Artikel

Finansministeriets regnemodel til debat

Embedsmænd, økonomer og debattører forklarer og kritiserer modellernes egnethed til at sikre samfundets økonomiske bæredygtighed. Videoer og opgaver knytter sig snævert til økonomiundervisningen på STX, og HHX.

Finansministeriets regnemodeller har været kritiseret for at forhindre politiske forhandlinger og en åben debat om forbedringer af velfærdsstaten.
Modellerne har også været kritiseret for ikke at inddrage miljø og klima.
Er der hold i kritikken eller præsenterer resultaterne af modellernes algoritmer bare de nøgne kendsgerninger omkring mulighederne for udviklingen af den offentlige sektor og den danske økonomi? 

Undervisningsmaterialet ”Finansministeriets regnemodeller” skal bruges til at få den samfundsfaglige matematik belyst af økonomer, der forklarer modellerne og problemstillingerne omkring kritikken og alternativerne til mainstreamøkonomien.
Undervisningsmaterialet er målrettet Samfundsfag A på STX og International økonomi A på HHX med fokus på makroøkonomi og matematiske algoritmer. Det er et undervisningsmateriale, der kan præsentere og belyse de komplekse problemer, som dette område byder på.
Der er i undervisningen behov for, at få eleverne til at erkende, at der kan være en sammenhæng mellem ideologi, teori og forudsætninger for anvendelse af matematiske regnemodeller. 

Videoer og øvrigt undervisningsmaterialet kan hentes via Materialeplatformen.dk under Finansministeriets regnemodeller.

Materialet kan også hentes via Mediehuset Københavns hjemmeside

Videoerne har følgende indhold og der er knyttet undervisningsopgaver sammen med de enkelte videoer.

  • Hvorfor er Danmark et af verdens rigeste lande? 

Medvirkende: Professor, Christen Sørensen, Københavns Universitet og Cheføkonom, Mads Lundby Hansen. CEPOS 

  • Adam-modellen 

Medvirkende: Jes Asger Olsen, afdelingsleder Danmarks Statistik. 

  • Makro-modellen 

Medvirkende: Forskningschef, Peter Stephensen, DREAM 

  • Dynamiske effekter – topskattens indflydelse på udbuddet af arbejdskraft 

Medvirkende: Cheføkonom, Mads Lundby Hansen, Cepos og Direktør Lars Andersen, AE

  • Økonomi på formler 

Medvirkende: Professor, Torben M Andersen, Aahus Universitet 

  • SØM – en socialøkonomisk investeringsmodel 

Medvirkende: Projektchef, Rasmus Højbjerg Rasmussen, VIVE 

  • Grøn Reform 

Medvirkende: Professor, Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet og Niels Fuglsang, MEP

  • Velstand uden velfærd 

Medvirkende: Pelle Dragsted, tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten 

  • En krone er ikke en krone 

Medvirkende: Lars Haagen Pedersen, afdelingschef Finansministeriet 

  • CVAR-modellen 

Medvirkende: Professor emeritus, Katarina Juselius. 

Kreditering

Jørgen Lassen, lektor i samfundsfag på Sct. Knuds gymnasium
Mette Schack Karlsen, lektor i samfundsfag og matematik på Holstebro gymnasium og HF
Maybrit Christensen, lektor i International Økonomi og matematik, Lyngby Handelsgymnasium
Jakob Ros-Petersen, lektor i International Økonomi, Lyngby Handelsgymnasium

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.