Rigsfællesskabets tre nationale museer

Af museolog Rikke Lie Halberg

Nationen, museet og kolonitiden

At samle ind, bevare og udstille ting har optaget mennesker i hundredevis af år. I Danmark blev de første museer grundlagt på baggrund af de mange kostbare gaver, som kongen havde modtaget.

Gaverne blev givet for at imponere, og jo mere anderledes og spektakulære, jo bedre. Mængden af kunst, kunsthåndværk, udstoppede dyr og andre eksotiske genstande voksede, og samtidigt blev det moderne blandt fyrster at oprette samlinger. Det medvirkede til, at Frederik 3. (1609-1670) omkring 1650 grundlagde Det kongelige danske Kunstkammer, som i første omgang var kongens private samling, hvortil der kun var adgang for særligt inviterede.

Danmark forandrede sig under Frederik 3.s regeringsperiode og i det følgende århundrede. I 1658 vandt den svenske konge Skåne, Halland og Blekinge og efterlod Danmark kraftigt reduceret. Samtidigt var handel og økonomi præget af merkantilismen, hvilket ansporede kongen til at tillade oprettelsen af handelskompagnier. Bergenske Grønlandske Kompagni var et af de første kompagnier, der stod for handelen i Nordatlanten.

Men hvad har oversøisk handel og handelskompagnier med museer at gøre? Den intensiverede handel med fjerne egne betød, at der ikke bare var en øget ind- og udførsel af handelsvarer, men også af andre ting – hvoraf visse endte på fx Kunstkammeret. Etnografika, der kom tilbage med handelsskibene fra fjerne egne, vakte særlig interesse. Kongen selv var ikke berejst på samme måde som handelskompagniernes købmænd, men gennem disse genstande fik han et pust fra den store verden og måske en følelse af, at Danmarks grænser atter strakte sig vidt og bredt på verdenskortet.

Handelskompagnierne var desuden et bærende element for den kolonisering, der fandt sted i 1600- og 1700-tallet. Kolonialismen byggede på en idé om, at europæiske nationalstater skulle underlægge sig landområder og mennesker for profit og prestige. Paradoksalt nok trivedes kolonialismen side om side med diskussioner om demokrati og rettigheder (som længe kun omfattede velhavende, rige mænd).

For at vende tilbage til museernes rolle så medførte de spirende demokratiske tanker et nyt syn på oplysning og dannelse, som blandt andet bevirkede, at Kongens Kunstkammer blev indrettet som museum i moderne forstand og åbnet for almenheden. I 1819 blev kongens samlinger vist for offentligheden for første gang, og i 1892 fik samlingerne navnet Nationalmuseet. Det falder sammen med nationalromantikken og nationalismens epoker, og det blev opfattet som væsentligt at definere, hvad der var dansk (i modsætning til f ex tysk, kinesisk eller noget tredje), og ikke mindst hvordan man var dansk. På den måde kunne et Nationalmuseum bidrage til at styrke en ny idé, der spirede frem: Nationalfølelsen.

Den historiske udvikling af et nationalt museum i Danmark følger nogenlunde den samme som øvrige vestlige landes og kan opsummeres således:

• Har rødder i en kongelig samling
• Udvides i takt med at kolonialismen giver mulighed for at lave etnografiske indsamlinger i koloniserede dele af verden
• Åbnes for almenheden i løbet af 1800-tallet
• Bliver en del af et større ideologisk projekt, som handler om at definere, hvad der er dansk, og hvad der ”er noget andet”

Den korte historiske baggrund ovenfor viser, at hensigten med og målene for et nationalt museum er ikke konstant. Der er stor forskel på, om en samling er til for en konges personlige fornøjelse, eller om den er til gavn for (potentielt) alle mennesker. Nationalmuseet i Danmark har i dag følgende formål:

Nationalmuseet skal gøre os alle klogere på nutiden

Hvorfor skal vi bruge mange millioner kroner på at bevare vores nationale historie? Fordi historien er en genvej til at forstå det, der sker her og nu. Og Danmarks store nationale museum skal være i stand til at fortælle historien om os alle – i nutid. Hvis vi ikke forstår nutiden, er fortiden nemlig primært af akademisk interesse.

