Forløb

Klimakrisen

Hvilke sammenhænge er der mellem økonomisk vækst og klimapåvirkning? Og hvad er danskernes holdning til klimaspørgsmålet? De spørgsmål udfoldes i dette forløb i samfundsfag A og matematik B.

Det faglige samarbejde i samfundsfag A og matematik B kan være udfordrende, fordi de to fag har meget forskellige undervisningstraditioner og genstandsfelter.

Formålet med dette forløb er at give et konkret bud på, hvordan de to fag kan arbejde sammen i et forløb om et højaktuelt tema: Klimakrisen. 

I samfundsfag aktiveres i særlig grad kernestof inden for metode og økonomi, og det matematiske kernestof er indekstal, konfidensintervaller og lineær regression, hvilket overlapper med det samfundsfaglige kernestof.

I slutningen af forløbet gennemfører eleverne en mindre spørgeskemaundersøgelse.  

 

Planlægning/overvejelser

Forløbet er tænkt som en appetitvækker på samarbejdet mellem matematik og samfundsfag. I matematik kan der opnås forståelse for statistiske metoder, mens man i samfundsfag kan bruge de samme statistiske metoder til at undersøge samfundsforhold. 

Forløbet er tænkt således, at nogle moduler er rene samfundsfagsmoduler, andre moduler er rene matematikmoduler, mens det i enkelte moduler vil være oplagt, at begge lærere deltager, hvis der er mulighed for det. 

Elever på alle klassetrin vil kunne få glæde af forløbet, men det vil være en fordel, hvis eleverne kender til de økonomiske mål og begrebet BNP på forhånd.

Hvis eleverne allerede har stiftet bekendtskab med indekstal, lineær regression og konfidensintervaller, kan arbejdet med disse metoder fungere som repetition.

unpublished

Forløbets opbygning

Forløbet er bygget op omkring 7 moduler med angivelse af, hvilket fag der primært er i fokus.

Hvert modul indeholder informationer om lektier og aktiviteter i timen. 


Lektie 

Relevant lærebogsmateriale om økonomiske målkonflikter, markedsfejl og eksternaliteter.

 

Aktiviteter

Eleverne svarer på spørgsmål i par: 

  • Hvad betyder begreberne målkonflikt, markedsfejl og eksternaliteter?
  • Forklar, hvordan klimabelastning fra produktion kan ses som en markedsfejl. Brug i den forbindelse gerne begrebet eksternalitet. 
  • Brug begrebet målkonflikt til at forklare, hvorfor det kan være svært for danske politikere at føre klimavenlig politik.

Matrixgruppearbejde om nedenstående artikler, der eventuelt afkortes.

Eleverne deles op, så den ene halvdel af klassen læser den ene artikel, mens den anden halvdel læser den anden artikel. I par forberedes en præsentation af den artikel, man har læst.
 

Derefter sættes eleverne sammen i nye par, således at begge artikler er repræsenteret. Eleverne fremlægger for hinanden i de nye par.


Til sidst sættes eleverne sammen i firemandsgrupper (to par). Læreren kan eventuelt tildele eleverne synspunkter, som de skal forsvare. Eleverne diskuterer: Mener I, der er en målkonflikt mellem økonomisk vækst og klimahensyn? Hvorfor/Hvorfor ikke?

Der skal inddrages argumenter fra de to artikler.


Hvis eleverne allerede er bekendte med lineær regression, kan dobbeltmodulet skæres ned til et enkelt modul.

 

Lektie

Relevant lærebogsmateriale om lineær regression (gerne incl. residualplot samt korrelation og kausalitet).

 

Aktiviteter

Lærer introducerer/repeterer lineær regression. 

Eleverne laver lineær regression på datasæt om BNP og CO2-udledning. Hent datasæt her (xlxs).

For at tilgodese begge fag laves regressionen både i deres matematiske værktøjsprogram og i Excel. I det matematiske værktøjsprogram laves ligeledes et residualplot.

I par skal eleverne: 

  • Vurdere den lineære model på baggrund af residualplot og på baggrund af punktplot 
  • Fortolke hældningskoefficienten i den lineære model
  • Fortolke R2
  • Undersøge, om der er nogen outliers i datasættet og forsøge at give en forklaring på eventuelle outliers
  • Kommentere på korrelation og kausalitet i forbindelse med den lineære regression
  • Overveje, om resultaterne fra den lineære regression peger i retning af en målkonflikt mellem økonomisk vækst og klimahensyn.


Dernæst fælles opsamling, hvor læreren/lærerne tydeliggør, hvilke krav der er til fortolkning af lineær regression i henholdsvis samfundsfag og matematik.

