Forløb

Komparativ metode: Den samfundsvidenskabelige schweizerkniv

Forløbet introducerer komparativ metode og viser, hvordan et forløb kan veksle mellem teori og konkrete eksempler og cases.

Forløbet er på 6 moduler à 95 minutter, og det er beregnet til samfundsfag på A-niveau, stx.

Planlægning/overvejelser

Et satellitbillede af den koreanske halvø afslører, at Sydkorea er badet i lys om natten. På halvøens nordlige del er det på samme satellitbillede kun Nordkoreas hovedstad Pyongyang, man kan få øje på. Hvad kan forklare denne kolossale forskel? Forløbet introducerer komparativ metode for eleverne og giver dem relevante metodiske værktøjer, så de kan forklare den beskrevne forskel samt identificere, hvad den er udtryk for.

Hovedvægten lægges på følgende kernestof:

  • Komparativ metode og casestudier
  • Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

 

Forløbets opbygning

Del 1: Hvorfor sammenligner vi?

Modul 1

Indhold: Sammenligning for at forklare
Lektie: Grundbogsmateriale om komparativ metode og variable
Aktiviteter: I den første aktivitet i modulet fortæller læreren om en julefrokost. Formålet er at illustrere logikken bag komparativ metode. Til julefrokosten deltog Inger, Anders og Bente; deres navne noteres på whiteboardet. Efter julefrokosten får Bente dårlig mave. Vi skal nu finde en forklaring på hvorfor. På whiteboardet tegnes en kausalmodel med tre forklarende variabler og en afhængig variabel. Bentes dårlige mave er den afhængige variabel. De forklarende faktorer er forskellige madretter fra julefrokosten: fiskefilet, flæskesteg og sild. Vis ud for navnene, at Inger og Anders spiste fiskefilet og flæskesteg, men ingen sildemadder. Bente spiste såvel fiskefilet og flæskesteg, ligesom hun også gik ombord i silden. Bed nu eleverne forklare Bentes maveonde med udgangspunkt i en af de tre madretter.

Vis eleverne tabel 1 nedenfor. Tabel 1 skal anvendes igen i modul 4, hvor en mere formel introduktion til Most Similar Systems Design finder sted.

Tabel 1: MSSD – Julefrokosten

 

Inger

Anders

Bente

Fiskefilet

Ja

Ja

Ja

Flæskesteg

Ja

Ja

Ja

Sild

Nej

Nej

Ja

Maveonde

Nej

Nej

Ja

 

I tabel 1 finder vi forskellen på tværs af den (næsten) identiske middag. Forskellen mellem Ingers og Anders’ madindtag på den ene side og Bentes ditto på den anden side er derved forklaringen.

Herefter fortsætter vi til et mere samfundsfagligt eksempel; forskellen i velstandsniveau mellem Nord- og Sydkorea. Lad forklaringsmodellen fra julefrokosteksemplet stå, men rens den for indhold. I stedet for Bentes maveonde skrives i samme boks økonomisk velstand.

Vis indledningsvis et natsatellitbillede til eleverne af den koreanske halvø, der afslører, at Sydkorea er badet i lys om natten, mens det kun er Pyongyang, man kan få øje på i Nordkorea. På den koreanske halvø deler de to lande geografi og klima. Frem til koreakrigen delte de også f.eks. kultur, religion samt politiske og økonomiske institutioner. Spørg eleverne, hvad der kan forklare denne forskel? Gør forskellen mellem landene mere håndgribelig og illustrer yderligere  forskellen i velstandsniveau ved at inddrage relevante indikatorer for økonomisk udvikling f.eks. BNP pr. indbygger, antal mobiltelefoner, børnedødelighed, gennemsnitlig levealder mv. Brug CIA factbook til dette formål og find data for Nordkorea og Sydkorea. Lad også eleverne selv finde relevante indikatorer og bed dem komme med mulige forklaringer på forskellen i velstandsniveau. Afslut modulet ved at lade eleverne fremstille deres egen forklaringsmodel.

Eleverne får senere lejlighed til at trække eksemplet med julefrokosten og den koreanske halvø frem i modul 4, hvor de skal undervises i Most Similar Systems Design (MSSD).

 

Modul 2 

Indhold: Kinas åbning i 1978 – nye økonomiske institutioner
Lektie: Indhold omhandlende diakron sammenligning
Aktiviteter: Se dokumentarfilmen “Kina markerer sig” (omtrent 60 minutter). Dokumentarfilmen kan fx findes på mitCFU. Filmen er anden del i en dokumentarserie med navnet “Kina – det nye imperium”. Dokumentaren viser, hvordan de økonomiske reformer i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne var medvirkende til at etablere betingelserne for Kinas økonomisk velstand i dag.

Eleverne forbereder i grupper efterfølgende et oplæg på baggrund af lektien til modul 2. I oplægget skal de inddrage dokumentaren om Kina samt eksemplet med Nord- og Sydkorea. I oplægget skal de lægge vægt på forskellen mellem en tværsnitsundersøgelse (sammenligningen af Nord- og Sydkorea) og en longitudinal-undersøgelse (Kina før/efter de økonomiske reformer).

 

Modul 3

Indhold: Samfundsvidenskabelige beskrivelser og forklaringer
Lektie: Indhold omhandlende hypotesegenerering og test heraf
Aktiviteter: I dagens modul skal eleverne forsøge at uddybe, hvad forskellen er på en beskrivelse og en forklaring. Anvend denne sondring til at repetere den skriftlige opgavegenre “opstil hypoteser”. I denne genre bliver eleverne oftest mødt med formuleringen “opstil tre hypoteser, der kan forklare nogle givne observationer, som de kommer til udtryk i tabellen/figuren. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse”.