Nationalmuseet har gennem flere århundreder øget sin samling med genstande fra stort set hele verden – ikke mindst koloniserede områder. I den nuværende strategi er det den nationale historie, der skrives frem. Der står ikke noget om det internationale. ”Os alle” er ikke nærmere defineret og kan betyde ”alle danskere” eller ”hele jordens befolkning”. Endelig fremhæves nutidsperspektivet (Nationalmuseets strategi 2019-2024).

Rigsfællesskabet på museum

Når man går ind på Nationalmuseet mødes man – selvfølgelig – af mange historier om Danmark. Danmarks oldtid, Mød Vikingerne og Danmarks middelalder og renæssance præsenterer tidligere tider gennem en fokuseret, dansk linse. Udstillingen Danmarkshistorier 1660 - 2000 fortæller historien fra enevældens tid til nyeste tid. Men udover de danmarkshistoriske udstillinger er er der også Etnografisk samling, som er et mix af tid, rum og sted med samlinger fra Nordamerika, Syd- og Mellemamerika, Afrika, Asien, Oceanien og Arktis, hvor man kan ”se udstillinger om indianere, inuit, mongoler og maorier - og om verdensreligionerne buddhisme og hinduisme”. Nationalmuseet er på den måde et museum om Danmark – og så ”det andet” som ligger udenfor Danmark (og Europa). Hvordan har Nationalmuseet så placeret de to partnere i Rigsfællesskabet i de sammenhænge? Er Færøerne og Grønland en del af Danmark eller en del af ”det andet?

Grønland

I udstillingen Danmarks middelalder og renæssance støder man på en omfattende række fund fra nordboernes tid i Grønland. Nordboerne, der boede på den grønlandske vestkyst i en periode på næsten 500 år, kategoriseres dermed som en del af Danmarkshistorien, også selvom fundene er gjort i Grønland.

Fortsætter man ind i udstillingen Danmarkshistorier 1660-2000, møder man et tematisk afsnit, som præsenterer Danmarks storhedsperiode i 1600-tallet ”med Skånelandene, hertugdømmerne Slesvig og Holsten samt Norge med bilandene Færøerne, Island og Grønland”; de områder, der indgik i riget. Hvert område præsenteres i sin egen montre, og i den grønlandske montre findes en række genstande, der repræsenterer dansk mission og handel. To billeder af missionærer pryder montrens bagvæg, mens (europæiske) fangstredskaber og andet værktøj fortæller historien om handelskompagniernes tilstedeværelse og interesser. På en lille opsats ses tre genstande af inuitoprindelse, en tupilak og to stykker broderet skind, som fortæller om dansk tilstedeværelse og dansk blik på inuitkultur.

På Nationalmuseet kan man altså møde Grønland som en integreret del af Danmarks historie. Men man kan også møde Grønland som en del af ”resten af verden”. I Etnografisk samling findes afsnittet Arktis, hvor adskillige rum er dedikeret til Arktis – med særligt fokus på Grønland, da museet har flest genstande herfra. Men det er et andet Grønland, vi møder her, end det Grønland vi mødte i Middelalderudstillingen og Danmarkshistorier. I modsætning til de danmarkshistoriske udstillinger, som følger et kronologisk forløb, spiller tid ingen væsentlig rolle i den etnografiske samling. Kronologien fra de danmarkshistoriske udstillinger er væk, og tiden er opløst. Stedet er underordnet en større, samlende betegnelse: Arktis. Her præsenteres genstande fra Grønland, Canada og Alaska som ledsages af overskrifter som ”Fangstredskaber”, ”Børnenes verden”, ”Brugskunst” og ”Kunst og magi”. Her er Grønland blot en del af det større Arktis og indgår som en del af museets ”det andet”. Kolonisatorerne er ikke længere en eksplicit del af udstillingen, men gemmer sig i stedet i bygningens og museets historie, i genstandenes vej til museet og måske i blikket på Grønland som en del af en etnografisk skat. Nationalmuseets Grønland er sorteret i et ”os” og et ”dem”, og på trods af at Grønland optræder i hele tre udstillinger, gives der aldrig et bud på et egentligt kulturmøde: Danskere og grønlændere mødes aldrig.

