Forskning og viden

Støtte til elever med psykiske lidelser og/eller udviklingsforstyrrelser

Antallet af elever, der modtager socialpædagogisk støtte på grund af psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser er knap seksdoblet fra 2009 til 2014. Kortlægningen undersøger, hvad skoler over hele landet gør for at hjælpe netop den elevgruppe.


Delrapport 2: Kortlægning af hvilken støtte der gives til elever med psykiske lidelser på ungdomsuddannelserne (spsu.dk)


 

SPS bliver oftest givet som studiestøtte i form af samtaler

Der findes flere former for støtte, men studiestøttetimer er den støtteform, der bevilges i alt overvejende grad på ungdomsuddannelserne. Studiestøtten gives i form af samtaler. Det kan være en samtale om, hvilke problemstillinger og udfordringer, der kan opstå i uddannelsesforløbet i forhold til den funktionsnedsættelse, som eleven har. Det kan også være en samtale, der er mere specifikt tilrettelagt og handler om elevens deltagelse i et særligt forløb på uddannelsen, eksempelvis en studierejse.

Studiestøtten kan også gives i form af introduktioner til - og opfølgninger på forskellige former for strategier, der kan betegnes som mestringsstrategier i forhold til gennemførelse af studiearbejdet på uddannelsen. Det handler gennemgående om redskaber og metoder til at skabe overskuelighed, struktur, planlægning og gode arbejdsvaner. Det kan både være i forhold til tilrettelæggelse af studiearbejdet/undervisningen på skolen eller i forhold til lektiearbejdet i tiden uden for undervisningstiden. Kort sagt med fokus på de daglige rutiner i studieforløbet.

Støtten med mestringsstrategier tilrettelægges i nogle tilfælde specifikt i forhold til løsning af større opgaver og i forhold til forberedelser til eksaminer.

Begge dele giver eleven bevidsthed om sin funktionsnedsættelse i forhold til udfordringerne i uddannelsesforløbet, og klæder eleven bedre på til at klare uddannelsen.

 

Sådan organiserer skolerne SPS

Kortlægningen viser, at de elever der har brug for SPS især blive identificeret ud fra lærernes kendskab til den konkrete elev. Når det er sket, findes der flere måder at organisere SPS.

 

1. En SPS-vejleder eller SPS-koordinator (ofte en studievejleder) har en samtale med eleven om mulighederne for SPS. Andre deltagere i samtalen kan være forældre til eleven eller undervisere på skolen. På baggrund af samtalen udarbejder SPS-vejlederen en indstilling om, at der skal ansøges om SPS, hvis det vurderes, at eleven har behov for støtten, og hvis der er dokumentation for funktionsnedsættelsen.

 

2. En administrativ medarbejder på skolen opretter ansøgningen i SPS2005 og sørger for, at svaret fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, det vil sige afgørelsen/bevillingen, formidles videre til SPS-vejlederen eller SPS-koordinatoren med henblik på iværksættelse af støtten.

 

3. En medarbejder på skolen får opgaven at skulle give støtten - som nævnt oftest studiestøttetimer – til eleven. Støttegiver kan være en underviser, en kontaktlærer eller en studievejleder. Dette varierer fra skole til skole. Det kan også variere i forhold til, hvad det konkrete indhold i støtten skal være. For eksempel om støtten omhandler overordnede kompenserende studiestrategier, eller om de kompenserende studiestrategier i højere grad er relateret til bestemte fag eller særlige forløb indenfor et fag.

OM RAPPORTEN

Kortlægningen er udarbejdet af Kontor for SPS og Fastholdelse i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med bidrag fra Danmarks Evalueringsinstitut 2016.

Kortlægningen er en afrapportering af delprojekt 2 i det satspuljefinansierede initiativ ’Nye støtteformer for uddannelsessøgende med psykiske vanskeligheder af udviklingsforstyrrelser’

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.