Jon Rahbek-Clemmensen. Forsvaret af Grønland

Af Jon Rahbek-Clemmensen, Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet

Grønlands militære forsvar

Siden Anden Verdenskrig har det militære forsvar af Grønland reelt set hvilet på USA med støtte fra det danske Forsvar.
Grønland er militært vigtig for USA, fordi et missil- eller flyangreb over Nordpolen mod Nordamerika vil passere tæt ved Grønland, og fordi havet syd for Grønland udgør en vigtig passage for ubåde.
Under Anden Verdenskrig besatte USA Grønland efter aftale med den danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, der agerede på egen hånd i modstrid med samarbejdsregeringen i København. USA ønskede at undgå, at Tyskland kunne bruge øen til vejrstationer og som trædesten for en invasion af Nordamerika.

Den kolde krig

USA brugte den indgåede aftale til at forblive i Grønland under den kolde krig. I 1951 indgik Danmark og USA en forsvarsaftale, der udpegede specifikke områder, hvor USA kunne være til stede indenfor specifikke retningslinjer. USA etablerede derefter sin base i Thule, efter lokale beboere var blevet flyttet fra deres jagtområder med meget kort varsel. Dette var én af flere uheldige sager, der var relateret til den amerikanske tilstedeværelse, hvor grønlænderne følte sig ført bag lyset, hvilket senere har skabt en betydelig grønlandsk mistillid til Danmark og USA. Danmark forsøgte gennem den kolde krig at ”spille Grønlandskortet” over for USA, når man i internationale forhandlinger brugte den amerikanske interesse i Grønland til at få andre fordele, såsom en mindsket amerikansk kritik af den danske indsats i NATO. Historikere er fortsat uenige om hvor systematisk den danske brug af Grønlandskortet var, og hvor mange fordele Danmark reelt set opnåede i perioden
[Bo Lidegaard, I Kongens Navn: Henrik Kauffmann i Dansk Diplomati 1919-1958 (København: Samleren, 1996); Poul Villaume, “Henrik Kauffmann, den kolde krig og de falske toner”, Historisk Tidsskrift 16, nr. 6 (1997); Poul Villaume, Allieret med forbehold (København: Vandkunsten, 1995)].

Efter murens fald

Med Sovjetunionens sammenbrud i 1991 reduceredes risikoen for et angreb mod Nordamerika, og USA’s interesse i Grønland dalede betydeligt.
I 1992 indgik Danmark og USA en tillægsaftale til Forsvarsaftalen af 1951, hvorved USA’s tilstedeværelse i Grønland blev begrænset til Thule-basen.
I starten af 00’erne indgik USA en aftale med Danmark og Grønland om tilladelse til en opgradering af Thulebasens radar, så denne kunne indgå i det amerikanske missilforsvarssystem.

USA, Rusland og Kinas interesser i Grønland

I de seneste tre-fire år er Grønland dog igen blevet vigtig for amerikanerne.
Rusland og Kina har styrket deres position i Arktis over det seneste årti. Hvor Rusland har styrket sin position militært ved at bygge baser, landingsbaner og radaranlæg og købe nye ubåde og fly, har Kinas aktiviteter været økonomiske og diplomatiske, herunder investeringer fra kinesiske firmaer i Grønland. Det er gået op for USA, at dette kan underminere amerikanske interesser. F.eks. sætter Ruslands arktiske baser nu Rusland i stand til uvarslet at angribe Thulebasen, der igen er blevet en hjørnesten i missilforsvaret af USA. På samme måde er der i USA en frygt for, at Kina kan bruge økonomiske investeringer til at knytte Grønland tættere på Kina og bygge infrastruktur, der kan bruges af det kinesiske militær i fremtiden.

Rigsfællesskabet kan spille grønlandskortet

Den stigende amerikanske interesse skaber nye muligheder for Rigsfællesskabet, der nu igen kan ”spille Grønlandskortet” overfor USA for at opnå forskellige fordele. Der kunne være tale om mindsket amerikansk kritik af det begrænsede danske forsvarsbudget, der ikke overholder NATO’s retningslinjer om 2 % af BNP. Der kunne også være tale om nye aftaler om minedrift, kontraktudbud og amerikansk støtte til udvalgte sektorer, der kommer Grønland til gode.

Nye udfordringer

Den amerikanske interesse medfører dog også flere forskellige udfordringer.
For det første forventer USA, at Danmark øger sin militære tilstedeværelse i Grønland. Den danske regering har derfor bebudet, at Danmark vil bidrage med nye militære kapaciteter for 1,5 mia. kr. i Arktis. Det forventes, at Danmark i de kommende år vil været mere aktiv både i forbindelse med overvågning af Grønlands luftrum og i forbindelse med jagten på russiske ubåde i havet syd for Grønland.
For det andet er der en risiko for, at Rigsfællesskabet kan blive suget ind i tvister mellem USA og særligt Rusland. Spørgsmålet er, om Rigsfællesskabet kan arbejde for at mindske spændingsniveauet mellem stormagterne, og for at USA’s aktiviteter i Grønland ikke virker truende for Rusland.
For det tredje har Danmark brug for at sikre enighed med Grønland. Grønland har over de seneste årtier fået større indflydelse over udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, men har ikke altid den samme holdning som Danmark.

Forsvarets opgaver

Selvom det militære forsvar af Grønland officielt er én af Forsvarets opgaver, er Forsvaret ikke i stand til at forsvare Grønland alene. Forsvaret af Grønland forventes derfor fortsat varetaget af både USA og Danmark. Forsvaret varetager meget forskelligartede opgaver, såsom at håndhæve Rigsfællesskabets suverænitet og overvåge det grønlandske territorium, samt en række kystvagtsrelaterede opgaver, såsom søredning, miljøovervågning og forureningsbekæmpelse, fiskeriinspektion og søopmåling. I Danmark forvaltes disse opgaver typisk af forskellige myndigheder, men på grund af de store afstande i Grønland er det mere effektivt, at Forsvaret står for dette, når man alligevel er til stede i området.

Arktisk kommando

Forsvarets opgaver i Grønland varetages af Arktisk Kommando med hovedkvarter i Nuuk. Arktisk Kommando har fem stationer i Grønland, blandt andet Station Nord, der opererer verdens nordligste landingsbane. I Grønland har man typisk et Challenger-overvågningsfly samt fire til seks skibe, hvoraf nogle er i stand til at bryde is af en vis tykkelse. Hertil kommer den tolv mand store hundeslæde-patrulje Sirius, der hævder Rigsfællesskabets suverænitet i den enorme ubeboede nationalpark i det nordøstlige Grønland - arealet er er større end Frankrigs og Tysklands samlede areal.
Forsvaret kan med så få enheder ikke overvåge og være til stede på hele Grønlands enorme territorium, og det er derfor accepteret, at opgaveløsningen ikke svarer til hvad man finder f.eks. i Danmark. Klimaforandringerne åbner havet omkring Grønland, og det kan betyde, at der kommer mere trafik til havs og dermed flere opgaver for Arktisk Kommando i de kommende år. Forsvaret har i de seneste år undersøgt, om det er muligt at forbedre opgaveløsningen i Arktis ved hjælp af ny teknologi, såsom satellitter. Fremadrettet er det spørgsmålet om Forsvaret i højere grad end tidligere skal fokusere på det militære forsvar af Grønland, og hvilke kapaciteter man i så fald skal investere i.