Kompetenceudvikling

Karrierespil

Engineer The Future er et engagerende brætspil til gymnasieelever om uddannelsesvalg, karriere og fritid. Spillet giver et bredt indblik i de mange studieretninger og karrieremuligheder, der ligger i STEM-fagene.

Karrierelæringsspillet Engineer the Future er et konkret redskab, der gør det enkelt at arbejde med karrierelæring i gymnasiet. Med en legende tilgang kickstarter karrierelæringsspillet de vigtige, og til tider svære, snakke om uddannelse og job.

I spillet skaber eleverne et livsforløb, der består af både uddannelse, job og fritid. Uddannelsesmuligheder og jobs er nøje afstemt, så eleverne får en reel indsigt i, hvilke uddannelser der giver kompetencer til hvilke jobtyper. Eleverne vil også opleve, at der er mange forskellige veje at gå indenfor de enkelte fagområder. Et vigtigt budskab er at et valg er ikke endegyldigt. I spillet skaber eleverne et livsforløb, der udover uddannelse og job også består af fx frivilligt arbejde, projekter i udlandet, spændende opfindelser, køb af hund, familieforøgelse, fester, rejser og meget andet.

Hvert spil er for 2-5 deltagere og tager ca. 45-60 minutter at spille. Spillet henvender sig primært til de gymnasiale uddannelser men er også velegnet i brobygningsaktiviteter, på højskoler m.m.

Som supplement til spillet er der på www.engineerthefuture.dk/karrierelaeringsspil øvelser og forløb, der kan anvendes i kombination med karrierelæringsspillet. På hjemmesiden findes bl.a. også en lærervejledning, spilleregler, samtaleguide samt en kort instruktionsfilm, der på få minutter forklarer spillets regler.

Spillet er udviklet af Play Circle for Engineer the Future med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler samt William Demant Fonden.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.