Færøerne

Nationalmuseet præsenterer også Færøerne. En dobbeltmontre i Danmarkshistorier udstiller redskaber og værktøj fra 1600-tallet samt et billede af to færøske fangere, der er ved at partere en grindehval. Sammen med Norge, Island, Skånelandene, Slesvig-Holsten og Grønland bruges montren om Færøerne til at understrege en fortælling om dengang nationen var stor og stærk. Et andet sted, man kan møde Færøerne, er på Nationalmuseets afdeling Frilandsmuseet. Museet beskriver samlingen som ”bygningerne fra forskellige perioder og forskellige egne af Danmark.” På museets hjemmeside står der, at ”4 små bygninger af træ og sten udgør et lille gårdtun, som det har set ud overalt på Færøerne i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet.” Der har tidligere været planer om, at Frilandsmuseet skulle opføre huse fra Grønland, men idéen blev skrinlagt, da man fandt at landskabet i Brede ikke var autentisk som baggrund for huse herfra. Men på samme måde som Grønland møder vi Færøerne i datid.

På Nationalmuseet i Danmark indgår nordboernes, missionærernes og handelskompagniernes Grønland i en danmarkshistorisk kontekst, mens inuitternes Grønland er en del af ”det andet”. De to former for Grønland mødes aldrig på museet, men eksisterer i hver sit vakuum. Færøerne har ingen plads i de etnografiske samlinger. Færinger er ikke ”det andet”, men repræsenterer en slags danskere, og Færøerne som geografisk sted kan passes ind som en egn i Danmark, hvis landskab ligner nok til, at der kan vises huse på Frilandsmuseet. Repræsentationer af Grønland og Færøerne har det til fælles, at de eksisterer i datid, og det nutidsperspektiv, som Nationalmuseet sætter allerforrest i sit formål, er fraværende i de udstillinger, der belyser landene i Rigsfællesskabet.

Museer i Rigsfællesskabet

Udover at Danmark har Nationalmuseet, har både Grønland og Færøerne også hver sit Nationalmuseum. Færøerne fik sit nationalmuseum i 1952, men museets rødder går tilbage til 1898. I dag virker museet under navnet Tjodsavnid. På museets hjemmeside præsenteres udstillingernes fokus:

Færøernes geologi, botanik, zoologi, arkæologi, folkeliv og historie. Blandt udstillingens kulturelle skatte finder du de originale færøske robåde, den fulde kollektion af de legendariske kirkebøstole fra det 15.århundrede, et udbud af nationale kostumer og interessante fund fra vikingetiden. Du kan ligeledes opleve Færøernes fugleliv og øvrige dyreliv gennem en rejse i naturens og geologiens historie, samt få en forståelse af øernes vulkanske oprindelse.

I 1966 fik Grønland sit første museum under navnet Landsmuseet. Det fik sit nuværende navn, Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum & Arkiv) i 1991. Museet opsummerer sin virksomhed:

Udstillingerne handler om Grønlands kulturarv og viser genstande fra flere kulturhistoriske perioder i landet. […] Grønlands Nationalmuseum har syv permanente udstillinger, som er opdelt efter en historisk tidslinje. Rejs tilbage i tiden og følg hele Grønlands historie gennem 4500 år. Du kan komme helt tæt på de første arktiske stenalderkulturer, opleve forfædrene til nutidens inuit eller besøge Grønland i nyere tid.

Disse to museers fremvækst kan knyttes til en række identitetsprocesser, som både har ligheder med og er forskellig fra dem, Nationalmuseet i Danmark opstod under. Begge museer kan ses som udtryk for et behov for at markere og erindre det særegne med eller uden dansk indflydelse, og begge museer har et stærkt lokalt præg: F.eks. har ingen af de to museer udstillinger om Danmark, og ingen af de to museer har etnografiske samlinger. Der er altså tale om nationalmuseer med et tydeligt fokus på at formidle en bredere, dybere og mere nuanceret historie om sit eget land ud fra eget perspektiv. At være herre over egen historie er et vigtigt element i skridt mod selvstændighed, men det er svært at sætte begge historier ind i det samme narrativ. Det grønlandske nationalmuseum har en tydelig sammenhæng med den postkoloniale selvstændighedsproces, som fandt sted før og efter den formelle dekolonisering i 1953, mens Færøerne ikke har haft samme formelle kolonistatus – og postkoloniale processer kan således ikke umiddelbart bruges som forklaringsramme.

