Forløb

Retspsykologi – når mennesker bliver farlige

Hvorfor begår nogle individer personfarlig kriminalitet? Forløbet præsenterer eleverne for teori og metode inden for retspsykologien og undersøger blandt andet, hvorfor nogle mennesker udvikler psykopati.

Anslået tidsforbrug: Forløbet varer omtrent 6-8 moduler à 90 min, og der arbejdes med synlig læring i opfyldelsen af faglige mål

Retspsykologien er en del af den anvendte psykologi og beskæftiger sig med individets møde med retssystemet. Eleverne vil her arbejde med spørgsmål såsom:

Hvorfor begår nogle individer personfarlig kriminalitet? Hvorfor udvikler nogle psykopati? Hvornår er kriminalitet et udslag af psykisk sygdom? Og hvordan profilerer man en typisk gerningsmand?

Forløbet giver eleverne rig mulighed for at arbejde med psykologifagets kernestofområder, såsom udviklingspsykologi og personlighedspsykologi, samt med fagets metoder, både kvalitative og kvantitative.

 

Planlægning/overvejelser

Eleverne arbejder med at anvende teori og begreber, beskrive og evaluere forskningsundersøgelser og cases og demonstrere kritisk tænkning i deres tilgang til stoffet. Når man arbejder med adfærd, der er farlig for det omgivende samfund, beskæftiger man sig samtidig med problemstillinger om arv og miljø: er adfærden et resultat af genetisk arv, og hvor stor en del tilskrives et uhensigtsmæssigt miljø?

Begrebet straf indgår også, da forløbet inddrager viden om retsplejeloven, når kriminaliteten skyldes psykisk sygdom. 

unpublished

Forløbets opbygning

Forløbet består af beskrivelser til i alt 6 moduler, som du kan læse her.

Under hvert modul er der angivet lektie, indhold og aktivitet til timen.

Lektier
Relevant lærebogsstof om mentalobservation.

Indhold
Artikel om Peter Madsen og Ubådssagen: Emma Toft, DR 2018, Peter Madsen: En afdød krop fortjener ikke respekt.

Aktiviteter
I grupper besvares spørgsmål til lærebogsstoffet. Der er fokus på metoder og betydningen af mentalobservationen for det videre forløb i retssystemet. Retsplejelovens §69 stk. 1 og 2 samt §16 kan inddrages til diskussion af straf.

Peter Madsen er netop ikke sindssyg, men man kan berøre, hvornår der faktisk er tale om sindssyge (nedsat realitetstestning), og hvad det vil sige at være sindssyg i gerningsøjeblikket. 

Eleverne inddeles i grupper af fire og læser artiklen fra DR om Peter Madsen. Hver gruppe skriver tre spørgsmål til Peter Madsens mentalobservation, hvorefter grupperne bytter noter, og besvarer hinandens spørgsmål.

Til slut kan man arbejde mere med metodebevidsthed: Eleverne skriver noter i gruppen og arrangerer metoder i kvalitative og kvantitative. Igen byttes ark med de andre for inspiration inden opsamling.

Lektier
Relevant lærebogsstof om Hares test og dyssocial personlighedsstruktur (DP) og diagnosticering (eks. ICD10).

Indhold
Små klip om hverdagens ’charmerende’ psykopater: Psykopater ved lige, hvad de skal sige (YouTube) og Ted Bundy lignede ikke en psykopat (YouTube).

Aktiviteter
Eleverne svarer i grupper på spørgsmål til dagens tekst og ser klippene. Dagens modul handler om at skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelige metoder, og derfor diskuteres begrebet psykopati over for diagnosen DP. 

Man kan vælge at lade eleverne tage Hares test. Den findes fx i relevant lærebogsmateriale og bør introduceres grundigt: Man skal huske, at psykopati er et spektrum, og at vi ikke selv kan stille diagnoser. 

Metoderelevante begreber, der er gode at arbejde med i forbindelse med Hares test: validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed) samt begrebet prædiktor (at man anvender testen til at forudsige recidiv kriminalitet).

Til næste gang
To-tre elever udvælges til at præsentere relevant materiale om skizofreni fra modul 3. med forskel på DP og psykopatologi (psykisk sygdom).

Man kan vælge at supplere med denne case om sindslidende kriminelle: Tv2 Østjylland - Artikel og klip fra De sindssygt farlige

Lektier
Relevant lærebogsstof om mulige årsager til psykopati

Indhold
Case James Fallon

Aktiviteter
Modulets start: Præsentation fra sidst af skizofreni og manglende realitetstestning.

Herefter gruppearbejde med lærebogsstoffet.

Skab overblik ved at arbejde ud fra de følgende fire forskellige forklaringsmodeller, og lad eleverne præsentere en model hver i grupper. 

