Metoder i psykologi

Vi vil med dette materiale vise, at metode kvalificerer psykologifaget og kan hjælpe til en faglig fordybelse. Vi vil tilmed påstå, at metode og videnskabsteori kan være sjovt.

Psykologifaget er et teoretisk og empirisk funderet fag, der som et af få fag i gymnasierækken har ben i alle tre videnskabsteoretiske retninger. Det samfundsfaglige, humanistiske eller naturvidenskabelige genstandsfelt determinerer ofte metoden.

Metode i læreplanen - c-niveau

Af læreplanen fremgår metode som en del af faget psykologi på gymnasiet. Metode som fagligt stof kan være en udfordring for underviseren, da metode ikke er et selvstændigt afgrænset område. Metode går på tværs af de videnskabelige problemstillinger, og metode er en grundlæggende del af enhver videnskabelig praksis.

I det følgende vil vi give vores bud på, hvordan man kan arbejde med metode i psykologi.

I læreplanen står der overordnet, at eleverne skal kunne

• Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder
• Demonstrere viden om psykologis identitet og metoder
• Forholde sig til videnskabelige og metodiske forhold

Det centrale i læreplanen er, at eleven skal have en grundlæggende viden om psykologisk metode. Dette indebærer, at eleven skal være i stand til at redegøre for konkrete metodiske redskaber. De skal kunne identificere forskellige variable (afhængige og uafhængige) i relation til en psykologisk undersøgelse eller problemstilling. Derudover skal eleven kunne vurdere betydningen af og kritisk forholde sig til konkrete metodiske valg i fx en undersøgelse. Dette indebærer også at forholde sig til, hvilke konsekvenser de metodiske redskaber skaber for det foreliggende resultat.

Metoder i psykologi

Når man taler om forskellige metoder i psykologi, henvises der til de konkrete metoder (observation, interview, forsøg, eksperiment, tekstanalyse, kulturanalyse, spørgeskema osv.)

I nedenstående eksempel, som er lånt fra: Metoder og videnskabsteori i, med og om matematik af Jens Christian Larsen og Kasper Bjering Søby Jensen (PDF), illustrerer forfatterne, hvad metode er: 

Med denne grundlæggende definition kan vi se nærmere på psykologiens metoder.

I det følgende gennemgås to kategorier af overordnede metoder.

Denne gennemgang er ikke fyldestgørende og indeholder ikke alle metoderne i psykologi, men er en overordnet beskrivelse af de psykologiske metoder.

Metode – kvalitativ og kvantitativ

De forskellige metodiske værktøjer kan i grove træk inddeles i to kategorier:

• Kvalitativ metode
• Kvantitativ metode

Kvalitativ metode

De kvalitative metoder kigger som udgangspunkt indefra og ud. Disse metoder handler om at indfange det specifikke, det særegne. Det kan være en holdning eller opfattelse, men også en tekst eller forfatters budskab. De kvalitative metoder vil ofte centrere sig om en eller anden form for fortolkningsproces.

De søger ikke efter lovmæssigheder eller neutrale observationer af virkeligheden, men mere mod en forståelse og tolkning af den sociale virkelighed.

De kvalitative metoder anvendes ofte inden for den humanvidenskabelige del af psykologien, men også inden for dele af den samfundsvidenskabelige psykologi. Det overordnede formål her er forståelse og fortolkning. Disse metoder producerer bløde data.

Kvantitativ metode

De kvantitative metoder er mere deskriptive i deres udtryksform. Fokus er her at kvantificere data, altså at gøre forskellige psykologiske fænomener målbare.

Disse metoder søger generelle beskrivelser af et psykologisk fænomen, som kan udtrykkes i fx talmateriale. Ét eksempel kunne være en intelligens- eller personlighedstest, hvor man søger et numerisk tal som grundlaget for individets IQ eller personlighed. Kvantitativ metode dækker også eksperimenter og forsøg, hvor man søger at isolere konkrete variabler og opstille generelle forklaringer på de observerede fænomener.

Det overordnede formål med disse metoder er beskrivelse og forklaring. Disse metoder producerer hårde data.

Ovenstående er blot en kort opsummering af hovedindholdet i de to kategorier af metoder. Disse, samt de konkrete metoder, er beskrevet mere detaljeret i de forskellige lærebøger til psykologifaget.

Formålet i denne sammenhæng er ikke en gennemgående beskrivelse af de enkelte metoder og deres egenskaber, men i højere grad et forsøg på at tale om metodernes brugbarhed, herunder styrker og svagheder. Sådan sikrer vi os, at eleverne er i stand til at indgå i en reflekteret samtale om metodeovervejelser.

Videnskabsteori og metode

De enkelte metoder, fx et interview, er altid valgt i forhold til en bestemt vinkel, formål og/eller syn på virkeligheden.

Lad os inddrage kønsforskelle som eksempel. Nedenstående er et forsimplet udlæg af en mere nuanceret diskussion.