På klassen diskuteres: 

  • Beviser resultaterne fra den lineære regression, at der er en målkonflikt mellem økonomisk vækst og klimahensyn?
  • Har de rigeste (og dermed mest CO2-udledende) lande et større ansvar for at løse klimakrisen end fattigere lande? 
  • Har fattigere lande krav på et lige så højt velstandsniveau, som vi har i Danmark? 

Modulet afsluttes med at berøre begrebet ”afkobling” (mellem produktion og klimabelastning). Således skabes en sammenhæng til forløbets næste modul.


Lektie 

Læs Emil Urhammer og Inge Røpke (2017): Vækstens dilemma (ecomacundervisning.dk)
 

Aktiviteter 

Eleverne arbejder i par. 

  1. På skift vælger de et af følgende begreber og forklarer det for den anden: Afkobling (relativ og absolut), rebound-effekter, grøn vækst, modvækst, vækstagnosticisme
  2. Arbejde med IPAT-ligningen
    1. Hvad står de forskellige variable i IPAT-ligningen for? 
    2. Hvad kan man bruge IPAT-ligningen til? 
    3. Hvilken variabel i IPAT-ligningen skal ændres, for at der er tale om relativ afkobling?
    4. Forklar grundigt ved hjælp af IPAT-ligningen, hvilken udvikling der skal være i forholdet mellem P, A og T, for at der er tale om en absolut afkobling.

Læreren introducerer eller repeterer indekstal. 


Videre arbejde i par: 

  • Eleverne udregner indekstal for at illustrere udviklingen i BNP og drivhusgasudledning i Danmark siden 1990. Hent datasæt her (xlxs).
  • Eleverne diskuterer på baggrund af deres udregninger, om hhv. relativ og absolut afkobling mellem BNP og drivhusgasudledning er opnået eller realistisk at opnå i Danmark og globalt. Resultaterne fra den lineære regression - fra sidste modul - inddrages. 

Lektie 

Relevant lærebogsmateriale om konstruktion af spørgeskemaer og stikprøvers repræsentativitet.

 

Aktiviteter

Modulet indledes med en kort fælles gennemgang af de væsentligste retningslinjer i forbindelse med spørgeskemakonstruktion og udvælgelse af respondenter. 

I firemandsgrupper laver eleverne et spørgeskema og beslutter sig for, ad hvilken kanal spørgeskemaet skal udsendes.

Her indgår naturligt overvejelser om population og stikprøve. Spørgeskemaet skal udsendes sidst i modulet.

Spørgeskemaet skal bruges til at undersøge danskernes klimaholdninger.

Eleverne formulerer selv, hvad de præcis vil undersøge. Der skal spørges til baggrundsvariable som fx køn, alder og uddannelse, så man kan identificere mønstre i data (Er de unge mere klimabevidste end ældre? Tror mænd mere på afkobling end kvinder? osv.).

Man kan eventuelt indtænke Bourdieus kapitalformer eller Minervamodellen i spørgeskemaet, så det kan inddrages i dataanalysen.


Lektie 

Relevant lærebogsmateriale om konfidensinterval for andele.

Eleverne skal have downloadet data fra deres spørgeskemaundersøgelse.

 

Aktiviteter

Lærergennemgang af konfidensinterval for andele. Hvis eleverne endnu ikke kender til statistiske fordelinger, kan man lade være med at gå ind i baggrunden for formlen. 

Eleverne udregner og fortolker konfidensintervaller for resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, de indledte i sidste modul.

De kan eventuelt starte på den skriftlige opgave, der skal skrives i næste modul. 


Lektier

Ingen.

 

Aktiviteter

Eleverne skriver en gruppeopgave, hvor de præsenterer resultaterne fra deres spørgeskemaundersøgelse.

Rapporten skal indeholde: 

  • Overvejelser om stikprøvens repræsentativitet
  • Overvejelser om formulering af spørgsmål i spørgeskemaet
  • Redegørelse for begrebet konfidensinterval: Hvordan udregnes det, og hvad bruger man det til? De fagligt stærke elever kan gå ind i, hvorfor formlen ser ud, som den gør
  • Udregninger af relevante konfidensintervaller og fortolkning heraf

Derudover skal eleverne inddrage sociologisk teori til at forklare de mønstre, de ser i respondenternes svar. Her kan man fx bruge Bourdieu eller Minervamodellen.

Opgaven afsluttes med en kort diskussion, der skal bruges til at samle op på forløbets første del: Er der en målkonflikt mellem økonomisk vækst og klimahensyn? Her inddrages begreber og pointer fra forløbets første fire moduler. 


Den skriftlige opgave fungerer som en evaluering, hvor der samles op på hele forløbet.


Eleverne kan eventuelt arbejde videre med opgaven hjemme, og dermed kan opgaven gælde som en skriftlig aflevering. 


Kreditering

Dette forløb er udarbejdet af Lise Heller, Gefion Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.