Læsemetoder i tysk

Der Mensch und die Natur - eine Reise ins Grüne (3.g)

Undervisningen trækker på viden fra andre fag som engelsk og dansk og fra en generel introduktion om læsestrategier, som eleverne har mødt i andre humanistiske fag som optakt til et projektforløb inden SRP.

Mål: Eleverne skal opnå bevidsthed om læsemetoder og desuden få en vis sikkerhed i at genrebestemme materiale.

Tidsforbrug kan man justere ud fra øvrigt arbejde i lektionerne med f.eks. grammatik, ordforrådsøvelser og skriftlighed.

Anvendt materiale og et metodeleksikon er anført sidst efter beskrivelse af lektioner.

”Begriffskarten” stammer fra Helle Egendals bog ”Gattungen”.

Materiale 1 og 2: Diverse naturbilleder fra nettet og en tysk blog om klimaet.

Lektioner

1. Analyse: Bilder

• Arbejde med ”Begriffskarte Bild” til billedanalyse. Eleverne gennemlæser individuelt ”Merkmale des Bildes”, der indeholder underpunkter til nærmere analyse.
• Summemøde i par, hvor de gennemgår indhold i underpunkterne, så de forstår overskrifter og stikord til billedanalyse – til aktivt at kunne anvende nogle af dem på tysk.
• Lærer udleverer en række naturbilleder, hvor der er tilføjet tyske hjælpegloser til indholdssiden til hvert enkelt billede. Billederne viser bl.a. modsætningen mellem en forurenet natur i dag og en idyllisk natur i ældre malerier.

• Pararbejde: eleverne analyserer på tysk billederne ved hjælp begreberne fra ”Begriffskarte Bild” og hjælpegloserne.

• Fælles opsamling på tavlen ud fra spørgsmålene:
  • a) Wie wird die Natur heute - und früher dargestellt? b) Warum hat sich die Natur verändert?

Metode: Billedanalyse med en komparativ tilgang: ”heute und früher”. Lærer italesætter afslutningsvis metoden.

2. Analyse: Sagprosa - blog: Kommunikationsanalyse, layoutanalyse og sproglig analyse

• Som lektie har eleverne læst en blog med klimatips. Bloggens underafsnit fordeles mellem grupper, som skal arbejde med produktion - og ophængning af plancher i undervisningslokalet. Eleverne skriver stikord fra de tildelte blogafsnit på post it sedler om naturen og klimaet - og desuden stikord om egne indsatser og holdning ift. klima og natur.

• Efter gruppearbejdet går grupperne sammen to og to og holder oplæg for hinanden ud fra stikordene på post it sedler stående foran plancherne på skift.

• Metoder: efter oplæg om blog: Brainstorm med elevinput om mulige analysemetoder (på dansk, men stikord på tysk på tavlen): fx kommunikationsmodel (Sender-Kontext-Empfänger), layoutanalyse (Text, Fotos etc.) og sproganalyse (z.B. Appellformen). Eleverne trækket på viden fra andre fag med hjælp fra læreren.

• Arbejde med ”Begriffskarte Sachliteratur”. Fordeling af de enkelte punkter fra analyseoversigten. Hver gruppe får ansvar for at arbejde med 1-2 punkter med yderligere inddragelse af blogmaterialet – via citater og analysekommentarer på tysk.

• Små gruppeoplæg ud fra punkterne på klassen inkl. brug af begreberne fra ”Begriffskarte”.

Materiale 3: Joseph von Eichendorrf: „Sehnsucht“ (1834)

3. Analyse lyrik. En nykritisk læsning

• Lektie: Studielæs digtet og skriv 4-6 stikord på tysk fx i elevfeedback i Lectio om digtet med fokus på det lyriske jeg og naturfremstillingen: 1) Was erfahren wir über das lyrische Ich 2) Wie wird die Natur dargestellt?

Lektioner

• Gruppearbejde: Digtet består af tre strofer, som fordeles mellem læsegrupper. Flere læsegrupper får samme strofe. Arbejde med at forstå digtet – gloser og sætningskonstruktioner. Læreren optræder som konsulent. Desuden læse ”Begriffskarte Lyrik”.