• Observeret kønsforskelle er primært miljø/kultur-betinget – (postmodernisme, socialkonstruktivisme) Læs mere på information.dk
• Observeret kønsforskelle er primært biologisk-betinget – (biologisk psykologi, evolutionær psykologi). Læs mere i Psykologiens veje på psykveje.systime.dk

Kønsforskelle kan forklares ud fra begge positioner, og dette kan tydeligt eksemplificeres gennem forskellige metodiske fremgangsmåder. Begge positioner har uudtalte præmisser gemt i sig i form af deres grundlæggende virkelighedssyn – eller overordnet tilgang til køn og kønsforskelle. Dette vil også typisk, dog ikke altid, afspejle sig i deres valg af metoder. Typisk vil forskere, som er fortalere for nr. 1, anvende kvalitativ metode i deres arbejde. På samme måde vil fortalere for nr. 2 typisk anvende mere kvantitativ metode. 

At faget indeholder alle tre genstandsfelter er måske også en af årsagerne til, at metode fylder i faget.

Det samme fænomen, fx observeret kønsforskelle, kan således forklares forskelligt. Herefter må man tale med eleverne om de forskellige undersøgelser og deres metoder og vurdere hvilke(n) med de stærkeste argumenter.

Undervisning i metode – hvordan?

Hvordan sikrer vi, at eleverne har en metodebevidsthed, som gør dem i stand til at reflektere over metodiske og videnskabsteoretiske problemstillinger?

Dette spørgsmål tror vi mange psykologilærere har stillet sig selv og særligt på c-niveau, hvor tiden er begrænset og hvor faget er nyt for eleverne.

I det følgende vil vi komme med tre bud på hvordan man kan arbejde med metode i psykologifaget.

Metode skal være konkret

Få konkrete psykologiske undersøgelser i spil i timerne, sådan at de metodiske begreber relateres til faktiske psykologiske undersøgelser. Tit kan man komme til at undervise i metode i stedet for at undervise i psykologi ved fx at gennemgå metodiske begreber. 

Gode råd

• Dyk ned i en undersøgelse eller et uddrag fra en undersøgelse og arbejd med det i timerne.
• Få eleverne til at identificere de forskellige metoder, og kommenter sammen med eleverne på metodernes styrker og svagheder. Dette kan man gøre både som gruppe-, par- eller individuelt arbejde.
• I denne proces kan man også give eleverne to forskellige undersøgelser om det samme emne, og herefter sammenligne de forskellige undersøgelsers metodevalg og konsekvenserne af dette valg. I den sammenhæng kunne man også få eleverne til at identificere den afhængige og uafhængige variabel.

I forbindelse fx med køn og kønsforskelle er det let at finde undersøgelser med grundlæggende forskellige tilgange til køn, og hermed ofte indeholde forskellige metodiske fremgangsmåder (se fx tidligere eksempler).

Når man har det samme overordnede område, men undersøger området forskelligt, er det også nemmere for eleverne at synliggøre konsekvenserne af forskellige metodiske fremgangsmåder.

Dette skaber som regel også en metodekritisk diskussion i klassen.   

Udarbejd ”undersøgelser” – projektarbejde

Fælles ved denne undervisningsform er at eleverne på egen hånd skal undersøge et afsnit af psykologien. I denne proces kan man indsætte 'benspænd' alt afhængig af niveau, hvilke metoder man ønsker at træne, eller noget helt andet.

Bed fx eleverne om at undersøge et område. Såvel stort som småt og på forskellige niveauer. Dette kan gøres i starten af et forløb eller som afslutning på et forløb.

Ved at eleverne selv skal lave en undersøgelse/projekt eller undersøge et område, tvinges de til at fortage valg i relation til ”hvordan” skal vi gøre dette, og på denne måde kommer de metodiske overvejelser i spil.

Om man vil lave det som en helt ”fri” opgave, eller vil lave en mere avanceret form for projektarbejde med tydelige produktkrav og eksempelvis en fremlæggelse, kan man selv afgøre.

Gennemgående eksempler

Gennemgå konkrete psykologiske undersøgelser og vend tilbage til disse undervejs i forløbet i takt med den progressive udvikling. I relation til kernestoffets områder er der rig mulighed for at have undersøgelserne som referenceramme til sammenligning, kritisk undersøgelse osv.

På denne måde sikres aktivt og vedvarende arbejde med psykologiske undersøgelser og undersøgelsesmetoder i hvert forløb.

Eleverne får en genkendelighed og reference i relation til psykologiske undersøgelser, metode og metodiske overvejelser og dermed en grundlæggende viden om faget. Disse paradigmatiske eksempler kan eleverne typisk også perspektivere til i forbindelse med eksamen. 

Metodekritik og metodebevidsthed

Enhver metode og tilgang til ét bestemt psykologisk fænomen kan underlægges kritisk analyse. En central del af elevernes viden i relation til metode er også at kunne forhold sig kritisk til de anvendte metoder. Der vil altid være en anden vinkling for den pågældende undersøgelse, "a blind spot".

Metodekritik og metodebevidsthed er, at man kan præcisere alternative veje (metoder) for undersøgelsen samt at forholde sig kritisk til de valgte metoder og deres styrker og svagheder.

Dette betyder også at eleverne skal være i stand til at redegøre for de enkelte metoders styrker og svagheder i relation til en konkret undersøgelse eller psykologisk produceret viden.

I denne sammenhæng kan eleverne anvende metodiske begreber, fx validitet og reliabilitet og afhængige/uafhængige variable osv.

Idealet er en faglig diskussion om psykologiske undersøgelsesmetoder i en konkret sammenhæng og en generel refleksion over faget.