Forløb

Hukommelsen er upålidelig – bør man stole på vidneforklaringer?

Vidneudsagn anvendes ofte som bevisførelse i kriminalsager. Psykologisk forskning har imidlertid vist, at hukommelsen ofte er upålidelig.  

Forløbet tager udgangspunkt dels i virkelige cases og dels i den eksperimentelle del af vidnepsykologien, hvor forskningen under kontrollerede forhold har undersøgt en række faktorer, der kan påvirke hukommelsen.

Eleverne præsenteres desuden for viden om falske minder. Forløbet lægger op til, at man kan arbejde eksperimentelt og selv afprøve nogle af de forsøg, der arbejdes med. På den måde øges elevaktiviteten og motivationen.

 

Planlægning

Eleverne arbejder med centrale teorier om hukommelsens opbygning og tilegner sig viden om kognitive skemaer og den rekonstruktive hukommelse. I den forbindelse opnår eleverne indsigt i de eksperimenter, der understøtter teorierne, og som viser, hvordan og hvorfor hukommelsen er upålidelig.

På den måde tilegnes et begrebsapparat, der gør det muligt at diskutere virkelige cases på et videnskabeligt grundlag, og eleverne kan forholde sig kritisk til den viden, de arbejder med.

Der arbejdes desuden løbende og struktureret med psykologiske undersøgelser, hvor fokus ligger på metodiske overvejelser.

Forløbet lægger blandt andet op til gruppearbejde, klasseundervisning, selvstændigt arbejde samt analyse af selvvalgt casemateriale, og er alment dannende, da det giver indsigt i retssystemet.

unpublished

Forløbets opbygning

Forløbet strækker sig over 6 moduler.

Her kan du finde en beskrivelse af de 6 moduler, og der er angivet lektier, indhold og aktiviteter til hvert modul.

Lektier
Relevant lærebogsstof om korttidshukommelsens opbygning med fokus på multistoremodellen og Bartletts eksperiment om The War of the Ghosts

Indhold
Video om kognitive skemaer og Bartletts eksperiment: Skemaer og War of the Ghosts (YouTube). Eventuelt: Hviskeleg: Sådan leger man hviskeleg (legedatabasen.dk).

Aktiviteter
Videoen vises, og viden om Piaget og kognitive skemaer genopfriskes. Herefter følger en kort øvelse, hvor eleverne beskriver Bartletts forsøg, og eventuelt identificerer de variable.

Man kan supplere med en hurtig omgang hviskeleg til at illustrere, hvordan historiers indhold tilpasser sig individuelle skemaer. I grupper af fire besvares spørgsmål til teksten om multistoremodellen og hukommelsen som rekonstruktion. 

Man kan bede eleverne tegne multistoremodellen af efter hukommelsen og på den måde tale om, hvad man glemmer og hvorfor.

Herefter evt. test af hukommelsens spændvidde: Læs talrækker op, og bed eleverne skrive ned efter hver talrække. Først en række med tre tal, så en med fire, så en med fem osv. op til 11.

Lav hurtig statistik over, hvor mange tal man i gennemsnit kan huske – som regel lander man på 7 plus/minus 2. 

Til slut en gruppeøvelse, hvor hver gruppe skriver så mange relevante begreber fra dagens modul ned (skema, assimilation, akkomodation, KTH, LTH, rekonstruktiv hukommelse mv.).

Lektier
Relevant lærebogsstof om KTH/arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen.

Indhold
Eksperiment med primacy-recency effekten: Guide primacy/recency (help.pointerpro.com)

Aktiviteter
Eleverne svarer i grupper på spørgsmål til dagens tekst. Der er fokus på, hvordan hjernens hukommelse adskiller sig fra en computer, samt på faktorer, der understøtter lagring og genkaldelse (fx gentagelse og chunking). De arbejder videre på listen over begreber. De kan eventuelt dele listen med de andre grupper, så listerne afstemmes.

Eksperimentelt kan man arbejde med primacy-recency effekten. Her læses en række på omtrent 30 ord højt for eleverne, som efter endt læsning skal skrive så mange, de kan huske. Herefter vises listen, og der sættes kryds ved de ord, eleverne huskede. Resultatet vil sandsynligvis vise, at man husker flest ord fra begyndelsen (primacy) og slutningen (recency) af listen. De første ord er lagres i LTH, mens de sidste stadig er aktive i KTH.

Man kan efterfølgende diskutere, hvad dette betyder for hukommelsens pålidelighed under virkelige forhold. Metoderelevante begreber, der er gode at arbejde med i forbindelse med eksperimentet: validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed) samt begrebet økologisk validitet.

Lektier
Relevant lærebogsstof om Elizabeth Loftus’ forskning om manipulation af hukommelsen

Indhold
TEDtalk med Elizabeth Loftus: Hvor pålidelig er hukommelsen? (ted.com) Link til video til brug under eksperimentet: Sammenstød video til eksperiment (YouTube)

Aktiviteter
NB! Til dette modul har eleverne i forvejen lavet en aftale med en anden klasse, som er deltagere i deres eksperiment.

