Udnyt skrivningens mulige læringspotentiale i psykologiundervisningen

Forskning og uddannelsespolitik er i de senere år blevet interesseret i skrivning – eller nærmere præcist skrivningens læringspotentiale. Forskning peger nemlig på, at skrivning som et didaktisk læringsredskab kan bruges til at forme, fastholde og udvikle elevers faglige sprog, viden og identitet, hvilket kan understøtte elevers læreprocesser og samtidig øge sandsynligheden for dybdelæring.

Hvorfor skrive i et fag som psykologi?

I et (psykologi)undervisningsperspektiv er skriveøvelser en gave. Med skrivning ”tvinger” man aktivt ens elever til at skrive sig ind i fagets specifikke diskurs, hvilket er med til at udvikle elevernes faglighed og faglige identitet. Derudover kan man bruge skriveøvelser til at træne elevernes faglige argumentation og kritiske tænkning – og så kan skrivning give elever en tryghed i forhold til at sige noget i plenum efterfølgende.

Som lærer kan man foretage undervejsrespons, imens skriveøvelsen foregår. I undervejsresponsen kan man skabe en tryghed for eleven, idet man i dialogen med denne kan præcisere, hvor eleven skal hen, hvordan eleven klarer sig, og hvad eleven skal gøre fremadrettet for at opnå faglige fremskridt. I arbejdet med skriveøvelser kan man opbygge stilladser om den enkelte elev og dermed også møde eleven i dennes zone for nærmeste udvikling. Man kan i dialogen sætte realistiske delmål, som kan være med til at sikre, at eleven oplever en følelse af mestring.

Desuden fungerer man som faglig garant, og man kan lave ”aftaler” med fx den stille elev om, at man må spørge om netop dét og dét i plenum – for det har eleven faktisk godt styr på. På den måde kan man få skabt små succesoplevelser i ens klasserum.

Svar på påstanden – et eksempel på en skriveøvelse

Man kan tilrettelægge skriveøvelser på forskellige måder, og man kan med fordel indtænke en progression, hvor eleven i skriveøvelserne fagligt bevæger sig fra det konkrete til det mere komplekse. Man kan tidligt i et forløb lave den todelte skriveøvelse ”Svar på påstanden”. Her skal eleverne bruge deres hverdagspsykologiske viden på at svare individuelt på påstanden. En påstand kan være: ”Det senmoderne samfund kan have en betydning for unges oplevede stress-niveau, fordi…”. Hertil får eleverne x-antal minutter til at nedskrive deres svar på påstanden.

Derefter går modulet i gang, og elever bliver undervist i psykologisk viden, der relaterer sig til påstanden. Når man nærmer sig slutningen på modulet, bliver eleverne bedt om at vende tilbage til påstanden. Eleverne skal nu skrive et grundigere svar på påstanden: ”Det senmoderne samfund kan have betydning for unges oplevede stress-niveau, fordi…”.

Denne gang skal eleverne bruge materialet fra dagens undervisning til at besvare påstanden med – her skal de altså bruge deres videnskabelige psykologividen. Eleverne får selvsagt mere tid til besvarelsen. Når eleverne har gjort dette, bliver de bedt om at kigge på deres to besvarelser. De skal nu vurdere, hvilket et af deres to svar, de synes, er bedst – og hvorfor! De skal også skrive, hvorfor de synes, som de synes.

Man kan samle op i plenum ved at bede enkelte elever om at dele deres besvarelser og dertilhørende vurdering, men man kan også med fordel indtænke dem i modulet efter.

Fra hverdagspsykologi til videnskabelig psykologi

”Svar på påstanden” fungerer som et læringsredskab, der skal være med til at rykke eleverne hen imod opfyldelse af læreplanens faglige mål. I skriveøvelsen træner man eleverne i at forholde sig til forskellen på hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi. Derudover træner eleverne at forholde sig til psykologisk viden – og desuden træner eleverne at inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger og argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat. Skriveøvelsen er særligt velegnet til at få eleverne til at forholde sig til forskellen på hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi. Elever kan ofte have svært ved at transformere deres commonsense-fornemmelser, hverdagspsykologiske viden og personlige holdninger til mere brugbar og solid videnskabelig psykologi, hvor de argumenterer fagligt, men netop en skriveøvelse som denne vil forhåbentlig kunne være den første øjenåbner af mange i forhold til dette.

Skrivningen i et samfundsmæssigt perspektiv

Fordelene ved at inkorporere små daglige skriveøvelser i sin psykologiundervisning er mange. Man kan fremme sine elevers faglighed, fordi skrivning kan fungere som støtte i elevernes læreproces og deres udvikling af viden. Qua skriveøvelserne træner man elevernes skrivekompetence, som er en del af studiekompetencerne. Men man sætter også eleverne i stand til at blive en del af et skriftbåret samfund, hvorfor skrivning også har et almendannende perspektiv.

Kreditering

Julie Thygesen, Høng Gymnasium & HF og Emilie Beglaubter, Allerød Gymnasium i samarbejde med CFU