Forløb

Følelsernes psykologi – hvad er følelser, og hvilken rolle spiller de i dagligdagen?

Følelser er centrale i menneskets liv. Vi oplever et væld af følelser til dagligt. Ubevidst påvirker følelser ofte de beslutninger, vi træffer. Men hvor kommer de fra? Kan man blive bedre til at håndtere dem?

I forløbet arbejdes der med teorier og undersøgelser, der belyser menneskets følelsesliv. Forløbet arbejder med følelser fra forskellige psykologiske perspektiver, og sætter eleverne i stand til fagligt at diskutere forskellige kategorier af følelser. Kernestof fra social-, udviklings- og kognitionspsykologien inddrages undervejs. Forløbet afsluttes med et feltarbejde.

 

Planlægning

I forløbets 7 moduler á 90 min. arbejdes med faglige mål og relevant viden fra kernestofområderne. F.eks. indgår undersøgelsesmateriale om, hvorfor nogle af os lider af eksamensangst. Viden fra evolutionspsykologien belyser universelle træk ved menneskets evne til at genkende grundlæggende følelser, og den kognitive psykologi inddrages til at forstå, hvordan forskellige områder af hjernen spiller ind i og hvordan vi håndterer følelser. Eleverne arbejder enkeltvis og i par/grupper, hvor der lægges op til øvelser, der fremmer forståelsen af følelsernes funktion. Feltarbejdet til slut inspirerer til at samarbejde anvendelsesorienteret. 

Forløbets opbygning

Forløbet er opdelt i 7 moduler. Disse er præsenteret nedenfor.



Lektier

Relevant lærebogsstof om de primære emotioner i menneskets følelsesliv.

 

Indhold
  • De 6 primære emotioner (Human Behavior Research. Youtube),
  • Billeder af de 6 emotioner (Rachel Lefler. 25. dec, 2022. Hobbylark.com).
    • Forberedelse forinden modulet: Billederne printes og klippes ud ét for ét af læreren, så der er en lille stak af hver emotion.

 

Aktiviteter
  1. I grupper besvares spørgsmål til lærebogsstoffet.
    • Derefter ses klippet, og eleverne arbejder i par med at beskrive hver af de 6 emotioner og tale om situationer, hvor de opstår. Det er godt at arbejde med at kunne skelne mellem affekter, primære emotioner, sekundære emotioner og stemninger. Her kan man igen arbejde med hver kategori ud fra personlige oplevelser/observationer.
       
  2. Eleverne inddeles i mindre grupper, og træner genkendelse af hver emotion på billederne. Målet er at kunne beskrive ansigtstrækkene, der er karakteristiske for hver enkelt emotion.
    • Endelig skriver de sammen en liste over, hvilken evolutionsmæssig funktion, hver følelse har. Man kan introducere denne del med eksemplet ’afsky’ og graviditetskvalme som en måde at beskytte fosteret på.
    • Herudover er det fint at lade eleverne tænke sig frem til nogle mulige svar – også udover dem, de eventuelt har læst hjemme.
    • Afslut evt. med en opsamling på relevante teorier og begreber. 
       
  3. Til slut tager eleverne en sjov afsky-test her: Test din afsky (IDRLabs.com). Hvis der ikke er tid, kan de gøre det hjemme til næste gang.


Lektier

Relevant lærebogsstof om frygt, James-Lange-hypotesen og LeDouxs model.

 

Indhold

Video: Theories of Emotion: James-Lange, Cannon-Bard, and Schachter Two Factor Theories 

(Learning Social Sciences. Youtube).

 

Aktiviteter
  1. Modulet startes med opsamling på afskytesten og en kort repetition af de 6 emotioner fra sidst. Bed en elev rejse sig og vise en emotion med ansigtet. Når den er korrekt identificeret, må man ’sende den videre’, så alle 6 til sidst er genskabt.
     
  2. Herefter ser man sammen videoen og eleverne besvarer nu spørgsmål til dagens lektie i grupper af 3-4 på klassen. Det kan man fint bruge lidt tid på, da det er kompliceret stof. I grupperne træner eleverne en dybere forståelse af LeDouxs begreber: Den korte rute og Den lange rute. Målet er, at kunne forklare, hvordan kognitive processer har en indflydelse på amygdalas respons.
     
  3. Der afsluttes med planche-tegning af modellen, efterfulgt af en kort diskussion af dens forklaringskraft i forhold til f.eks. PTSD.