Eleverne arbejder i grupper med lærebogsstoffet og ser herefter videoen. Det er en god ide at bede dem skrive et referat af Loftus’ talk med fokus på, hvordan man kan anvende væsentlige begreber til at forklare den case, hun præsenterer. Herefter fælles opsamling.

Derpå følger et eksperimentelt arbejde med en replikation af Loftus og Palmers klassiske eksperiment om sproglig manipulation af vidners hukommelse. Det er hér “gæsteklassen” kommer ind i billedet. Del dem op i to grupper, som hver især svarer på ét af de to nedenstående spørgsmål. Mens den ene gruppe svarer venter den anden gruppe udenfor lokalet.

De to formuleringer:

  1. Hvor hurtigt kørte den hvide bil, da de stødte sammen – sæt kryds: 20 km/t, 30…..80 km/t
  2. Hvor hurtigt kørte den hvide bil, da ulykken skete – sæt kryds: 20 km/t, 30…..80 km/t

Forsøget vil efter al sandsynlighed vise, at den sproglige forskel på ”støde sammen” og ”ulykken skete” vil give to forskellige vurderinger af hastighed.

Afsluttende diskussion
På baggrund af viden og evt. resultater fra eksperimentet, hvilke forholdsregler bør man tage, når vidne skal afgive forklaring i en retssag?

Lektier
Relevant lærebogsstof om blitzhukommelse og om adrenalins betydning for hukommelsen (McGaugh & Cahill (1995)).

Indhold
Video Adrenalin og hukommelse (McGaugh og Cahill 1995) (YouTube)
Video Vidner til 9/11 husker ofte forkert (YouTube)

Aktiviteter
Eleverne kan til denne øvelse inddeles i grupper á fire (A, B, C og D).

A og B arbejder sammen om en præsentation af undersøgelsen af McGaugh og Cahill (1995), herunder formål, metode, procedure og resultater.

C og D præsenterer teorien om blitzhukommelse, samt evt. William Hirsts (2009) undersøgelse af 9/11-vidners hukommelse. Eleverne præsenterer nu for hinanden i grupperne.

Herefter ser klassen de to filmklip, og diskuterer på et fagligt grundlag, hvilke faktorer, der påvirker vidners hukommelse.

Metodiske overvejelser
Eleverne kan til slut diskutere fordele og ulemper ved hhv. kontrollerede laboratorieeksperimenter og en prospektiv længdesnitsundersøgelser.

Centralt vil være graden af kontrol over de variable, men også graden af personlig involvering i de begivenheder, man har været vidne til.

Lektier
Relevant lærebogsstof om Yuille og Cutshalls naturlige eksperiment fra 1986  

Indhold
Film om Jennifer Thomson, der udpegede den forkerte gerningsmand:

Aktiviteter
Eleverne besvarer spørgsmål til Yuille og Cutshalls undersøgelse. Den er berømt for at vise, at under visse omstændigheder kan vidners hukommelse i virkelige sager faktisk være pålidelig.

Det er godt at stille spørgsmål til undersøgelsens validitet og reliabilitet samt hvilke styrker og svagheder, der er forbundet med at undersøge virkelige forbrydelser.

Herefter ser klassen sammen filmen om Jennifer Thompson, der viser, hvordan afhøringer kan skabe grobund for bekræftelsestilbøjelighed og andre bias, der i sidste ende kan føre til justitsmord.

Eleverne kan selvstændigt i grupper formulere relevante spørgsmål til de undersøgelser, der omtales i filmen.

Herefter bytter man og besvarer de andres spørgsmål.

Øvelsen træner elevernes kompetencer i at formulere psykologiske problemstillinger og forholde sig bevidst til metoder, viden og begreber.

Lektier
Lærebogstekst om sociale påvirkninger, konformitet og misinformationseffekten

Indhold
Genopfrisk Asch i dette klip med fokus på normativ og informativ konformitet (YouTube). 

Tekst til eksamenstræning
Vidneudsagn ødelægges af falske minder (videnskab.dk)

Aktiviteter
Gennemgang af spørgsmål til teksten, og herefter eksamenstræning. Eleverne formulerer problemstillinger til teksten. For inspiration til dette kan du se denne aktivitet: Eksamenstræning – gode strategier og gode vaner i psykologi).

Herefter udarbejder man i grupper en liste over teorier, begreber og undersøgelser, der kan bruges til at belyse problemstillingerne. Hvis en lille gruppe har mod på det, kan man udføre et lille eksamensrollespil.

Perspektivering til andre forløb samt diskussion af, hvordan man kan optimere vidneudsagns pålidelighed: design det bedste vidne.

Evaluering af arbejdsformer og læringsudbyttet i plenum til sidst.

 

Kreditering

Mette Morell, Nørre Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.