Helene Brochmann. Skole og uddannelse på Færøerne og i Grønland

Diagrammet viser, at ret stabilt 150 elever påbegynder et efterskoleophold i Grønland hvert år, og ca. 70 %, altså omkring 100 elever, gennemfører (den lyseblå kurve, værdierne til højre). Mellem 250 og 300 rejser til Danmark, og her gennemfører omkring 80 %. Diagrammet viser også, at langt færre elever gennemførte i skoleåret 2019/20 grundet omstændighederne omkring covid19-epidemien, hvor eleverne blev sendt hjem i en periode.

Læs mere om grønlandske elever på efterskole i Danmark.

Gymnasiale uddannelser

Fra midten af 1950’erne blev det muligt for grønlandske elever at rejse til Danmark og tage studentereksamen på danske gymnasiekostskoler, men da Hjemmestyret blev indføret i 1979 prioriterede man at etablere en tilsvarende uddannelse i Grønland.

I 1983 startede så hf med grønlandsk i Nuuk og i 1986 i Aasiaat. I 1996 blev hf til ”GU”, som tager tre år og leder til en studentereksamen. GU kunne fra start tages i tre byer: Nuuk, Aasiaat og Qaqortoq. Senere kom HTX til på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut (2002) og HHX på Handelsskolen i Qaqortoq (2006). Indtil 2009 bar det danske undervisningsministerium ansvaret for ungdomsuddannelserne, men derefter tog Selvstyret over. Fra 2012 samles alle de gymnasiale uddannelser under betegnelsen GUX.

GUX kan altså i dag tages fire steder i landet, varer tre år og giver adgang til videregående uddannelser i og uden for Grønland. Uddannelsen er opbygget af et grundforløb på et halvt år og et studieretningsforløb. Grundforløbet er ens for alle fire skoler og indeholder fagene grønlandsk, dansk, engelsk, matematik, kulturfag, science og idræt. Efter grundforløbet starter man på sit studieretningsforløb, der tager 2½ år. Der er i alt otte forskellige studieretninger at vælge imellem. (Kilde: Naalakkersuisut.gl/da)

Erhvervsuddannelser

Der er også tradition for erhvervs- eller håndværksuddannelser i Grønland. Ligesom i Danmark har man i flere hundrede år kunnet uddanne sig i mesterlæreordninger på værksteder, inden for Den Kongelige Grønlandske Handel osv. Men i løbet af 1900-tallet blev uddannelserne i stigende grad organiseret som formelle uddannelser.

Det tager i gennemsnit fire år at tage en erhvervsuddannelse. Der skiftes mellem skoleophold og praktikforløb. En stor del af uddannelserne kan færdiggøres i Grønland, men der er også uddannelser der kræver skoleophold i Danmark.

Der er i alt otte erhvervsskoler. De tre ligger i Nuuk og de fem i hver sin by ude på kysten. De er specialiseret i jern og metal, bygge- og anlæg, handel, levnedsmidler, sundhed og maritime uddannelser. Endelig kan man tage en uddannelse som socialhjælper på det socialpædagogiske seminarium i Ilulissat. (Kilde: Naalakkersuisut.gl/da)

Videregående uddannelser

Man kan tage en række videregående uddannelser i Grønland, både på bachelor- og kandidatniveau og professionsbacheloruddannelser:

På Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) i Nuuk kan man fx blive kandidat i kultur- og samfundshistorie, samfundsvidenskab eller sprog, litteratur og medier, eller man blive bachelor i fx teologi, erhvervsøkonomi, journalistik eller oversættelse og tolkning. Man kan også tage en bacheloruddannelse i jura med specialisering inden for forvaltningsret og grønlandske forhold. Dertil kommer professionsbacheloruddannelserne til lærer, sygeplejerske og socialrådgiver.

De øvrige, videregående uddannelser ligger i andre byer på kysten. På Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium) kan man blive professionsbachelor indenfor socialpædagogik og på Center for Arktisk Teknologi (ARTEK), der er skabt i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), kan man uddanne sig til Arktisk Ingeniør.

Endelig er der mulighed for at blive ph.d.-studerende på Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut). Der er også planer om at oprette naturvidenskabelige kandidatuddannelser.

Hvis en ung grønlænder ønsker at tage en videregående uddannelse i andre fag, må han eller hun rejse til Danmark eller udlandet. Grønlandske unge kan efter en særordning søge om optagelse på en videregående uddannelse i Danmark, hvis de opfylder adgangskravene (altså har en gymnasial eksamen med de krævede fag og mindst 6,0 i gennemsnit) og en række andre betingelser. Det vil sige, at de ikke behøver leve op til de karakterkrav, der følger af adgangsbegrænsningen.

Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken

Nordatlantisk Gymnasieklasse

Som noget helt nyt har man i 2019 startet et gymnasieforløb med udgangspunkt i Gribskov Gymnasium for elever fra Danmark, Færøerne, Island og Grønland. Når man ikke rigtig kan sige ”på” Gribskov Gymnasium, er det fordi kun det første af de tre år foregår her. I 2.g’s første semester er eleverne på Færøerne, i andet semester i Island og endelig tager de 3.g i Grønland på GUX Sisimiut. Uddannelsen optog sin anden årgang elever i 2020. De får en almen studentereksamen (STX) med sin helt egen naturvidenskabelige studieretning med fagene bioteknologi, matematik, fysik og arktisk teknologi.

Udvikling og udfordringer i grønlandsk skole og uddannelse

Den grønlandske grundskole har haft store udfordringer i mange år. Da ’moderniseringen’ af landet begyndte i 1950’erne, var det i høj grad baseret på ’udsendt’ dansk arbejdskraft, og det gjaldt også i skolen. Da man både troede på, at dansk skulle være det primære uddannelsessprog, og der var brug for mange flere lærere, end man selv kunne uddanne, måtte eleverne i mange fag undervises på et sprog, de ikke forstod. Da Hjemmestyret blev indført, valgte man at prioritere undervisningen i og på grønlandsk højere, men stadig manglede man uddannede lærere til at dække alt det, man gerne ville.

I midten af ’00-erne skabtes en stor skolereform, kaldet Atuarfitsialak/Den gode skole, hvis mål var at indføre en pædagogik netop målrettet børn fra uddannelsesfremmede hjem i en sproglig minoritetsposition. Men resultaterne lod vente på sig. En stor evaluering af folkeskolen i 2015 (Danmarks Evalueringsinstitut, 2015) viste, at selvom andelen af ”fremmedsprogede” (danske) lærere var mindsket betydeligt, og selvom der var satset massivt på fx kompetenceudvikling af lærerne, var der stadig store udfordringer. Udfordringer, som helt konkret gav, og stadig giver sig udslag i for ringe resultater ved afgangsprøverne og i at alt for mange elever ikke fortsætter deres uddannelse efter folkeskolen. Grønlands Statistik skriver i Grønland i tal 2020, at blandt de 20-25-årige har 60 % ikke fuldført (eller er stadig tilmeldt) en gymnasie- eller erhvervsuddannelse. ”Det grønlandske uddannelsesniveau er stigende, men er stadig det laveste i Norden. Omkring halvdelen af alle 25-64-årige har ingen uddannelse ud over folkeskolen, mod ca. ¼ i de øvrige nordiske lande.” Det er i øvrigt påfaldende, at langt flere kvinder end mænd uddanner sig i Grønland. Blandt dem, der fuldførte hhv. en bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse eller en kandidatuddannelse i årene 2003-2019, var hhv. 68 %, 80 % og 67 % kvinder. (Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken).

Evalueringen af folkeskolen refererer lærerne for at mene, at det i høj grad er sociale problemer, der bæres med ind i skolen og gør det vanskeligt at undervise, og at et lavt fagligt niveau generelt er en stor udfordring for den enkelte lærer at løfte. Der er vedvarende politisk opmærksomhed på folkeskolen i Grønland, men endnu mangler den gordiske knude for alvor at blive løst.

I diagrammerne her ses udviklingen i antallet af gennemførte uddannelser de seneste 16 år:

Færøerne

Skolehistorie

Færøerne har haft hjemmestyre siden 1948, men ligesom i Grønland er overdragelsen af de enkelte områder fra Danmark sket gradvist. Siden 1979 har det færøske landsstyre haft kompetence til at fastsætte reglerne på alle undervisningsområder, men først i 2002 overtog det også det økonomiske ansvar for folkeskolen, læreruddannelsen samt erhvervsskoler og fritidsundervisning.

Folkeskolen

Børnene starter i skole i det kalenderår, de fylder 7 år. Der er 9 års skolepligt. Fra 3. klasse lærer børnene dansk og fra 5. klasse engelsk. Når børnene kommer i 8. klasse består skoleskemaet af både valgfag og obligatoriske fag. Tysk er et valgfag fra 8. klasse. 9. klasse afsluttes med en afgangsprøve, som kan bruges til at søge ind på de gymnasiale uddannelser. Mange elever vælger at blive i folkeskolen og tage 10. klasse, som afsluttes med en udvidet afgangsprøve.

På Færøerne består en årgang af ca. 700 elever fordelt på 70 skoler. I skoleåret 20/21 er dog ca. 25 af disse uden elever ifølge den færøske statistik (Kilde: statbank.hagstova.fo). Selvom Færøerne er tyndt og spredt befolket, er det ganske få beboede steder, der ikke i dag har forbindelse med tunnel eller færge til en større by, og sammenlignet med Grønland er der derfor lange færre bygdebørn, der er nødt til at rejse hjemmefra for at komme til de ældste klasser.

