Opdag bæredygtighed i økonomi med Torben M. Andersen

I forløbet introducerer økonomiprofessor Torben M. Andersen eleverne til makroøkonomiske modeller, modeltænkningens betydning for politiske prioriteringer og løsninger samt hvilken rolle bæredygtighed spiller i disse.

Forløbet retter sig særligt mod fagene samfundsfag og matematik. I samfundsfaget lægger forløbet blandt andet op til at arbejde med makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring. I matematik kan forløbet bruges til at arbejde med differentialligninger, matematisk modellering og egenskaber ved matematiske modeller.

Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel ved hjælp af undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet er bygget op omkring en podcast, hvor Torben M. Andersen sætter fokus på bæredygtighedens rolle i den økonomiske tænkning og de økonomiske modeller, der understøtter de politiske prioriteringer i vores samfund.

Forløbet forudsætter, at differentialregning, differentialligninger og eventuelt funktioner af to variable er gennemgået i matematikundervisningen. Forløbet forudsætter derudover, at eleverne i samfundsfag har arbejdet med grundlæggende mikro- og makroøkonomi samt teorier om vælger- og partiadfærd.

Der er også udarbejdet en PDF med forslag til supplerende undervisningsaktiviteter, der kan anvendes i forlængelse af forløbet. Aktiviteterne kan foruden i matematik og samfundsfag anvendes i fagene dansk, idehistorie og teknologi på tværs af stx, hhx og htx. Find det supplerende materiale nederst på siden.

Tilrettelæggelse

Podcasten findes via dette link - brug linket, når eleverne skal høre podcasten, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Forløbets faser kan indgå i enkeltfaglige forløb, hvor det med fordel kan overvejes at samfundsfags- og matematiklæreren begge deltager.

I såvel samfundsfag som matematik er der mulighed for at repetere det kernestof, forløbet bygger på.

Det er også muligt at gennemføre alle faser som et samlet flerfagligt forløb i matematik og samfundsfag. Særligt fase 6 om fremtidige svar, hvor trådene samles, er oplagt at gennemføre som et fælles forløb.

Der er grundlag for, at elementer i forløbet, for eksempel de økonomiske modeller, der beskrives i The Economics of Biodiversity: The Dasgupta Report - Headline Messages, kan anvendes i andet arbejde, herunder SRP i samfundsfag og matematik.

Forløbet kan gennemføres som fjernundervisning ved brug af onlineklasserum for at understøtte gruppeaktiviteter. Der kan også gøres brug af for eksempel Padlet til at fastholde og dele elevernes pointer.

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i podcastens faser [link].

Forløbets opbygning

Forløbet er bygget op om en podcast med Torben M. Andersen og en række supplerende kilder. Forløbet er inddelt i seks faser med tilhørende aktiviteter.

Forløbet kan gennemføres som et samlet forløb, eller der kan udvælges specifikke faser. Som udgangspunkt er faserne 1, 2, 3 og 6 målrettet samfundsfag, mens faserne 4 og 5 er målrettet matematik.

Fase 1: Opdag bæredygtighed som del af økonomi

I denne fase, der retter sig mod samfundsfag, arbejder eleverne med økonomi og bæredygtighed i samfundsfag.

Læreren kan indledningsvis bede eleverne se Kate Raworths TED Talk om ’doughnut-økonomi’ på ted.com. Herefter kan eleverne høre podcasten som inspiration til en opstartsdiskussion af, hvorvidt der er et modsætningsforhold mellem bæredygtighed og økonomisk vækst. Læreren kan facilitere diskussionen ud fra en række fokusspørgsmål som for eksempel:

• Hvorfor kan bæredygtighed og ubegrænset vækst ikke forenes ifølge Kate Raworth?
• Hvilke politiske problematikker kan der opstå, hvis der ikke er fortsat BNP-vækst?

Herefter kan eleverne i mindre grupper repetere et kerneområde fra undervisningen, som er centralt for forløbet og udarbejde en poster over kerneområdet med de vigtigste elementer, spørgsmål og svar. I udarbejdelsen af posteren kan Torben M. Andersens udtalelser fra podcasten desuden inddrages.

Afslutningsvis kan eleverne i matrixgrupper på skift præsentere deres postere, så alle kernebegreber repeteres. Eventuelle uklarheder og spørgsmål opsamles i plenum.

Fase 2:  Hvordan ser den økonomiske vækst ud i et historisk perspektiv?

I denne fase, der retter sig mod samfundsfag, kan eleverne tage fat i Torben M. Andersens budskaber om udviklingen i BNP over tid. Ved brug af Angus Maddisons database kan eleverne undersøge på hvilke tidspunkter i historien, der indtræffer væsentlige ændringer i den økonomiske vækst i udvalgte lande. I plenum diskuteres sammenligneligheden på tværs af lande og mulige forklaringer på ligheder og forskelle i udviklingsmønstre.

Læreren kan herefter samle op på, hvordan den historiske vækst kan beskrives (lineær, eksponentiel, anden). Dette kan med fordel gøres i samarbejde med matematikfaget.

Eleverne kan afslutningsvis fremskrive BNP-tallene med de historiske vækstrater og forholde sig kritisk til Maddison-databasen og diskutere problemer med fremskrivningen. 

Fase 3: Hvilke udfordringer har de eksisterende økonomiske modeller i forhold til at inkorporere bæredygtighed?

I denne fase, der retter sig mod samfundsfag, kan eleverne arbejde med økonomiske modeller og de udfordringer, der er omkring bæredygtighed.

