Nyt fra fagkonsulenten i samfundsfag - november 2020

Som ny fagkonsulent for samfundsfag på alle de gymnasiale skoleformer samt EUX er en af de første opgaver, som jeg har stillet mig selv, et forsøg på at skabe mig et overblik over såvel indhold (de forskellige læreplaner) samt omfang (målt i antal elever) af de forskellige niveauer af samfundsfag på tværs af skoleformerne. Det overblik har jeg forsøgt at skabe ved at dykke ned i tallene for på BUVMs statistikside, og jeg har kigget nærmere på tallene for årets dimittender, altså studenterårgang 2020. 

Hvad har årets 2020 studenter fået med i samfundsfagsbagagen?

Tallene er de samlede tal for såvel studieretnings- og valgfag.

*Procenttallene i parentes angiver, hvor stor en andel af eleverne på den pågældende ungdomsuddannelse, der har samfundsfag på det nævnte niveau.

For den årgang, der startede deres ungdomsuddannelse i 2019 (og dermed bliver studenter i 2022), gælder det desuden, at 44% af årgangen på STX har Samfundsfag A som studieretningsfag, som fordeler sig med 30% på samfundsfag A og Engelsk A og 14% på Samfundsfag A og Matematik A. Så a-niveauets popularitet hos eleverne på STX, ser ud til at forsætte. Til gengæld er der kun 2% af årgangen, der har valgt samfundsfag B som studieretningsfag. Det bekræfter det mønster, der også fremgår af ovenstående tabel, nemlig at STX er den ungdomsuddannelse, hvor samfundsfag B udgør den mindste andel.

Samfundsfag B er til gengæld et populært valg blandt eleverne på HF, idet Samfundsfag B for den årgang, der startede i 2019, indgår i 46% af de valgte fagpakker. Samfundsfag B er således i høj grad blevet et dominerende fag på HF, og i den optik er det også helt naturligt, at Samfundsfag B på HF (endelig) har fået sin egen læreplan og ikke længere skal følge STX-læreplanen. Læreplanens krav om professionsretning og samspil med fagpakkefag kan give dog anledning til logistiske udfordringer i forbindelse med planlægning og afvikling, når der oprettes klasser indeholdende flere fagpakker, men intentionen er klar, nemlig at gøre samfundsfag B på HF til et fag, der helt naturligt indgår i fagligt samspil med fagpakkefag og understøtter den professionsretning, som HF har fået.

På HTX indgår Samfundsfag B i studieretning for 5% af eleverne for årgangen med start i 2019, og det fordeler sig med 3% på Kommunikation IT og Samfundsfag B, 1% på Teknologi og Samfundsfag B og 1% på Bioteknologi og Samfundsfag B.

På HHX er det ikke muligt at vælge samfundsfag som studieretningsfag, og næstefter STX er HHX også den skoleform, hvor Samfundsfag B fylder mindst. En del af forklaringen på at samfundsfag på C-niveau, således bliver det ’store’ samfundsfag på HHX skal nok findes i, at HHX har flere samfundsfaglige søsterfag med en merkantil toning, såsom International Økonomi, Virksomhedsøkonomi og Afsætning, og det er blandt andet disse fag, der dominerer på HHX.

Helt overordnet bliver det altså tydeligt, at samfundsfag er et fag, der står stærkt i elevernes bevidsthed og er et populært valg på både A og B-niveau, men samtidig tydeliggøres det også, at der er nogle strukturelle forskelle i elevernes valgmønstre på de forskellige skoleformer. Som valgmønsteret ser ud lige nu, er der på hver studenterårgang godt 30.000 elever, der har samfundsfag C, godt 9.000 studenter med samfundsfag B og 12.000 med samfundsfag A. Mens A-niveauet er klart STX-domineret og B-niveauet fylder mest på HF efterfulgt af EUX og HTX, så er C-niveauet et stort fag på alle uddannelsesretninger. Omfangsmæssigt (målt i det samlede antal elever) fylder c-niveauet således mest, og jeg tænker, at vi skal bruge den erkendelse til at genbesøge den faglige bevidsthed og vigtigheden af faget. Selv om der er små forskelle på læreplanerne på c-niveauet på de forskellige skoleformer og helt sikkert også forskelle på elevtyperne, kan der være oplagte fordele ved faglig og didaktisk erfaringsudveksling.

