Psykologifaget i samspil med sprogfag i SRP

Da psykologifaget har virkelige mennesker som sit genstandsfelt, kan der opstå en række problemstillinger, når psykologi i SRP-sammenhænge arbejder sammen med et sprogfag, som i studieretningsprojektet analyserer og fortolker fiktionstekster. Denne artikel belyser nogle af disse problemstillinger og giver svar på følgende:

• I hvor høj grad kan psykologifaglig viden bringes i spil ift. en fiktionstekst? Og hvilket fags kompetencer demonstreres herved?
• Hvordan afgør man, hvilke relevante faglige mål fra læreplanen i psykologi der skal demonstreres i en given SRP?
• På hvilke måder kan psykologi inddrage virkelige mennesker i forhold til sprogfagets fiktionsanalyser?
• Hvordan kan en elev forholde sig reflekteret til den empiri (fiktionstekster samt data fra den virkelige verden), som vedkommende har udvalgt og anvendt i sin undersøgelse?

Inddragelse af psykologisk viden i fiktionsanalyser

Når man foretager analyser af fiktionstekster, er det en fortolkende tilgang brugt i humaniora, hvor man går hermeneutisk til værks. I dette fortolkende arbejde trækker man uafværgeligt på viden fra mange forskellige områder: viden om andre fiktionstekster, viden om verden og mere fagspecifik viden. Dette vidensfundament muliggør, at man kan begribe teksten og forstå den i dybden.

Det vil derfor være oplagt, at en elev også trækker på sin psykologifaglige viden for at forstå f.eks. relationerne mellem fiktive karakterer, og hvorfor en fiktiv karakter opfører sig på bestemte måder. Der er her tale om et frugtbart samarbejde mellem to fags fagligheder, og det vil virke kunstigt at anbefale eleven at undlade at trække på sin psykologifaglige viden i fiktionsanalysen.

Det er dog vigtigt at pointere, at denne inddragelse af psykologisk viden strengt taget ikke demonstrerer kompetencer i psykologisk analyse, men blot kompetencer i sprogfaglig analyse, fordi den psykologiske viden bidrager til elevens forståelseshorisont i det sprogfaglige hermeneutiske arbejde. Af denne grund er det vigtigt, at en SRP-opgaveformulering også lægger op til, at eleven kan demonstrere relevante psykologifaglige mål, og at det er tydeligt, hvad de to indgående fag hver især skal arbejde med (se nedenfor).

Der kan ligge en risiko i, at en elev i sin fiktionsanalyse inddrager så stor en mængde af psykologifaglig viden, at analysen bliver for ensidig og snæver, dvs. for fokuseret på karakterernes individualpsykologi og derfor negligerer tekstens andre litterære/mediemæssige elementer og virkemidler. I så fald kan man med fordel i opgaveformuleringen fokusere analysen på sprogfaglige kerneelementer som f.eks. plotopbygning, fortællerinstans, sproglige/filmiske virkemidler eller diskurser.

Udvælgelse af relevante faglige mål i opgaveformuleringen

I læreplanen til SRP hedder det som et af de faglige mål, at eleven skal kunne ”demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder”.

Det er derfor vigtigt at overveje, hvilke faglige mål fra læreplanen i psykologi (C- eller B-niveau) eleven skal demonstrere, når man udfærdiger en opgaveformulering med et sprogfag og psykologi, og eleven bliver bedt om med sprogfaget at foretage en analyse og fortolkning af en fiktiv tekst. Da det kun er forventet, at eleven behersker relevante faglige mål, er det ikke nødvendigt, at eleven skal demonstrere alle kompetencerne i psykologilæreplanens faglige mål. Det betyder f.eks., at en elev ikke nødvendigvis skal have et psykologifagligt analyseafsnit som sådan i sit projekt. Det er studieretningsprojektets emne og fokus, der bestemmer, hvilke kompetencer (faglige mål) der er relevante at demonstrere. I et studieretningsprojekt om folks fascination af gyserfilm vil det f.eks. være relevant og nok, at eleven med psykologifaget redegør for samt grundigt vurderer og/eller diskuterer kvaliteten af den forskning, som undersøger, hvordan folk reagerer på gyserfilm, og hvad deres eventuelle fascination bunder i. Det vil her ikke være nødvendigt også at have et decideret afsnit, hvor eleven skal lave en psykologisk analyse af f.eks. en case. Det er dog vigtigt, at man i opgaveformuleringen tydeligt kan se, hvilke psykologifaglige mål der skal demonstreres.

Spørgsmålet om relevans ift. faglige mål hænger også sammen med, hvordan psykologifaget inddrager virkelighedens verden, når sprogfaget arbejder med fiktionstekster.