Indledningsvis kan eleverne læse uddrag af Økonomibogen (2016) og lytte til Torben M. Andersens podcast med særlig opmærksomhed på dens budskaber om økonomiske modeller og bæredygtighed. Derudover kan eleverne skimme The Economics of Biodiversity: The Dasgupta Report - Headline Messages (2021).

Efterfølgende kan læreren igangsætte et gruppearbejde, hvor eleverne opstiller kritikpunkter af de økonomiske modeller med udgangspunkt i Kate Raworths TED Talk, pointer fra The Economics of Biodiversity: The Dasgupta Report - Headline Messages, podcasten med Torben M. Andersen samt kendskab til økonomiske kernebegreber som negative eksternaliteter og fællesgoder samt viden fra fase 1. Eleverne kan udarbejde et fælles onlinedokument med kritikpunkter af de eksisterende økonomiske modeller indeholdende sekundære kilder og eventuelt også mulige løsningsforslag.

Fase 4: Hvordan ser økonomiske modeller ud, og hvilke styrker og svagheder har de?

I denne fase, der retter sig mod matematik, kan eleverne arbejde med økonomiske og matematiske modeller i forhold til bæredygtighed.

Med udgang i læsning af ’Introduktion til den økonomiske model i The Economics of Biodiversity: The Dasgupta Review’ kan eleverne gruppevis diskutere styrker og svagheder ved modellerne, som er beskrevet i podcasten og i introduktionen. Eleverne kan notere vigtige pointer og svar undervejs, inden de efterfølgende kan lave den første opgave i introduktionen.

Fase 5: Hvordan ser økonomiske modeller ud, og hvordan kan de inkorporere bæredygtighed?

I denne fase, der retter sig mod matematik, kan eleverne arbejde med, hvordan økonomiske modeller kan inkorporere bæredygtighed.

Konkret kan arbejdet indledes med, at eleverne genbesøger den økonomiske model i The Economics of Biodiversity: The Dasgupta Report - Headline Messages. Eleverne kan herefter arbejde i par eller grupper med opgaverne 2-4 i ’Introduktion til den økonomiske model’ i The Economics of Biodiversity. Klassen kan gennemføre en fælles opsamling på opgaverne og de vigtigste pointer. Derefter kan eleverne gå videre til opgave 5-7, som der igen kan foretages en fælles opsamling på med hovedvægt på konklusioner og fortolkninger i opgaverne.

Fase 6: Fremtidige svar: Skal fremtidens vækst være grå, grøn, nulvækst eller negativ, og hvilke politiske muligheder og udfordringer giver dette?

I denne fase, der retter sig mod samfundsfag, kan eleverne arbejde med dilemmaer i forhold til vækst i fremtiden. Fasen lægger op til et forløb i samfundsfag, men kan også bruges i et flerfagligt samspil.

Som forberedelse til undervisningen kan eleverne læse to artikler, som skal danne baggrund for en fælles opsamling på mulige strategier for fremtidens vækst. Læreren kan koble direkte til effektivitetsvariablen alpha.

Eleverne kan efterfølgende diskutere behovet for, at der politisk tænkes i langsigtede løsninger og mulige årsager til, at dette ikke altid sker.

Med udgangspunkt i endnu to artikler kan eleverne diskutere danskernes holdning til prioriteringen af bæredygtighed over for vækst og anvende teorier om partiadfærd og vælgeradfærd til at analysere, hvilke udfordringer og muligheder der opstår ved at argumentere for forskellige vækststrategier.

Evaluering

Forløbet kan evalueres ved, at eleverne vælger to af følgende evalueringspunkter:

• Skriv to punkter ned med ny viden, som du har lært af forløbet.
• Skriv to punkter ned, som provokerede dig ved forløbet.
• Skriv to punkter ned, som overraskede dig ved forløbet.
• Hvor har forløbet vækket din nysgerrighed? Stil to spørgsmål til forløbet.
• Vælg, find eller tag to billeder som reflekterer forløbet som helhed.

Eleverne kan herefter i makkerpar dele deres besvarelser og give hinanden feedback, inden evalueringen kan vendes i plenum i hele klassen.

Links til yderligere inspiration

Find inspiration om bæredygtig økonomi i denne TED Talk af Professor Kate Raworth: ’A Healthy Economy should be designed to thrive not grow

Få viden om økonomisk biodiversitet I The Economics of biodiversity: The Dasgupta Review – det samlede review (PDF)  eller rapportens hovedkonklusioner (PDF)

Få introduktion til den økonomiske model i denne artikel af Thomas Heide-Jørgensen og Marianne Hvidt: ‘Introduktion til den økonomiske model i The Economics of Biodiversity: The Dasgupta Review’

Find inspiration i den økonomiske historiker Angus Maddisons database med BNP og befolkningsdata fra år 1000 og frem til i dag

Herudover kan eleverne hente inspiration i følgende artikler (beskrevet i fase 6)

Find inspiration i denne artikel fra Information, hvor to forskere vender op og ned på begreberne i vækst- og miljødebatten, Jørgen Steen Nielsen,  Information, 13. marts 2019

Få viden om konflikten mellem vækst og klima i denne artikel fra Berlingske, Rasmus Karkov, Berlingske, 9. oktober 2018

’Hver tredje dansker ønsker miljø frem for vækst’, Hjalte T. H. Kragesteen, Altinget.dk (kan fremsøges på Infomedia)

Find inspiration i denne artikel fra Cevea, ’Danskerne er delte, når det gælder prioriteringen af klima og velfærd’, Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun, Stine Laurberg Myssen, Cevea.dk, 9. november 2020