• Gruppearbejde: eleverne opstiller et lille semantisk skema ud fra naturgloser i læsegruppens strofe og går derefter til tavlen og skriver dem. Hver læsegruppe har desuden forberedt en samlet konklusion på naturfremstillingen ud fra gloserne fra gruppens strofe og sammenligning med vores viden om naturen og klimakrisen i dag fra tidligere undervisning med fotos og blog. Eleverne arbejder i Google Docs.
  
  Dernæst oplæg med sætninger fra hver gruppe. Læreren skriver noter på tavlen og supplerer.
  
  
• Gruppearbejde: Hver læsegruppe får udleveret et helt sæt udklippet ”Begriffskarte Lyrik” (Handlung, Komposition, Zeit und Ort, Personen, Erzähler, Sprache und Thema)
  
  Elever trækker i grupperne på skift et enkelt Begriffskarte – og giver svar i forhold til digtet og skal helst citere som dokumentation. De øvrige elever hjælper, og alle skriver stikordsnotater i Google Docs.
  
  Til sidst fordeles underpunkter fra ”Begriffskarte Lyrik” til de enkelte læsegrupper til mini-oplæg/sætninger om de forskellige punkter med inddragelse af små citater. Oplæg.
  
  Dernæst en fælles kort opsamling om anvendte metoder på tavlen (på dansk):

Sproglig analyse: semantiske skemaer.

En komparativ forståelse: tekster fra i dag og fra ældre tid: mennesket har udnyttet og ødelagt naturen, som nu reagerer aggressivt, hvor mennesket tidligere forbinder naturen med f.eks. ro, idyl, længsel og frihed.

En nykritisk læsning: fra del til helhed – tydeliggjort via de udklippede punkter fra ”Begriffskarte Lyrik” og de semantiske skemaer. Læreroplæg: en PowerPoint med stikord om den nykritiske læsning og om læsemetodens fordele samt begrænsninger.

Afslutningsvis: Fælles læsning om romantikken som forståelse af tiden.

Materiale 4: Brüder Grimm: „Jorinde und Joringel“.

4. Analyse eventyr. En strukturalistisk læsning

• Lektier: Læs eventyret. Find desuden et par eventyrtræk i teksten under læsningen.

Lektioner

• Runde i klassen, hvor alle elever på skift siger en sætning om tekstens handling og nævner eventyrtræk med eksempler fra lektien.
  
  Pararbejde: ”Findet Ausdrücke über die Natur im Märchen” Derefter skriver elever stikord på tavlen. Fælles opsamling ud fra stikordene.
  
  
• Gruppearbejde: især ift. figurerne og naturen 1) Findet Gegensätze im Märchen und analysiert sie.
  
  
• Lærer gennemgår aktantmodellen på tavlen.

• Parabejde: Arbejde med ”Jorinde und Jorindel” og aktantmodellen.
  
  Opsamling på gruppearbejdet: grupper producerer PowerPoint slides til små oplæg.

Metode: Fælles kort samtale (på dansk) om vores arbejdsmetode på baggrund af gruppearbejdet med fokus på en strukturalistisk læsning (modsætninger og aktantmodel), som fokuserer på mønstre og strukturer, som hjælper læseren med at få et overblik over handlingen og over stereotype figurer i analysearbejdet.

Materiale 5 og 6: DW: Deutschlandslabor: Folge 11 ”Müll” og ”Nature is speaking”.

5) og 6) Analyse medier: Kommunikationsanalyse, fakta og fiktionskoder, appelformer, filmanalyse.

Lektioner

5. DW: Deutschlandslabor: Folge 11 ”Müll”:

• Eleverne laver individuelt øvelserne til ”Müll und Recycling” på netsiden - og bagefter besvarer de i grupper følgende spørgsmål:
  • Was ist Deutschlandslabor – wer ist der Absender?
  • Welche Personen treten im Video auf, welchen Eindruck bekommt ihr von ihnen - warum?
  • Wovon erzählen die Personen – und auf welche Weise (Sprache)?
  • Wer ist der Empfänger?
  • Welche Lesemethoden habt ihr verwendet? (lærer hjælper)
    
    
• Oplæg: fremlæggelser parvis (to og to).

