skal afvige fra den fremstilling, de har arbejdet med i undervisningen.

- Produkt: Et fælles dokument, så eleverne ser flere vinkler på emnet/temaet med begrundelser.

Udarbejdet af fagkonsulenten

Christian Vollmond

Direkte tlf.: +45 20 68 37 56

E-mail: christian.vollmond@stukuvm.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.