Retorik i SRP

Retorik kan indgå som fag i SRP, fordi eleverne har bred mulighed for at arbejde med fagets kernestof. Faget kan både bruges i den klassiske og den innovative SRP.

Hvilke fagkombinationer er gode?

Da eleven som en del af projektet skal gøre sig metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser, er det en fordel at vælge en fagkombination, hvor fagene tydeligt er forskellige. Retorik kan derfor fint samarbejde med naturvidenskab og samfundsfag, hvor det vil være forholdsvist nemt for eleven at gøre sig overvejelser om fagenes ligheder og især forskelle. Hvis det andet fag er et humanistisk fag, skal man dog være opmærksom på, at det kan være svært for eleven at argumentere for valg af fag. 

Hvilke problemstillinger er oplagte i en SRP?

I en klassisk SRP vil eleven skulle analysere og vurdere specifikke ytringer. Der er en lang række emner, hvor retorik fint kan samarbejde med et andet fag.

Når elever analyserer taler i dansk eller engelsk, kaldes det ofte slet og ret for ”retorisk analyse”. Men som retoriklærere er vi vant til at indsnævre, hvor vi har fokus i analysen, og det er en god idé at tage den praksis med over i opgaveformuleringen. Sammen med eleven kan du snævre ind, hvor fokus skal ligge. Er det interessante den retoriske situation, topik eller måske etosdyder? Fagkombinationen og emnet har betydning for valg af analysefokus.

I samarbejde med naturvidenskabelige fag kan man  analysere fagligt formidlende ytringer med fokus på topik og ornatus, fx i brochurer og netsider fra Sundhedsstyrelsen eller patientforeninger. Men man kan også analysere moverende ytringer fra patientforeninger eller andre interesseorganisationer, fx Greenpeace. Problemstillingerne vil i sådanne tilfælde være noget i retning af Hvordan kan man nedsætte antallet af kræftramte danskere? Eller Hvordan omsætter Danmark smartest en grøn vision til konkret handling? 

I samarbejde med samfundsfag kunne et emne være sexismedebatten, hvor fokus kunne ligge på enten forskellige topik, debattens forskellige exigences eller apologistrategier. Det kan også være problemstillinger, hvor eleven vil have brug for sociologiske teorier om fx unge i senmoderniteten, fx Hvilke muligheder har myndighederne for at få unge til at overholde corona-restriktioner? Endelig kan man arbejde med international politik, fx Mette Frederiksens ytringer i forbindelse med Trumps forslag om at købe Grønland. 

Hvilke problemstillinger er oplagte til en innovativ SRP?

En del elever føler sig stadig på udebane i den innovative SRP, men for retorikelever vil opgavens form være velkendt. I en innovativ SRP bedømmes ”eksaminandens evne til at udvikle og vurdere løsningsforslag i bedømmelsen.” (SRP læreplan, 4.3) Der er ikke langt fra den formulering til retorik-læreplanens passage om fagets formål: ”Eleverne skal kunne producere og vurdere mundtlige og skriftlige argumenterende og formidlende ytringer, der er udformet retorisk hensigtsmæssigt og sprogligt kvalitetsbevidst i forhold til deres genre og kommunikationssituation.” (Retorik c, læreplan, 2.1) Her er vores elever altså virkelig på hjemmebane. Vi arbejder jo innovativt størstedelen af tiden i retorik: Elever lærer at løse en exigence ved hjælp af sprog. De ytringer, eleverne producerer, er med innovative termer løsningsforslaget. Det andet fag vil ofte ”bruges” til inventio-fasen, hvor eleven skaffer sig viden om emnet og – ved moverende ytringer - argumentation.

Relevante problemstillinger her kan være 

• Hvordan får man unge mennesker til at overholde corona-restriktionerne? (med samfundsfag, biologi eller biotek) 
• Hvordan kan man udarbejde materiale til seksualundervisning, der ikke er kønsnormativt? (med samfundsfag) 
• Hvordan kan man overbevise den danske stat om, at atomkraft er en god idé? (med fysik) 

Løsningsforslaget kan altså igen være en bred vifte af genrer: oplysningskampagner på skrift eller som video, debatindlæg, taler, minister-notater.

Som det fremgår, er der mange muligheder for lade retorik indgå som fag i SRP, uanset om eleven helst vil skrive en klassisk eller en innovativ opgave. Rigtig god arbejdslyst!

Kreditering

Nanna Flindt Kreiner, Rysensteen Gymnasium, i samarbejde med CFU