 

Del 2: Fra teori til praksis

Modul 4

Indhold: Valg af fremgangsmåde: MSSD eller MDSD
Lektie: Indhold omhandlende Most Different Systems Design
Aktiviteter: Læreren starter med at repetere julefrokosteksemplet fra det første modul. Eleverne skal herefter svare på, om eksemplet er udtryk for et Most Similar Systems Design eller Most Different Systems Design. Når eleverne har konstateret, at der i julefrokosteksemplet med Bentes maveonde er tale om et MSSD, så er næste opgave at udarbejde et påskefrokosteksempel med MDSD. Læreren giver først eleverne muligheden selv for at udtænke et lignende scenarium; herefter kan følgende påskefrokosteksempel bringes i spil:

Inger, Anders og Bente har ikke set hinanden siden den skæbnesvangre julefrokost. Bente er stadigvæk sur over, at Inger tog nogle fordærvede sild med, som Inger ovenikøbet ikke selv havde lyst til at spise. De tre venner mødes til påskefrokost på en lokal restaurant; nu skal tavlen vaskes ren, og højtiden skal nydes i gode venners selskab. Der er imidlertid ikke noget, der er så skidt, at det ikke kan blive værre. Påskefrokosten resulterer i, at samtlige tre venner må sygemelde sig med et grimt, grimt maveonde. Hvordan kunne det gå så galt? Frem til påskefrokostens afslutning har Inger, Anders og Bente alle spist noget forskelligt. Inger har spist kartoffelblinis med rejer, sild og æg. Anders har spist fiskefilet, hønsesalat og avocado. Bente har indtaget gravad laks og tarteletter med høns i asparges. Alle har klaret frisag indtil nu. Pludseligt ankommer tjeneren til deres bord. Han foreslår, at vores tre venner skal prøve restaurantens særlige dessert. Inger, Anders og Bente kigger nervøst på hinanden, men de ender med at takke ja, da tjeneren fortæller om desserten i begejstrede vendinger. Det skulle de ikke have gjort; en time efter at regningen er betalt, går det galt. De tre venner får et voldsomt maveonde. Bed nu eleverne om at anvende komparativ metode til at fastslå, hvad der er gået galt. Hvilken ret er med andre ord synderen og hvorfor? Tabel 2 nedenfor viser indholdet og resultatet af påskefrokosten i oversigtsform. 

 

Tabel 2: MDSD – Påskefrokosten

 

Inger

Anders

Bente

Forret

Kartoffelblinis med rejer

Fiskefilet

Gravad laks

Hovedret

Sild og æg

Hønsesalat og avocado

Høns i asparges

Dessert

Særlig dessert

Særlig dessert

Særlig dessert

Maveonde

Ja

Ja

Ja

 

I tabel 2 finder vi ligheden, der går igen på tværs af de forskellige retter. Ligheden på tværs af de forskellige retter er altså her forklaringen på maveondet. De skulle aldrig have spist den særlige dessert!

 

Modul 5

Indhold: Polygami fører til borgerkrig
Lektie: Why polygamy breeds civil war (fra Economist)
Aktiviteter: Lektien til i dag læses evt. også i engelsk for at afklare sproglige problemer og udfordringer. Eleverne får i dag til opgave at udarbejde et screencast.  Det skal udarbejdes i grupper. Eleverne skal i formidlingen af stoffet fokusere på, at det, de siger undervejs i deres screencast, bliver understøttet af nogle passende og illustrative billeder. Eleverne forventes at komme med et fagligt funderet bud på, om der i lektien til i dag er anvendt MSSD eller MDSD. Det forventes af eleverne, at de er i stand til at angive, hvad der i artiklen er den afhængige variabel, og hvad der er den forklarende variabel. Læreren udvælger 2-3 grupper, som får lov at vise deres screencast for resten af klassen i slutningen af modulet.

 

Del 3: Afslutning og evaluering

Modul 6

Indhold: Evaluering
Lektie: Seismic Inequality (artikel fra Economist)
Aktiviteter: Ligesom i det foregående modul kan lektien til dette modul evt. også læses i engelsk for at afklare sproglige problemer og udfordringer. Lektien udgør endnu en case, som eleverne skal bruge den komparative metode til at blive klogere på. Som en del af lektien skal eleverne også her komme med et bud på, om der er anvendt MSSD eller MDSD. Derudover skal de kunne identificere, hvad der i artiklen er den afhængige variabel, og hvad der er den forklarende variabel. Læreren beder en frivillig elev om at fremlægge sine resultater for resten af klassen. Herefter prøver eleverne kræfter med den sidste case i dette forløb. Fremgangsmåden er den samme som til dagens lektie, men denne gang er det altså uden forberedelsestid. Den sidste tekst er grundlag for en evaluering af elevernes faglige udbytte.

Fra “South China Morning Post” læser eleverne artiklen Why China's wheat-growing north produces individualists and its rice-growing south is clannish. Ud fra læsningen af artiklen skal eleverne være i stand til at afkode, om der er anvendt MSSD eller MDSD. De skal også kunne angive, hvad der i artiklen er den afhængige variabel, og hvad der er den forklarende variabel. Læreren beder en frivillig om at fremlægge sine resultater for resten af klassen. Fremlæggelsen afsluttes med en plenumdiskussion, hvor de øvrige elever har mulighed for at komme til orde. Fandt de frem til det samme?

 

Kreditering

René Skov Lomholt, Espergærde Gymnasium og HF.

Siden er opdateret 20. september 2021 af emu-redaktionen
Samarbejdspartnere:
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.