Aktivitet

Nemt eksperiment med anker-effekten

At opleve en psykologisk effekt på egen krop og psyke, kan både være lærerigt og motiverende for elever.

Om anker-effekten

Anker-effekten (en: the anchoring effect) er en kognitiv bias, der gør, at vi har tendens til at forlade os på den første information, vi får, når vi skal træffe en beslutning.

Et godt eksempel er udsalg. Førprisen fungerer som ankeret, når man f.eks. skal købe en billig fladskærm. Den hjælper os med at vurdere, om der er tale om et godt tilbud. Des mindre forhåndsviden man har, des mere viser anker-effekten sig: Er man ’fladskærms-ekspert’, er man ikke så tilbøjelig til at forlade sig på førprisen i vurderingen af fjernsynets værdi, som en almindelig forbruger vil være.

Det er vigtigt, at eleverne først læser om anker-effekten efter forsøget for ikke at påvirke dets udfald.

Forberedelse, planlægning og overvejelser

Aktiviteten kræver ingen forberedelse og varer omtrent 60 minutter inkl. kort gennemgang og diskussion - begge dele efter eksperimentets udførelse. Man kan bruge lærebogstekst eller blot læse teksten her med eleverne. Eksperimentet kan indgå som led i temaer, der behandler f.eks. hukommelse, læring, kognitive bias eller social kognition. Aktiviteten øger elevaktiviteten og oplevelsen af involvering.

Forsøget gentager proceduren fra forskerne Tversky og Kahnemanns oprindelige forsøg. De designede i 1974 et simpelt eksperiment, hvori der indgik et regnestykke. Deltagerne blev bedt om på kort tid at vurdere værdien af 1x2x3x4x5x6x7x8 (det korrekte svar er 40.320). Den ene gruppe fik stykket præsenteret som ovenfor. Den anden gruppe fik stykket præsenteret omvendt - altså som 8x7x6x5x4x3x2x1. For den første gruppe var ankeret dermed tallet 1, hvor den anden gruppes anker var tallet 8. Det viste sig, at deltagernes vurdering af stykket var signifikant lavere, når det første tal, de så, var 1. Det første tal – ankeret – var afgørende for deres vurdering.

Aktivitetens opbygning

Dette eksperiment er nemt at sætte op og slår aldrig fejl: anker-effekten er tydelig hver gang.


Det kan være en god ide med en vis grad af lærerstyring, så der ikke opstår for mange forstyrrende variable. Det anbefales derfor at fordele lærerens og elevernes roller som anvist her.

Rollefordeling
  • Læreren : Styrer PowerPoint med to slides – et med regnestykket fremsat på hver af de to måder.
  • Eleverne: Opdeles i to grupper med 10 deltagere (eller lige mange) i hver. Grupperne udvælges tilfældigt ved at tælle 1,2,1,2 osv.
    • Desuden vælges en assistent for hver af de to grupper: Assistent nr. 1 og assistent nr. 2.

Materialer
  • Papirlapper og skriveredskaber til hver deltager – lægges klar på bordene inden forsøget går i gang.
  • Stopur

Procedure
  1. Efter deltagerne er blevet fordelt i grupper, sendes de ud af lokalet. PowerPointen med regnestykket sættes op. Som tekst kan der stå: ”Giv en vurdering af regnestykkets resultat”. Vis først det pågældende slide, når tiden starter.

  2. Assistent nr. 1 henter gruppe 1, og når deltagerne er på plads, instrueres de kort. F.eks. på denne måde: ”Om lidt vil I blive vist et lille regnestykke. I kan ikke nå at regne det ud, men giv jeres bedste vurdering af resultatet. Vi beder jer om ikke at tale under forsøget. I får 15 sekunder, og tiden starter nu”.

  3. Herefter starter assistenten tiden, og slidet vises.

  4. Efter de 15 sekunder, beder man deltagerne om at skrive det resultat, de mener er rigtigt, på sedlen foran dem.

  5. Assistent nr. 1 indsamler sedlerne, og der lægges nye ud til runde 2.

  6. Bed derefter deltagerne om at stille sig bagest i lokalet, og være helt stille, mens præcis samme procedure udføres med gruppe 2 - dog vises det andet regnestykke til gruppe 2, hvor tallet 8 er forrest.

  7. De to assistenter udregner nu resultaterne fra hver sin gruppe. Udregn gennemsnittet.

  8. Resultaterne præsenteres på tavlen.

Forsøget bekræfter teorien, hvis resultatet viser, at gruppen med 1-tallet først vurderede resultatet meget lavere end gruppen med 8-tallet først. Man kan diskutere resultaterne med eleverne ud fra forskellige vinkler. Her er nogle eksempler:

  • Metode: Økologisk validitet. I hvilket omfang kan laboratorieforsøg illustrere virkelige situationer? Man kan inddrage sociale kognitioner, og tendens til social kategorisering baseret på førstehåndsindtryk (anker).

  • Deltagere: Man kan diskutere, hvilken betydning det kan have, hvis der blandt deltagerne er matematikeksperter. Man kan også tale om såkaldte outliers blandt svarene – altså svar, der afviger meget fra gennemsnittet.

  • Procedure: Her kan man tale om, hvordan man holder variable konstante – og om, hvorfor det f.eks. er vigtigt at begge grupper instrueres ens.

  • Resultater: Begreber som reliabilitet og validitet kan generelt komme i spil. Forsøget kan nemt gentages, og man vil ofte få omtrent det samme resultat, hvilket øger reliabiliteten. Validiteten kan diskuteres i forbindelse med graden af kontrol over de variable.

  • Anvendelse: Forsøget illustrerer bl.a., hvordan ankre anvendes i kommercielle sammenhænge som en form for nudging. Eksempelvis: den mellemdyre vin står på hylden ved siden af den meget dyre vin og den meget billige vin. Den meget dyre og meget billige vin er begge ankre, der skal nudge os til at vælge vinen, der er lige midt i mellem. Så kan vi forlade butikken med en god følelse af, hverken at være for ødsel eller for ussel.

Aktiviteten rundes af med en fælles evaluerende opsamling. Man kan tale om læringsudbyttet og om oplevelsen af, at være deltager eller assistent. Man kan også diskutere mulighederne for at gentage forsøget - denne gang uden lærerens hjælp, og med elever fra andre klasser. På den måde kan man træne elevernes kompetencer i selv at arbejde eksperimentelt samt forberede dem på et eventuelt feltarbejde.


Kreditering

Mette Morell, Nørre Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.