Forløb

Klinisk psykologi: Depressive danskere

Depression er en udbredt psykisk sygdom i nutidens samfund. De fleste af os kender en, der har fået diagnosen. Med viden fra psykologifaget undersøger dette forløb depressionssygdomme.

Anslået tidsforbrug: Forløbet spænder over 6 moduler á 90 minutters varighed.

Psykologifaget giver mulige svar på spørgsmål som fx hvorfor nogle udvikler depression, mens andre ikke gør. På samme måde finder vi svar på, hvordan man stiller den korrekte diagnose.

Forløbet beskæftiger sig også med ætiologi – altså årsagerne til, at sygdommen opstår – og ser på, hvordan man finder den rette behandling.

Derudover beskæftiger forløbet sig med kønsforskelle og socialiseringens betydning, og endelig inddrages en diskussion af den vestlige kulturs mulige indflydelse på tendensen til at udvikle depression.

 

Planlægning/overvejelser

Forløbet er designet til at træne de faglige mål i form af kendskab til psykologiske teorier, metoder og begreber.

Eleverne arbejder med kernestof inden for køn, identitet, socialisering, udvikling og kognition, og der indgår en række undersøgelsesmateriale, der sikrer, at elevernes kompetencer indenfor beskrivelse og evaluering af metoder trænes.

Der arbejdes med forsøg med behandlingsmetoder, og der lægges op til et kritisk blik på diagnostiske redskaber.

Der indgår også engelsksproget materiale, og eleverne trænes desuden i selv at finde undersøgelser og vurdere evidens.

Eleverne arbejder både i par og grupper, og der lægges op til klassepræsentationer og paneldebat.

unpublished

Forløbets opbygning

Her kan du læse mere uddybende om indholdet i alle seks moduler.

Lektier: Relevant lærebogsstof om psykiske lidelser generelt, og depression specifikt.

Indhold: 

Aktiviteter:

Se klippet sammen og diskuter det i plenum. Lektien gennemgås kort på tavlen, og der er fokus på prævalensen af depression: Hvor udbredt er lidelsen i dag?

Herefter læses første afsnit af artiklen fra Ugeskrift for læger, der giver et overblik over depression i Danmark.

Artiklen er fra 2014, så man kan diskutere, om tallene stadig er de samme, eller om tendensen er stigende. Eleverne inddeles nu i grupper á fire, og hver elev danner sig et overblik over artiklens fire hovedafsnit:

  1. Diagnostiske kriterier
  2. Årsager 
  3. Behandling
  4. Perspektiver

De fremlægger nu hvert afsnit for hinanden. Til slut samles der op med et overblik over det vigtigste begreber: prospektiv undersøgelse, affektiv lidelse, livstidsprævalens, somatoforme symptomer, psykoterapeutisk intervention, psykotiske symptomer, realitetsvurdering, neuroticisme og disability adjusted life years. Dette giver et overblik over nogle af de vigtigste kliniske begreber.

Lad nu eleverne tage Hamilton-testen på sundhed.dk (se ovenfor) – men kun hvis de vil. Diskuter mulige fejlkilder ved den kliniske diagnose. 

Til slut en fælles opsamling af det depressive symptombillede: Hvilke kriterier skal opfyldes, for at der er tale om depression?

Lektier: Relevant lærebogsstof historiske tilgange til psykiske lidelser

Indhold: Har du noget med nerverne? Kristian Herlufsen, 24. September, Samvirke 2014: “Har du noget med nerverne”.

Aktiviteter:

Kort repetition af begreber fra forrige modul samt gennemgang eller spørgsmål til dagens lektie.

Herefter inddeles eleverne i grupper á 4. Hver gruppe tegner nu på en planche en tidslinje på baggrund af artiklen fra Samvirke.

På tidslinjen angives, hvordan depression er blevet opfattet op gennem historien. Man går på besøg hos hinanden og ser de andres tidslinjer.

Grupperne har nu til opgave, med udgangspunkt i dagens lektie samt informationssøgning, kort at præsentere, hvordan depression anskues ifølge

  1. Psykoanalysen
  2. Behaviorisme
  3. Kognitiv psykologi og Becks kognitive triade
  4. Evolutionspsykologi
  5. Humanistisk psykologi

Hvis der er grupper tilovers, er det deres opgave at samle den viden, de andre præsenterer, i et fælles dokument.

Modulet afrundes med en klassediskussion af fordele og ulemper ved den moderne tilgang til depression, som de læste om i første modul.

Lektier: Relevant lærebogsstof om kønsidentitet og socialisering af piger og drenge. Desuden: Karin Garde: Depression kønsforskelle, Ugeskrift for læger 15. juni, 2007: Kønsforskelle depression

Indhold: Klip: Psykiatrien i Region Midtjylland: Mænd og psykisk sygdom: Kampen mod depression og ADD, YouTube: Mænd og psykisk sygdom

Aktiviteter:

Eleverne arbejder først med spørgsmål til dagens lektie. Herefter arbejdes i matrixgrupper á 4x4:

  • Gruppe 1: Epidemiologi
  • Gruppe 2: Biologiske forklaringer
  • Gruppe 3: Psykologiske og sociale forskelle samt symptomer
  • Gruppe 4: Komorbiditet, mestring og behandling
  • samt A, B, C, D

Der kan sagtens være to i elever i én boks.