6. ”Nature ist speaking” (Julia Roberts) – som supplerende stof.

Lektie: ”Begriffskarte Film”

• Vi ser “Nature is speaking” sammen to gange. Eleverne skal notere stikord til fakta og fiktionskoder, filmiske virkemidler samt til menneskets rolle og naturfremstillingen.

• Gruppearbejde og opsamling ud fra følgende fokuspunkter:

1. Wie stellt der Film die Menschen – und die Natur dar? Welche Lesemethode verwendet ihr? Verwendet „Begriffskarte Film“.
2. Welche Filmsprache benutzt der Film? Findet Beispiele. Welche Lesemethode verwendet ihr? (Filmanalyse)
3. Kommunikationsanalyse: Wer ist der Absender – und wer ist der Empfänger: wie sieht man das?
4. Was ist die Botschaft des Films – und warum?

• Videoproduktion af egen ”Die Natur spricht” på tysk. Video afleveres som gruppeaflevering.

• I en lektion arbejder eleverne desuden (på dansk) med en metarefleksion over ens gruppes aflevering med hensyn til metodeanvendelse: fx appelformer, kommunikationsanalyse, fakta og fiktionskoder, filmiske virkemidler med henvisninger til egen lille video. Hver gruppe laver PowerPoint med stikord om metode. Fremlæggelser i grupper med fremvisning af video og metodebrug.
  
  

Materiale til metodearbejde

• Analysemodel.dk
• Egendal, Helle: ”Gattungen”. Gyldendal (2017)
• Larsen, Ole Schulz: Håndbog i dansk.Systime
• Petersen, Jan: Dansk i gymnasiet

Metodeleksikon

1. Analyse af fiktionstekster:

Nykritisk metode: Nykritikken opfatter værket autonomt. Teksten er selvstændig og repræsenterer ikke noget uden for teksten f.eks. forfatterens liv eller samfundet. Der arbejdes med nærlæsning af teksten og tekstens forskellige lag: f.eks. fortæller, personkarakteristik, miljøkarakteristik, sprog.

Strukturalistisk metode: Inden for strukturalismen består værket af faste strukturer. Alle tekster rummer bestemte grundstrukturer, der udfoldes på forskellig vis, og som kan give læseren et overblik over teksten. Disse strukturer er blandt andet:

1) Grundstrukturmodel: tekstens modsætningspar og deres udvikling.

2) Aktantmodel: tekstens aktører og deres relationer.

© Børne- og Undervisningsministeriet

En struktur kan f.eks. også være de tre faser: hjemme-ude-hjem.

2. Analyse af medier

Billedanalyse

Arbejde med f.eks. komposition, indhold og tematik, fremstilling af sted (her: naturen), personer, farver og budskab.

Fakta og fiktionskoder

Man anvender begreberne fiktionskoder (fra fiktionsfilm) og faktakoder (i forbindelse med film/dokumentar/video), men de benyttes også i forhold til skreven tekst for at vurdere, i hvor høj grad virkeligheden bliver bearbejdet. Faktakoder tilfører autenticitet til materialet, mens fiktionskoder søger at indfange modtager:

Filmanalyse - filmiske virkemidler

De filmiske virkemidler fortæller historien og sætter stemningen

Kommunikationsmodel

Man analyserer f.eks. afsender, meddelelse og modtager for at kunne fastlægge, hvem der siger hvad gennem hvilket medium til hvem og med hvilken effekt

© Børne- og Undervisningsministeriet

3. Analyse af sprog

Appelformer

Dækker over de retoriske valg, som afsender vælger for at påvirke modtager: logos (fornuft), patos (følelser), etos (afsender er troværdig)

Semantiske skemaer

Giver et overblik over, hvilken situation der opstilles, og hvilke værdier der tillægges f.eks. et tema. Man undersøger, hvilke ord der lægger sig til et bestemt område - f.eks. natur:

Sproglig, stilistisk analyse

Stilistiske begreber som f.eks. anafor, antitese - og billedsprog: f.eks. metafor, sammenligning osv.

Til alle tre områder: komparativ metode: sammenligning af materiale - påpegning af forskelle og ligheder.

Kreditering

Susanne Stubberup, Egaa Gymnasium