  1. Genetisk arv. En case er forskeren James Fallon, der selv har en psykopatisk hjerne, men ikke psykopatisk adfærd: Exploring the Mind of a Killer (ted.com)
  2. Tidlig hjerneskade på frontallapperne - manglende empati og impulskontrol (evt. case Phineas Gage: Phineas Gage Frontallapskade (YouTube))
  3. Belastet opvækstmiljø med vold og misbrug: Psykopati som en copingstrategi.
  4. ’Gadens parlament’ - opvækst i hårde gademiljøer med primitive idealer.

Afsluttende diskussion: I hvilket omfang er psykopati et resultat af miljøpåvirkning eller genetik? 

Til næste gang
En elevgruppe (2-3 personer) udpeges til at lave en præsentation af Banduras Bobo-doll-eksperiment.

Lektier
Relevant lærebogsstof om mulige årsager til kønsforskelle blandt voldskriminelle

Indhold
Videoklip Banduras eksperiment (YouTube)

Aktiviteter
Elevpræsentation om Banduras eksperiment, fx med udgangspunkt i ti-trinsguiden der omtales her på emu.dk. Herefter vises klippet, og eksperimentets anvendelse diskuteres eventuelt i plenum. Her kan man metodisk inddrage begreber som kontrol, etik og økologisk validitet. Man kan også arbejde videre med emnet ved selv at udarbejde ideer til undersøgelser om emnet ved hjælp af spørgeskemaer eller interviews.

Eleverne besvarer spørgsmål til teksten og inddrager begreber omkring kønsforskelle, fx: socialisering, skemaer, kønsroller, stereotyper og patriarkalske samfundsstrukturer. Alt efter niveauet kan man inddrage mere om betydning af kønshormoner. 

Resten af modulet arbejder eleverne med at forberede gruppepræsentationer. De analyserer cases/undersøgelser for hinanden. Herunder er tekster til inspiration. Læg mærke til teksternes længde i forhold til antallet af gruppemedlemmer: 

Kriminelle er ofte utålmodige og risikovillige (samf.ku.dk)

Sådan får vi kriminelle til at begå mindre kriminalitet (videnskab.dk)

Psykopater, JP 2003 (jyllands-posten.dk)

Hvad kendetegner en kvindelig psykopat (videnskab.dk)

Otte skridt mod partnerdrab (videnskab.dk)

Øvelsen træner eleverne i at formulere psykologiske problemstillinger og forholde sig bevidst til metoder, viden og begreber.

Lektier
Relevant lærebogsstof om den typiske gerningsmand. Her kan også anbefales tekster af Bent Isager Nielsen, tidligere chef for Rejseholdet.

Indhold
Unge, kriminelle og risikoadfærd (dkr.dk)

Aktiviteter
Eleverne præsenterer først deres analyser fra sidst. Man kan lade grupperne skiftes til at skrive noter i et fælles notedokument, så gruppe 1 tager noter til gruppe 2, gruppe 2 til gruppe 3 mv. På den måde sikres elevaktiviteten.

I anden halvdel af moduler er der fokus på de fem typer voldtægtsmænd og på, hvordan man hos politiet kan bruge profilering til at lette opklaringsarbejdet. Man kan evt. vælge at se et tv-program eller høre en podcast om Amagermanden og læse om andre cases. De fem typer er:

  1. Den usikre – vælger aldrig ofre med stærk udstråling. Efterlader spor.
  2. Den dominerende – voldtager ofte offeret flere gange.
  3. Hævneren – går bevidst efter stærke kvinder. Har styr på livet udadtil.
  4. Den sadistiske – er sjælden. Tænder på at bruge ekstrem vold.
  5. Opportunisten – tager chancen. Er ofte påvirket, og det er offeret også. Ofte svært at bevise voldtægt.

Herefter gennemgås teksten om unge og risikoadfærd, og der afsluttes med perspektivering til viden fra tidligere moduler: Hvordan hænger opvækst og risikoadfærd sammen i forhold til unge og kriminel adfærd?

Lektier
Lærebogstekst om generelle adfærdsmønstre hos kriminelle

Indhold
Tekst til eksamenstræning: Fængsel øger risikoen for kriminalitet (videnskab.dk)

Aktiviteter
Gennemgang af spørgsmål til tekst og herefter eksamenstræning. Eleverne formulerer problemstillinger til teksten. For inspiration til dette kan du se denne aktivitet: Eksamenstræning – gode strategier og gode vaner i psykologi.

Herefter udarbejdes i grupper en liste over teorier, begreber og undersøgelser til at belyse problemstillingerne. Hvis en gruppe har mod på det, udføres et lille eksamensrollespil.

Perspektivering til udviklingspsykologien samt diskussion af, hvordan man kan forebygge kriminalitet ved tidlige indsatser.

 

Kreditering

Mette Morell, Nørre Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.