Artikel

Samfundsfaglig metode - introduktion

Hvorfra stammer vores viden om samfundet? Hvordan kan vi være sikre på, at vores viden om samfundet er rigtig? Samfundsvidenskabelig metode bruger vi til at opnå viden om samfundet.

Artiklen giver indblik i betydningen af samfundsfaglig metode samt et hurtigt overblik over fagets mange forskellige metodiske tilgange.

 

En systematisk og fastlagt fremgangsmåde

Hvad er samfundsfaglig metode? Metode er ifølge Dansk Sprog- og Litteraturselskab en “systematisk og fastlagt fremgangsmåde, som anvendes, når et arbejde skal udføres eller et problem løses”. Ordet samfundsfaglig refererer til de emner, vi beskæftiger os med i samfundsfaget såsom politik, økonomi og sociologi.
Samfundsfaglig metode er altså en fremgangsmåde, vi benytter os af, når vi skal studere et problem eller besvare et spørgsmål med et samfundsfagligt indhold. Samfundsfaglig metode er en paraplybetegnelse for de mange forskelligartede metoder, der eksisterer inden for samfundsvidenskaben.
 

Her nævnes fem af de væsentligste: 

  • eksperimentel metode

  • komparativ metode

  • kvalitativ metode

  • kvantitativ metode og 

  • case-metode. 

 

De enkelte metoder bliver både anvendt hver for sig og i kombination. Men fælles for metoderne er, at de bliver brugt til at besvare de spørgsmål, vi har til samfundet. 

De samfundsfaglige metoder kan man betragte som en samling af værktøjer, der tilsammen udstyrer dig med redskaberne til at undersøge en problemstilling fra flere forskellige vinkler og perspektiver. Hvilket værktøj eller hvilken samfundsfaglig metode, du tager i brug, afhænger af, hvilke spørgsmål du stiller. Der er nogle samfundsfaglige spørgsmål, der bedst lader sig besvare ved brugen af én metode fra værktøjskassen. Til andre spørgsmål er det hensigtsmæssigt at bruge en kombination af flere forskellige samfundsfaglige metoder. Og selvom du opnår et solidt resultat ved brugen af én samfundsfaglig metode, er det ikke ensbetydende med, at dit svar ikke kan nuanceres, ændres eller kritiseres ved brug af en anden samfundsfaglig metode eller undersøgelser, hvor der er brugt en anden samfundsfaglig metode. Nedenfor finder du en kort præsentation af udvalgte samfundsfaglige metoder.

 

Den samfundsfaglige værktøjskasse

Den kvantitative metode bruger man i situationer, hvor man ønsker at undersøge en del af samfundet i bredden. Det foregår typisk ved, at man stiller mange mennesker en lang række spørgsmål. Vi kender det fra meningsmålinger, hvor analysefirmaer forsøger at afdække den aktuelle opbakning til de politiske partier i landet. En kvantitativ undersøgelse kan give et øjebliksbillede. Men en kvantitativ undersøgelse kan også vise og forklare en udvikling over tid. Det kalder vi et tidsseriestudie. Et godt eksempel herpå er bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Af bogen fremgår det, at danskerne igennem årene er blevet gradvist større modstandere af skattesnyd. Det empiriske grundlag for bogen er omfattende spørgeskemaundersøgelser med mange spørgsmål, som er besvaret af mange respondenter.

Men det er ikke alt i samfundet, vi kan beskrive fyldestgørende med en simpel talværdi. I sådanne situationer anvender vi den kvalitative metode. Hvor man benytter den kvantitative metode for bredden, bruger man den kvalitative metode til at komme i dybden. Casestudiet er et eksempel på den kvalitative metode, hvor formålet er at opnå en høj detaljeringsgrad og omfattende viden om en eller få cases, der gør dig i stand til at beskrive, fortolke og forklare mønstre og tendenser i din case. Men hvad er en case egentlig? En case kan f.eks. være et land, en virksomhed, en kommune eller en person. En anden type undersøgelse under den kvalitative metode er feltundersøgelsen. Feltundersøgelse betyder en undersøgelse af en afgrænset del af samfundet, hvor man f.eks. tager ud og gennemfører interviews for at opnå en dyb forståelse af mindre gruppe af mennesker. F.eks. bygger Aydin Soeis bog Omar og de andre på interviews med de i bogen såkaldte “vrede unge mænd”.

Komparativ metode handler om at sammenligne forskellige fænomener i samfundet fx politiske systemer, politiske partier, levevilkår og økonomiske forhold. Netop det komparative perspektiv skærper fokus på det særegne. 

 

Kreditering 

René Skov Lomholt, Espergærde Gymnasium og HF.

Siden er opdateret 13. juli 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.