Sprogforstyrrelser - også et problem blandt unge og voksne

Rikke Vang Christensen er lektor i børnelogopædi ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Her præsenterer hun i en artikel og video, hvad det vil sige at have sprogforstyrrelser.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Hvad er udviklingsmæssige sprogforstyrrelser?

Nogle mennesker har en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Det vil sige, at de har varige vanskeligheder med at forstå, producere eller bruge det talte sprog. Sprogforstyrrelser kan have store konsekvenser for menneskes liv, fordi de udgør barrierer for at kommunikere og lære. Heldigvis kan vi godt hjælpe mennesker med sprogforstyrrelser.

Ved udviklingsmæssige sprogforstyrrelser er udviklingen og brugen af sprogfærdigheder svækket. Vanskelighederne konstateres ofte tidligt i barndommen, men kan vare ved ind i ungdoms- og voksenlivet. Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser findes i alle samfundslag og blandt både et- og flersprogede. Sprogforstyrrelser er arvelige og findes ofte i flere generationer af samme familie, men de præcise årsager kender vi endnu ikke.

Omfanget af sprogforstyrelser

Undersøgelser af nogle tusind børn fra England og USA viser, at forekomsten af udviklingsmæssige sprogforstyrrelser er 7 %. Antallet er næppe anderledes i Danmark, så i en klasse med 27 elever, vil der sandsynligvis være to elever med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. Selv om sprogforstyrrelserne altså er meget udbredte, er det kun de færreste, der kender til dem. Derfor er der en risiko for, at mennesker med sprogforstyrrelser ikke får den nødvendige støtte til at udvikle sig bedst muligt.

Hvordan identificeres sprogforstyrrelser?

Udviklingsmæssige sprogforstyrrelser indebærer vanskeligheder med sprogproduktion eller -forståelse. Ved skolestart er vanskelighederne tit lette at høre, fordi børnene producerer mange grammatiske og fonologiske fejl som i Hvad ham nu dal ('hvad skal han nu') eller Fø falde i en hul ('frøen falder ned i et hul').

Men børnene udvikler sig, og når de har gået i skole i nogle år, vil det oftest være svært umiddelbart at høre vanskelighederne. De deciderede fejl er sjældne, men sprogforstyrrelsen er ikke forsvundet. Sætningsproduktionen er enkel, og ordforrådet er ofte mindre end hos jævnaldrende. Og når barnet eller den unge eller voksne med sprogforstyrrelser skal forklare noget, fx hvordan man udøver en bestemt sportsgren eller gennemfører ugens fysikøvelse, kan det være vældig svært for lytteren at følge med. Og menneser med sprogforstyrrelser har ofte også selv svært ved at forstå forklaringer eller længere beretninger. Det skyldes i høj gradvanskeligheder med grammatiske forståelse. I sætninger som Den stærke mand blev løftet af den spinkle pige eller Tasken, som bogen er i, er tung skal man trække på sin grammatiske forståelse for at opdage, at pigen løfter, og at tasken er tung. Og netop grammatisk forståelse ser ud til at være en vedvarende udfordring.

Konsekvenser når sprogforstyrrelser ikke opdages

Når omgivelserne ikke længere har let ved at høre sprogforstyrrelserne i sprogproduktionen, er der fare for, at vanskelighederne med sproget bliver overset eller omklassificeres som fx indlæringsvanskeligheder eller adfærdsproblemer. Eller at der udelukkende fokuseres på de vanskeligheder med læsning, som ofte findes i gruppen med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. Den manglende opmærksomhed på sprogforstyrrelser blandt ældre børn og unge er særdeles uheldig, for udviklingsmæssige sprogforstyrrelser indebærer en klart forhøjet risiko for bl.a. vedvarende læsevanskeligheder, manglende uddannelse, arbejdsløshed og social isolation. Både for individet og for samfundet er der altså tale om vidtrækkende og omkostningsfulde konsekvenser.

At sprogforstyrrelser har vedvarende karakter, betyder ikke, at vi skal lade være med at iværksætte indsatser, der kan forbedre sprogfærdighederne, kompensere for sprogvanskelighederne og modvirke de negative konsekvenser af sprogforstyrrelserne. For selv om vi ikke nødvendigvis kan kurere, kan vi på forskellig vis understøtte sprogudvikling og fremme livskvalitet.

Indsatser for børn og unge med sprogforstyrrelser

I skole- og uddannelsessystemet har børn, unge og voksne behov for gode læringsmuligheder. Alle børn og unge har behov for støttende og inkluderende sprogindlæringsmiljøer med gode sprogindlæringsmuligheder – fx i form af muligheder for at tilegne sig nye ord. I de støttende og inkluderende sprogindlæringsmiljøer ligger blandt andet, at gruppearbejde organiseres, så alle kan deltage og lære noget, og at der i undervisning eller instruktion er støtte til forståelsen gennem fx engagerende aktiviteter, figurer eller andre illustrationer samt et passende tale- og undervisningstempo. Dette er en arbejdsopgave for undervisere på alle uddannelsesniveauer.

Den gode almenindsats er nødvendig, men ikke tilstrækkelig for børn og unge med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. De har behov for særlige tiltag ud over de hensigtsmæssige sprogindlæringsmiljøer, fordi de på en eller anden måde dårligere udrustet at lære og anvende sprog. Det kan fx være i form af (for) langsom forarbejdning af lyd eller vanskeligheder med opmærksomhedsstyring, men der er ikke én årsag, som gælder alle med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser.

I de specialiserede, målrettede indsatser, er det hensigtsmæssigt, at logopæden samarbejder med barnet eller den unge og hans/hendes netværk med fx forældre og lærere om at opstille mål, der kan påvirke hverdagen og mulighederne for deltagelse i undervisning og socialt samvær positivt. Nogle gange kan det være i form af, at mennesket med sprogforstyrrelser udvikler opmærksomhed på sin manglende forståelse i nogle situationer og opøver færdigheder i at stille opklarende spørgsmål. Andre gange kan det være, at den unge gerne vil øve sig i at lave opfølgende kommentarer, så sprogligt samvær med kammerater bliver lettere. Og endelig kan det være, at der er behov for at opøve helt specifikke sproglige færdigheder, fx forståelse af udfordrende grammatiske konstruktioner gennem eksplicit træning med logopæden.

Vi kan hjælpe mennesker med sprogforstyrrelser, men i første omgang kræver det, at vi er opmærksomme på, at de findes.

Siden er opdateret 29. februar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.