Samfundsfag i SRP

For studenterårgangen 2020 på STX har samfundsfag i SRP også været et populært valg. I alt har 8270 elever ud af årets samlede studenter valgt at arbejde med samfundsfag, svarende til 31,1% af årgangen. Faktisk indeholder tre ud af de fire mest populære SRP- fagkombinationer Samfundsfag. Kombinationerne Samfundsfag-Engelsk (8,0%), Samfundsfag-Historie (6,7%) og Samfundsfag-Dansk (6,6%) overgås kun af Engelsk-Historie (9,8%). I diagrammet kan man se, hvor stor en andel af årets studenter, der har valgt en specifik fagkombination indeholdende samfundsfag.

© Ditte Nørtoft Nielsen

 

Diagrammet er lavet på baggrund af data hentet fra BUVMs side med uddannelsesstatistik

Det mest tankevækkende ved oversigten er, at der kun er 0,7% af årets studenter, svarende til 196, der har kombinationen Samfundsfag-Matematik for deres SRP. Det er således helt tydeligt, at det faglige samspil i SRP-sammenhæng har en bias mod humanistiske fag og sprogfag. Det giver jo stof til eftertanke i forhold til forklaringen på denne bias. Er det mere oplagt, at samarbejde med dansk, historie og engelsk? Er det en faglig bias, som vi og/eller eleverne har? Interessant er det i hvert fald. Og parentes bemærket, så har de 196 elever, der har valgt at skrive SRP i Samfundsfag-Matematik, faktisk fået en karakter langt over årets landsgennemsnit for SRP på 8,2. De har nemlig et snit på 9,6. Det generelle billeder er dog, at de SRP’er, hvor samfundsfag indgår generelt ligger på eller over landsgennemsnittet, og det bekræfter den fornemmelse, som jeg hele tiden har haft (og som mange af jer andre sikkert også kan nikke genkendende til) om, at samfundsfagseleverne er godt forberedt til at give sig i kast med SRP.

 

Samfundsfag og empirisk viden – en didaktiske udfordring og et udviklingsprojekt!

Samfundsfag som fag er kendetegnet ved såvel en vekselvirkningen som et samspil mellem det empirisk og teoretisk orienterede faglige arbejde. Vi udstyrer vores elever med redskaber til at forstå, undersøge og deltage i det samfundsfag, som de lever i.

Det empirisk perspektiv i faget understreges af fagets aktualitetskravet samt en (implicit) forventning om elevernes interesse for og viden om verden. Forventningen om, at eleverne helt naturligt orienterer sig og følger med i aktuelle politiske og økonomiske samfundsmæssige begivenheder udfordres dog i stigende grad, måske på grund af nye elevtyper og måske på grund af kompleksitetsforøgelse i nyhedsstrøm og ændrede medievaner hos de yngre generationer.

Sikkert er det dog, at manglende empirisk viden kan udgøre et problem for elevernes faglige udvikling, idet empirisk viden er nødvendig for at få anvendt de faglige redskaber i praksis og opfylde fagets faglige mål Dermed bliver det en didaktisk udfordring for samfundsfagsunderviserne at understøtte elevernes evne og nysgerrighed, og derfor har jeg i samarbejde med en håndfuld kompetente kolleger fra både, HHX, HTX, STX og HF sat gang i et mindre udviklingsprojekt om ‘Samfundsfag og empirisk viden’ om, hvordan man som samfundsfagsunderviser kan understøtte og stimulere elevernes motivation for og evne til at være velorienterede.

Målet er at udvikle en værktøjskasse der udstyrer læreren med redskaber/øvelser, der kan understøtte og stimulere elevernes evne til at være velorienterede. Værktøjskassen skal kunne anvendes på tværs af de gymnasiale uddannelsesretninger (STX, HF, HHX, HTX, EUX) og på tværs af de faglige niveauer. Gruppens arbejde præsenteres på forårets FIP-kurser.

 

Prøvebanken erstatter Materialeplatformen

Som afsluttende bemærkning vil jeg henlede jeres opmærksomhed på Prøvebanken, som har erstattet den noget udskældte Materialeplatform. Min hidtidige erfaring med prøvebanken er, at det er meget nemmere at skaffe sig et overblik over de stillede eksamensopgaver, idet tilgangen nu er opdelt i fag J Eksamensopgaver i Samfundsfag tilbage til 2010 kan således findes samlet via denne indgang.

 

Kreditering

Fagkonsulent Ditte Nørtoft Nielsen