Grupperne forbereder en gennemgang af hvert afsnit af Karin Gardes artikel, og præsenterer i deres bogstavgrupper.

Herefter opsamling af vigtige begreber samt spørgsmål i plenum og en diskussion af forskelle mellem kønnene i forhold til socialisering.

Modulet afsluttes med klippet fra Region Midtjylland om Thomas.

Aktiver begreber som socialisering, macho-kultur, symptombillede, stigmatisering, overbelastningsreaktion, tankemylder, komorbiditet, konsekvenser, terapi.

Lektier: Relevant lærebogsstof om lykkens psykologi/positiv psykologi 

Indhold: Den vestlige ’lykkekult’ gør os deprimerede, Brock Bastian, Videnskab.dk okt. 2017: Vestlig lykke gør os syge

Svend Brinkmann: Det er alt for let at få diagnosen depression, DR, 25. aug 2016: Det er for let at få depressionsdiagnose

 

Aktiviteter:

Gennemgå dagens lektie og diskuter danskernes tendens til at ville optimere lykke.

Genopfrisk desuden elevernes viden om kognitive skemaer.

Eleverne læser nu artiklen om Den vestlige ’lykkekult’ sammen i grupper á 3.

De udarbejder en oversigt over de undersøgelser/eksperimenter, der omtales i artiklen. Herefter tegner de på en planche eksperimentet med The Happy Room – med så mange detaljer som muligt uden at bruge for mange ord!

Fælles opsamling, hvor The Happy Room diskuteres ud fra deres viden om kognitive skemaer: er der lignende kognitive skemaer i deres egen virkelighed? (Instagram, shopping, reklamer, film osv.).

Til slut laves en liste over relevante fejlkilder i undersøgelserne. Nøgleord er selvrapportering, økologisk validitet, reliabilitet, sampling bias.

Herefter går man på besøg hos hinanden og besigtiger hinandens værker. I grupperne læses og diskuteres artiklen af Svend Brinkmann, og der sluttes af med en diskussion af, hvorvidt kulturelle værdiers betydning for depression. 

Lektier: Relevant lærebogsstof om sårbarheds-stress-modellen samt serotonin-hypotesen

Indhold: Caspi m.fl. (2003) undersøgelse af 5HTT transporter-gener og stresspåvirkninger, Tutor2U: Caspi et al

Klip: 2-Minute Neuroscience: Selective Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRIs). Neuroscientifically Challenged, YouTube. SSRI præparater

Aktiviteter:

Eleverne inddeles i grupper á 4, der igen deler sig i par: A og B, samt C og D. Parrene læser den ret svære engelske tekst, der forklarer Caspis studie kort.

De skal kunne definere begreber som alleller, synapser og serotonin, og de skal anvende metodiske begreber som længdesnit, kohorte, risikofaktorer, kvasieksperiment, naturligt eksperiment og korrelation. 

A og B skriver nu spørgsmål ned til undersøgelsen, som C og D skal besvare og omvendt. Herefter retter de hinandens besvarelser.

Der samles op i plenum ved, at læreren på tavlen skriver: ”I hvilken omfang spiller 5HTT serotonin-transporter-genet en rolle for, om man udvikler depression”.

Eleverne skal give deres bedste bud ud fra deres viden fra Caspi. Undersøgelsens styrker og svagheder inddrages i besvarelsen.

Slut af med at se klippet om SSRI-præparater et par gange, og bed eleverne gengive indholdet så nøjagtigt som muligt med en tegning.

Lektier: Relevant lærebogsstof om kognitiv terapi. Plus: “Depression: En psykolog er lige så effektiv som medicin” af Marie Barse. Videnskab.dk 18. december 2015: Psykologbehandling er effektivt

Aktiviteter:

Klassen deles i hold 1 og hold 2. Herefter inddeles holdene i mindre grupper (3-4 elever).

Alle læser artiklen fra Videnskab.dk.

Hold 1 forbereder nu argumenter for at anvende kognitiv terapi, mens hold 2 forbereder argumenter for medicinsk behandling.

På begge hold skal man finde evidens ved selv at søge på nettet. Følgende begreber skal inddrages: randomiseret studie, placebo, bivirkninger, coping/mestring, metaanalyse, kontrolleret forsøg.

I en afsluttende paneldebat går grupper fra begge hold nu op mod hinanden. Læreren forbereder evt. nogle påstande, som grupperne kan drøfte i paneldebatten.

Som afslutning oprettes en fællesnote med centrale teorier, metoder og begreber fra forløbet. 

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.