Bagom udstillingerne

De udstillinger, vi som publikum kan besøge på museerne, udgør blot en del af museernes arbejde om historier, der knytter sig til de lande, der er med i Rigsfællesskabet. Der findes samlinger og genstande, som af forskellige årsager ikke er udstillet, og museerne indgår i forskningsprojekter og samarbejdsprojekter, som bidrager med ny viden og nye perspektiver på fortid og nutid.

I et internationalt perspektiv har der de seneste 30-40 år været debat om repatriering af genstande, hvor museer i tidligere kolonier har fremsat krav om at få deres kulturarv tilbage. Sådanne debatter har der også været omkring Nationalmuseet i København og genstande fra Grønland og Færøerne. I modsætning til mange andre museer har Nationalmuseet reageret med velvilje på disse repatrieringskrav: Fra 1980erne og fremefter har Nationalmuseet i Danmark returneret flere end 33.000 genstande til Grønland og i 2002 blev blandt andet de såkaldte Kirkebøstole returneret til Færøerne.

Historien om Rigsfællesskabet indeholder spændende, aktuelle og sammensatte fortællinger om grænser, kolonisering, dekolonisering, kultur, kulturarv, identitet, etnicitet, tilhørsforhold, ligheder, forskelle, undertrykkelse og selvstændighedskamp. Museerne, udstillingerne og deres indhold kan derfor med fordel trækkes ind i undervisningen og danne baggrund for en diskussion om Rigsfællesskabet.

Forslag til elevaktiviteter, der kan inddrages i et forløb om Rigsfællesskabet

Det er oplagt at diskutere museer og udstillinger i fagene dansk og historie i udskolingen. Et museum og en udstilling kan ses som en form for (udvidet) tekst, som kan analyseres og fortolkes. Begreber som afsender, modtager, budskab og historiebrug er oplagte at inddrage.

• I grupper: Undersøg de tre nationalmuseers hjemmesider. Hvilke sprog kan man vælge at få museernes information på? Hvilke sprog har de tre museers hjemmesider til fælles, hvilke adskiller sig? Hvad kan man sige om de tre områders indbyrdes forhold? Kan man udlede et hierarki – og i så fald hvordan?
• Diskutér og vurdér: Hvor hører færøske udstillingsgenstande hjemme på Nationalmuseet i Danmark? Og hvorfor der? Bør de placeres i et Danmarkshistorisk afsnit, eller hører de til ”resten af verden”? Hvorfor?
• Diskutér og vurdér: Hvor hører grønlandske udstillingsgenstande hjemme på Nationalmuseet i Danmark? Og hvorfor der? Bør de placeres i et Danmarkshistorisk afsnit eller hører de til ”resten af verden”? Hvorfor?
• Hvis man skulle lave en udstilling om Danmark på Nationalmuseet i Grønland eller på Færøerne, hvordan skulle den så se ud? Hvilken periode skulle den dække? Skulle der være fokus på fortid eller nutid? Hvor meget plads skulle den fylde (en enkelt montre, et eller flere rum)? Hvilke genstande skulle repræsentere Danmark? Skulle Danmark placereres som en del af grønlandsk/færøsk historie, eller burde det placeres et andet sted?
• Hvordan kunne en samlet udstilling om Rigsfællesskabet se ud? Hvilken periode skulle den dække? Skulle der være fokus på fortid eller nutid? Hvor meget plads skulle den fylde (en enkelt montre, et eller flere rum)? Hvilke genstande burde repræsentere de tre lande og deres indbyrdes relation?

Kreditering

Artiklen er skrevet af historiker og museolog Rikke Lie Halberg, doktorand ved Lunds universitet.