Artikel

Fysik - Inspiration til virtuel undervisning

Her finder du forslag til digitale ressourcer og inspiration til planlægning af undervisning.

Denne vejledning giver anvisninger og inspiration til fjernundervisning i fysikfaget i alle de gymnasiale uddannelser.

Digitale ressourcer

Der foreligger en lang række relevante online og digitale resurser/platforme som underviseren i fysik kan anvende. Nedenstående er blot eksempler og afhænger af længden af den periode, som fjernundervisningen skal tilrettelægges efter. I den forbindelse er der også en række didaktiske overvejelser der ligger forud for valget af resurse(r), så denne bedst muligt kan være understøttende. Indledningsvist skal det nævnes, at der i fysik forelægger i-bøger til rådighed som kan danne ramme om det teoretiske grundlag.

Ressourcerne kan kategoriseres i produktionsværktøjer, kommunikationsværktøjer, netmedierede Q&A værktøjer samt samarbejde og delingsværktøjer:

  • Produktionsværktøjer: Excel, PowerPoint, Word (alle online via office360)
  • Kommunikationsværktøjer: Intrasystemer (Lectio, Ludus, Fronter etc.), sociale medier, Peer-Grade
  • Netmedierede Q&A værktøjer: Socrative, Kahoot, ProProfs, Quizlet, Jeopardylabs, Google Forms, Microsoft Forms
  • Samarbejde og delingsværktøjer: Microsoft Teams, OneNote, OneNote Class Notebook, Sway, Google.docs, Dropbox, Office Mix

Herudover er følgende digitale resurser relevante i fysikfaget: (opdelt i til generelt brug i undervisningen og til brug i forbindelse med de eksperimentelle kompetencer) '

Generelle

Materialeplatformen - eksamenstræning

Ved Det Grønne Bord - eksamenstræning

Restudy - online undervisning

Hvordan kan der arbejdes med de eksperimentelle kompetencer?

Læreplanens krav om at elevernes eget eksperimentelle arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde skal udgøre ca. 20 procent af fagets undervisningstid, kan svært gennem-føres uden fysisk tilstedeværelse.

I naturvidenskabelige fag herunder fysik har eleverne lært en række konkrete kvantitative og kvalitative metoder samt eksperimentelle designs, fx laboratorieeksperimenter eller felt-observationer, der kan anvendes på forskellige dele af omverden med en induktiv eller hypotetisk-deduktiv tilgang eller med et teknisk formål.

Eksperimentelle metoder kan være svære at inddrage i forbindelse med fjernundervisning, da adgangen til det nødvendige udstyr er begrænset. I stedet kan arbejdet med virtuelle laboratorier, små hjemmeeksperimenter (fx med brug af sensorpakken i elevernes mobiltelefon) og online-baserede måledata fra andres eksperimentelle arbejde indgå som en del af det eksperimentelle arbejde.

Phet Interaktivt simuleringsværktøj

Emu.dk Oversigt over interaktive laboratorier

Didaktisk planlægning

Der er som nævnt ovenfor mange forskellige programmer og online-ressourcer og skolerne anvender ligeledes forskellige platforme.

Herunder angives blot eksempler på IT-værktøjer, der kunne anvendes i undervisningen efter behov.

Hvilken ressource man vælger afhænger samtidig af den periodelængde, som denne fjern-undervisning tilrettelægges efter, og den interaktion, som man ønsker mellem elev og underviser, eller mellem eleverne.

Som underviser kan man vælge programmer hvor eleven producerer noget: F.eks. Power-Points, Podcasts/Vodcasts, Screencasts, Sway, Youtube (evt. via skjult), Wikipedia, etc.

Dertil kan man overveje afrapporteringen: om præsentationerne og evalueringer alene skal være mellem underviser og den enkelte elev, eller om der kan være et formål i at lave delinger/peer-feedback mellem eleverne i den forelgte undervisning. Her kan man bruge GoogleDocs, Peer-Grade OneNote eller et andet af de tidligere nævnte kommunikations-, samarbejds- eller delingsværktøjer.

Der findes nogle ibøger i fysik, som kan danne baggrund for den teoretiske baggrund i undervisningen, men man kan også benytte fysiske bøger (hvis eleverne har dem), hvor der gives lektier via Lectio eller anden platform. Der findes desuden en del film af teorigennemgang og eksperimenter på fx YouTube og Restudy.

Tænk på, at de opgaver der stilles skal være tættere knyttet til en læst tekst/film osv, så eleverne har mulighed for at løse opgaven uden personlig vejledning. Det kan være, at du skal gå på kompromis med nogle af dine kæpheste og skære opgaverne til, så de er mere tydelige end de plejer – dette vil lette arbejdet for både dig og eleverne.

Evt. kan man lade eleverne/gruppen spille deres opgave/arbejde op ad deres klassekammerater inde de f.eks. afrapporterer/præsenterer/afleverer til underviseren.

Generel inspiration til virtuel undervisning

Erfaringer med virtuelt klasserum på Tårnby

Pædagogiske formater i DiDaK-projektet

Udarbejdet af fagkonsulenten

Thomas Brun Kristensen

Direkte tlf.: +45 20 34 38 33

E-mail: thomas.brun.kristensen@stukuvm.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.