Færøerne fik et chok, da de klarede sig meget dårligt i de første PISA-undersøgelser i 2005. Man fandt da ud af, at selvom skolepligten 40 år tidligere blev udvidet fra syv til ni år, var timetallet ikke fulgt med, så de færøske børn modtog undervisning i færre timer end elever i de øvrige nordiske lande. Der blev også peget på, at de færøske børn læste færre lektier, og at der manglede undervisningsmaterialer på færøsk i flere fag, så man var henvist til at bruge danske.

Gymnasiale uddannelser

Der er fem forskellige slags gymnasiale uddannelser, der alle svarer til niveauet i Danmark.

Gymnasiet tager tre år og leder frem til studentereksamen, der kan give adgang til højere læreranstalter. Der er fem gymnasier på Færøerne.

Højere Forberedelseseksamen (HF) tager to år og henvender sig særligt til voksne, som ønsker at tage en uddannelse. Ligesom studentereksamen giver en HF adgang til højere læreanstalter. Der er to steder på Færøerne, hvor det er muligt at tage en HF.

Handelsskolen består af et basisår, hvorefter eleven enten kan fortsætte på skolen i to år mere eller kan komme i lære i en butik eller på et kontor. Fortsætter eleven på skolen, kan en eksamen herfra give adgang til højere læreanstalter.

Der er to tekniske skoler. Teknisk skole består af et basisår, hvorefter eleven enten kan fortsætte på skolen i yderligere to år eller komme i mesterlære. De teoretiske dele af mesterlæren undervises på skolen. Eksamen efter tre år på teknisk skole kan give adgang til højere læreanstalter.

Erhvervsuddannelser

Ud over de fem gymnasiale uddannelser, som kan tages efter folkeskolen, er der også mere fagligt relaterede uddannelser, som kan påbegyndes uden gymnasieuddannelse, men efter en vis erfaring på arbejdsmarkedet.

Social- og Sundhedsskolen (Heilsuskúlin) kan afsluttes efter det første basisår eller suppleres med undervisning i 20 måneder mere. Uddannelserne er både teoretiske og praktiske. Den praktiske del foregår på forskellige social- og sundhedsinstitutioner.

Optagelse på Søfartsskolen (Sjónám) kræver ikke en afsluttet afgangsprøve fra folkeskolen. Skolen giver eleverne fem måneders uddannelse, som forbereder dem til arbejdet om bord på et fiskeri- eller handelsfartøj.

Videregående uddannelser

Færøernes Universitet, Fróðskaparsetur Føroya, blev etableret i 1965. Her udbydes uddannelser med særlig relevans for det færøske samfund, som ikke findes andre steder. Der er fem fakulteter på universitetet og det har ca. 1.000 studerende.

• På fakultetet for færøsk sprog og litteratur er det muligt at tage en bachelor- eller kandidatgrad i færøsk sprog og litteratur.
• På fakultetet for uddannelse kan man tage en bacheloruddannelse som enten lærer eller pædagog.
• På fakultetet for naturvidenskab og teknologi er det muligt at tage bachelorgrader inden for blandt andet energi, havbiologi, molekylærbiologi, økologi og softwareteknologi.
• På fakultetet for historie og samfundsvidenskab kan man tage en lang række bachelor- og kandidatuddannelser inden for dette område, også omfattende økonomi, jura, planlægning og vestnordiske studier.
• På fakultetet for sundhedsvidenskab kan man tage en bacheloruddannelse som sygeplejerske eller en master i sundhedsvidenskab eller folkesundhedsvidenskab.

Kilde: Det færøske universitets hjemmeside

Derudover findes Maskinmesterskolen og Sømandsskolen, samlet under navnet Vinnuháskúlin, der udbyder treårige, maritime uddannelser.

Uddannelsesniveau

I 2011 havde 36 % af den voksne befolkning på Færøerne ingen uddannelse ud over folkeskolen. På dette punkt placerer Færøerne sig altså ca. midt imellem Grønland og de øvrige nordiske lande. I øvrigt adskiller Færøerne sig fra Grønland ved, at der her er lidt flere mænd end kvinder, der tager en videregående uddannelse. (Kilde: statbank.hagstova.fo MT5.1.2)

Børn og unge født på Færøerne eller i Grønland på uddannelse i Danmark - inklusiv elever i folkeskolen.

Uddannelse efter folkeskolen: Elever og studerende født på Færøerne eller i Grønland på uddannelse i Danmark

Kreditering

Helene Brochmann, cand.mag, specialkonsulent