Lektier

En kort engelsksproget artikel om LeDouxs rotteeksperiment (Sanjida O'Connell. The Guardian. 13. april 2000).

Afhængig af niveau, kan man vælge at lave modulet lektiefrit, og læse artiklen sammen på klassen.

 

Aktiviteter
  1. Det er en god ide at have fokus på at beskrive – og måske tegne – rotteeksperimentet, der omtales i artiklen. Desuden kan man fint diskutere, i hvilket omfang resultater fra dyremodeller kan forklare, hvordan menneskehjernen reagerer: hvorfor er det så svært at behandle patienter med fobier?
     
  2. Herefter går eleverne selv på jagt på nettet: find information om, hvad fobier er, og hvordan de bedst behandles. Et par elever udvælges til at dele deres fund i en kort præsentation næste gang. 
     
  3. Til sidst vælges to smågrupper til kort at læse og præsentere de to artikler, der er lektie til næste gang (se modul 4). Det er en god ide at bede dem have fokus på undersøgelserne, der omtales (formål, deltagere, procedure, resultater). De må gerne forberede spørgsmål, de andre i klassen skal besvare, og/eller lave en quiz.


Lektier

 

Aktiviteter
  1. Elevpræsentation af fobier og behandling.
     
  2. Herefter præsentation af de to artikler. En fælles diskussion af undersøgelsernes metoder, hvor man kan inddrage generaliserbarhed, reliabilitet og validitet.
     
  3. Herefter ser klassen sammen TEDtalk om hvordan Vores kropssprog skaber os (Amy Cuddy. Your body language may shape who you are. 2012. TED.com).
     
  4. Det er nu elevernes opgave at lave en lille video i grupper, hvor de forklarer dele af indholdet til et selvvalgt, tænkt publikum. Måske elever, der skal til eksamen eller unge, der skal på date eller til jobsamtale. Hvis de ikke når det, kan de arbejde videre med opgaven næste gang.


Lektier

Ingen ny lektie, men læreren har forberedt materiale om Lazarus’ model over kognitiv evaluering af følelser.

 

Indhold

 

Aktiviteter
  1. Eleverne færdiggør deres videoer og viser dem for hinanden.
     
  2. I anden halvdel af modulet er der fokus på stress og coping. Eleverne læser om Lazarus’ model og besvarer spørgsmål i mindre grupper.
    • Herefter tegner og forklarer de modellen på en planche. Giv god tid, for modellen er svært stof.
    • Herefter diskuterer grupperne, hvorvidt modellen kan forklare, at nogle coper bedre med eksamensstress end andre.
       
  3. Sammen ser klassen nu ovennævnte lille video om eksamensstress. Målet er at tale om evidensbaseret rådgivning. Hvilken viden baseres rådene på? Hvordan kunne man inkorporere viden om kognitiv evaluering som et fjerde råd? 
     
  4. Afslut med at lade eleverne begynde at læse teksten: "Tag kontrol over din eksamen", som er lektie til næste modul.
     

Næste gang er afsat til feltarbejde, så det kan være en god ide at have nogle klasser klar, man beder om at besvare spørgeskemaer den pågældende dag.



Lektier

Genlæs: Tag kontrol over din eksamen (Hanne Østli Jakobsen. 18 maj 2011. Videnskab.dk.).

 

Indhold

Eksamensangst Test (eksamensangst.KVUC.dk).

 

Aktiviteter
  1. Læg ud med en kort opsummering af rådene, der gives i dagens tekst, og genopfrisk viden fra Amy Cuddys TEDtalk fra modul 4 samt Lazarus’ kognitive evaluering fra sidste modul (modul 5). 
     
  2. Eleverne arbejder nu i større grupper og udarbejder et simpelt spørgeskema, som de beder andre elever besvare. Man kan lade sig inspirere af KVUCs spørgsmål fra linket: Eksamensangst Test. Vær opmærksom på etikken i at bede respondenter dele et sensitivt emne. Man kan vælge at bruge papir eller en elektronisk metode. Det afhænger af, hvor meget tid og hvor mange respondenter, som man har.
     
  3. Eleverne udarbejder simple beregninger og statistik over deres resultater.


Præsentation af feltarbejde, samt evaluering af arbejdsformer og læringsudbyttet i plenum til sidst. Lad fx eleverne bedømme læringsudbyttet i forhold til læringsplanens faglige mål. 


Kreditering

Mette Morell, Nørre Gymnasium, i samarbejde med CFU.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.