Måder hvorpå man kan inddrage virkelighedens mennesker som empiri

Fordi psykologifaget har virkelige mennesker som sit genstandsfelt, vil det være nødvendigt at inddrage virkelige mennesker og stille denne empiri op over for de fiktive karakterer i de tekster, som sprogfaget arbejder med. Virkelighedens mennesker og problemstillinger kan inddrages gennem en case (dvs. et fokus på et enkelt individ, få individer eller en større gruppe), men det kan også ske gennem f.eks.:

• Statistik (opstillet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser)
• Kvalitative interviews, som eleven enten finder eller eventuelt selv udfører, hvis eleven har overskud til dette planlægningsmæssigt som metoderefleksivt
• Eksperimenter eller observationsstudier

Der er derfor en række muligheder for at bringe virkelighedens verden i relation til den fiktive skildring. En elev kan enten selv finde denne empiri, eller den kan være vedlagt som ukendt bilag til opgaveformuleringen. Når det kommer til, hvordan empirien sættes i forbindelse med eller stilles op som kontrast til fiktionsskildringen, kan en elev f.eks.:

• Vurdere graden af realisme i den fiktive skildring – f.eks. af en psykisk lidelse, et udviklingsforløb eller en konfliktoptrapning – herunder eventuelle etiske problemstillinger i en ikke-realistisk skildring. Denne vurdering kan inddrage empiri fra virkeligheden i form af f.eks. en case eller interviews.
• Diskutere udbredtheden af og/eller analysere årsagerne til den psykologiske problemstilling, som er blevet udpeget i det fiktive værk – f.eks. omsorgssvigt, misrepræsentation af køn eller træningsafhængighed. Denne diskussion kan basere sig på empiri fra f.eks. spørgeskemaundersøgelser, observationsstudier eller kommunikationen på sociale medier.
• Diskutere, hvordan man kan afhjælpe den problemstilling, som det fiktive værk sætter spot på – f.eks. stofmisbrug, urealistiske kropsidealer eller ensomhed. Diskussion kan trække på empiri fra f.eks. interviews, spørgeskemaundersøgelser eller eksperimenter.
• Diskutere menneskers fascination af den fiktionsgenre, som det fiktive værk er placeret i (f.eks. splatterfilm eller porno), samt vurdere eventuelle etiske problemstillinger i, at underholdningsindustrien tilfredsstiller folks fascination. Diskussionen kan inddrage f.eks. data fra interviews, spørgeskemaer eller eksperimenter.
• Diskutere forskelle mellem den kultur, som er omdrejningspunktet for det fiktive værk, og andre kulturer. Empiri om andre kulturer kan komme fra f.eks. cases, interviews, spørgeskemaer, eksperimenter eller observationsundersøgelser.
• Diskutere repræsentationen af bestemte grupper i den fiktive tekst (etniciteter, seksualiteter, køn mv.) – f.eks. i hvor høj grad disse grupper er repræsenteret, og/eller om kvaliteten af repræsentationen kan have enten positive eller uhensigtsmæssige effekter på modtageren. Her kan man inddrage empiri i form af f.eks. cases, interviews, spørgeskemaer, observationer eller kommunikation på sociale medier.
• Diskutere sprogets magt og effekter, dvs. hvordan sprogbrugen i f.eks. comedy eller politisk retorik har potentialet til at gøre skade, f.eks. opretholde stereotyper, og at der herved ligger etiske problemstillinger i at bruge sproget på en ikke-reflekteret måde i fiktionstekster. Empiri kan her bestå i cases, kommunikation på sociale medier eller data fra interviews, spørgeskemaer eller eksperimenter.
• Diskutere, hvordan psykologiske forskere på de mest pålidelige og gyldige måder kan undersøge det område af virkeligheden, som det fiktive værk skildrer – f.eks. menneskers følelsesliv, romantiske relationer eller veje ind i ekstremisme. Eleven kan her fremdrage konkrete eksempler på empiriske undersøgelser med forskellige metodiske fremgangsmåder og tage kritisk stilling til forskernes metodiske arbejde.

Skema over forslag til vinkler og empiriinddragelse.

Reflekteret stillingtagen til den anvendte empiri

Udover at det er nødvendigt, at eleven inddrager empiri om virkelighedens verden, som sættes i forbindelse med eller stilles op som kontrast til de fiktive tekster, er det særdeles vigtigt, at eleven kan forholde sig reflekteret til den anvendte empiri.

For psykologifagets vedkommende består en reflekteret stillingtagen til empiri blandt andet i, at man forholder sig metodisk kritisk til den undersøgelse, som har frembragt empirien. Her forventes der en mere indgående metodekritik af en elev, der har psykologi på B-niveau. Det er dog også relevant at forholde sig kildekritisk, hvis empirien er en case, ligesom det altid vil være relevant at reflektere over, hvor repræsentativ den anvendte empiri er.

I SRP’ens flerfaglige samarbejde er det endvidere vigtigt, at eleven kan reflektere over, hvordan de to indgående fag har arbejdet sammen og hver især bidraget til den samlede undersøgelse. Eleven kan f.eks. forholde sig til, hvordan fiktionstekster adskiller sig fra data om virkelige mennesker, og hvordan fiktionstekster med deres metaforiske, kondenserende og prismatiske karakter repræsenterer alternative måder at skildre og forstå virkelighedens væsen. Måder, som ikke er mindre værdifulde end psykologifagets empiriske tilgange.

Kreditering

Ditte Campion, lektor i psykologi og dansk, Roskilde Gymnasium, og
Magnus Riisager Hansen, lektor i psykologi, dansk og filosofi, Slagelse Gymnasium, og fagkonsulent i psykologi og filosofi