Klassiske socialpsykologiske eksperimenter i psykologi

Introduktion

Aktiviteten varer 1-2 moduler à 90 minutter, og rummer både kritiske og historiske perspektiver. Øvelsen er tænkt som indledning til et tema om f.eks. ondskab eller ekstremisme. Øvelsen træner desuden faglige mål såsom at kunne demonstrere kendskab til og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder.

Eksperimenterne berører tre grundlæggende psykologiske fænomener:

• Konformitet (Asch, 1951)
• Lydighed overfor autoriteter (Milgram, 1961)
• Roller og magt (Zimbardo, 1971).

Aktiviteten kræver ingen forberedelse, men hvis eleverne har læst om de tre eksperimenter i en lærebog eller en anden relevant kilde inden modulerne, sparer man lidt tid. Aktiviteten er anlagt som en gruppeøvelse, hvor alle hver har et ansvarsområde, og man fremlægger for hinanden. På den måde sikres elevaktiviteten, og motivationen øges. Der er også sekvenser med fællesfokus og mere lærerstyring. Sekvenserne er bygget op, så der gradvist er mere fokus på den kritiske og anvendelsesorienterede tilgang, og til slut lægges der op til feltarbejde eller mulige selvstændige undersøgelser.

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er opdelt i tre dele.

Del 1

Eleverne inddeles ved modulets begyndelse i grupper á 3 personer. Hvert gruppemedlem antager rollen som A, B og C.

A er ansvarlig for Asch (1951), B for Milgram (1961) og C for Zimbardo (1971). Hver elev besvarer nu spørgsmål til eksperimenterne, som de herefter kort fremlægger i deres gruppe. Spørgsmålene kan følge den gængse ti-trinsguide til undersøgelser (formål, metode, deltagere, procedure, resultater).

Ved netop disse tre eksperimenter er det også hensigtsmæssigt at undersøge den historiske baggrund. Desuden er det en god ide at træne eleverne i at kunne identificere eksperimenternes variable (den uafhængige og den afhængige). Dernæst kan man vælge at lade nogle af spørgsmålene gå mere i dybden med etik, der jo er oplagt i forbindelse med ikke mindst Milgram og Zimbardos eksperimenter. Her kan man give eleverne en oversigt over de overordnede etiske regler, og bede dem diskutere, hvilke af dem eksperimentet overtræder (jf. fysisk eller psykisk overlast, informeret samtykke, anonymitet, ret til at afbryde, debriefing).

Til slut samles der kort op i plenum. Man kan overveje at lade gruppe 1 besvare det første spørgsmål, gruppe 2 det næste spørgsmål mv., så flere forskellige får trænet den mundtlige deltagelse. En anden mulighed er at bede eleverne dele deres svar i Google Docs, Padlet eller et lignende medie forud for opsamlingen. Det gør det ofte lettere for forskellige elevtyper at deltage aktivt.

Del 2

Klassen ser nu sammen videoer, der omhandler hvert eksperiment.

Forslag til gode, korte videoer findes her:

• Asch (Ash Conformity Experiment, HeroicImaginationTV, 2013)
• Milgram (Milgram's Obedience Experiment, PsychED 2020)
• Zimbardo (Stanford Prison Experiment: A Rebellion Breaks Out, PrisonExperiment, 2010).

Ønsker man at se længere klip, er der mange muligheder på nettet. På B-niveau kan man ved Milgrams eksperiment dvæle ved Holocaust og Nürnbergprocessen, hvor man retsforfulgte de største tyske krigsforbrydere, hvis forsvar blandt andet bestod i, at ’man blot havde adlydt en ordre’. Milgrams eksperiment havde til formål at undersøge, om dette fænomen kunne identificeres blandt alle befolkningsgrupper, eller om det var et særligt udtalt træk ved den tyske kultur blindt at adlyde autoriteter. Herefter fælles opsamling med spørgerunde.

TIP: Eksperimenterne berører emner, der kan være svære, og som åbner for muligheden for, at alle mennesker rummer potentialet til situationel ondskab. Eleverne har ofte mange opklarende spørgsmål efter filmene, og det er en god ide at give plads til dem her.

Del 3

Eleverne arbejder igen i deres grupper, men diskuterer nu frit alle tre eksperimenter. Her kan man lade eleverne diskutere kendte typer fejlkilder. På den måde vil denne del også lægge op til et muligt feltarbejde, eller blot til at man kan arbejde med tænkte eksempler:

• Hvordan ville eleverne selv designe et eksperiment, der testede konformitet (Asch), lydighed overfor autoriteter (Milgram), eller rollens betydning for social adfærd (Zimbardo)?

Når man sammensætter spørgsmål til denne del, kan man vælge at inddrage fejlkilder såsom kontroleffekten, selvrepræsentationseffekten, økologisk validitet og forsøgsledereffekten.

Til sidste del af de metodekritiske overvejelser er det en god ide, at bede eleverne diskutere, om forskerne kunne have anvendt interviews eller spørgeskema i stedet for eksperiment som metode. Det giver rig mulighed for at opnå indsigt i selvfremstilling og selvrapportering som fejlkilde – altså det, at man i spørgeskemaer f.eks. ikke svarer ærligt, eller ikke er tilstrækkeligt bevidst om egen adfærd.

Hvis man vil arbejde videre med ondskab, kan man i modulet efter lade eleverne se Zimbardos TEDtalk om emnet. Her gennemgår han systematisk den gruppepsykologiske ’opskrift’ på ondskab: Ted.com - Zimbardo The Psychology of Evil.

Afrunding

Fælles evaluerende opsamling, hvor man kan høre de forskellige bud på måder at designe undersøgelser, og hvor man hører om elevernes udbytte og læringsoplevelse. Her kan man f.eks. også diskutere, hvorfor man i dag ikke kan gentage Milgrams og Zimbardos eksperimenter i forskningsøjemed. Opsamlingen kan også rumme overvejelser om, hvad man kan anvende viden fra eksperimenterne til, og hvordan fænomenerne konformitet, blind lydighed og magtanvendelse kan spille i en rolle i de gruppeprocesser, der er involveret i onde handlinger. På den måde peger øvelsen frem mod et videre arbejde med menneskets skyggesider.

Kreditering

Mette Morell, Nørre Gymnasium, i samarbejde med CFU