Forløb

Livet som gymnasieelev set ud fra et psykologisk perspektiv

Hvad vil det sige at være gymnasieelev i dag? Presset til at præstere er vokset, og arenaerne at præstere på er flere.  Dette tematiserede forløb undersøger, hvilken betydning det har for de unge.

Forløbet har unges opvækst i en senmoderne, digital konkurrencestat som sit omdrejningspunkt. Fokus er at undersøge forskellige elementer af elevernes hverdag på en ungdomsuddannelse. Forløbet er udviklet til psykologi C-niveau, men kan med fordel udvides til B-niveaus bekendtgørelse. Med et besøg i alle fagets kernestofområder undersøges elevernes egen livsverden gennem en induktiv tilgang, der inddrager elevernes egne perspektiver, men med en konsekvent inddragelse af empiri og fokus på psykologisk metode.  

 

Planlægning/overvejelser

Forløbet er tænkt som det årsafsluttende tema, hvorfor der med fordel kan trækkes på elevernes teoretiske viden fra tidligere temaer. Forløbet tager udgangspunkt i tre hovedområder fra gymnasieelevernes hverdag. Først et fokus på præstation og stress. Dernæst et fokus på læring og motivation, hvortil der afsluttes med et fokus på digital adfærd. Hver lektion indeholder en metodeopgave, så eleverne kan træne kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser. Hver lektion starter med en induktiv øvelse, hvor elevernes egne perspektiver inddrages for at aktivere en klassedialog med udgangspunkt i deres livsverden. Efterfølgende deduceres med teori og empiri, men rækkefølgen gør, at teorigennemgangen kan føles lettere. Der suppleres efterfølgende med en case for eksamenstræning. 

 

Forløbets opbygning

Forløbet er bygget op af 7 moduler.

 

Modul 1

Indhold: De danske unge 

Lektie: Hvad karakteriserer de danske unge og det samfund, de er vokset op i?
Inddrag relevant lærebogsmateriale omhandlende det senmoderne samfund og konkurrencestaten. 

Aktiviteter: Timen startes med en induktiv øvelse, hvor eleverne individuelt svarer på sætningen: "Den typiske danske unge er karakteriseret ved…”. Et par besvarelser kan høres og begreberne om præstationssamfund og perfekthedskultur samt lektierne introduceres. Herefter kort, empirisk analyse af rapporten Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2022?fra Børne- og undervisningsministeriet med fokus på empiritype (kvantitativ vs. kvalitativ) og dertil hvilken viden, der så kan trækkes ud. 

I anden del af timen sættes begreberne i spil, når casen 17-årig tog study drugs for at præstere i gymnasiet" (Cæcilie Dohn Christensen, TV2, 2021) læses og analyseres. Du kan finde artiklen på TV2.dk. Eleverne skal fokusere på at identificere casens psykologiske problemstilling(er) og efterfølgende undersøge dem med brug af relevant psykologisk viden. 

 

Modul 2

Indhold: Stress i gymnasiet

Lektie: Hvad er stress i klinisk forstand? Relevant lærebogsmateriale inddrages omhandlende akut og kronisk stress med fokus på symptomer. 

Aktiviteter: Timen startes induktivt, hvor eleverne individuelt skriver om en stressende episode. Dernæst deler eleverne deres historier med hinanden, hvorfra lektierne efterfølgende gennemgås med fokus på, hvordan teorien passer med deres erfaringer. I forlængelse heraf introduceres rapporten Stress i gymnasiet(DPU, Aarhus Universitet, 2017), hvor eleverne forholder sig til empiritype (kvantitativ vs. kvalitativ) samt hvilken type viden, der kan trækkes ud af rapporten. Find rapporten her (edu.au.dk).

Anden del af timen kan teorien og empirien sættes i spil ved at arbejde med et uddrag af casen "Alexander besvimede af stress, mens han børstede tænder: 'Jeg stillede for store krav til mig selv'" (Silas Bay Nielsen, DR, 2021). Casen har udgangspunkt i denne artikel fra TVÆRS (dr.dk). Der skal identificeres psykologiske problemstillinger, som undersøges med relevant teori om fx stresssymptomer og årsager. I næste modul arbejdes videre med samme case. 

 

Modul 3

Indhold: Coping med stress

Lektie: Hvad er det, der stresser de unge og hvordan håndteres det? Relevant lærebogsmateriale omhandlende krav, stressorer og copingsstrategier. 

Aktiviteter: Efter en hurtig gennemgang af teorien vendes der tilbage til casen om "Alexander" fra sidste modul. En øvelse i, hvordan de nu kan identificere nye problemstillinger og undersøge videre med udgangspunkt i deres nyerhvervede teoretiske viden. Der kan med fordel trænes mundtlig præsentation af caseanalyse, hvor de individuelt eller i grupper præsenterer deres oplæg for en anden gruppe. Se vedhæftede handout vedr. caseanalyse.

Ved et arbejdsomt hold kan der i sidste del af timen findes tid til at træne det kvalitative interview, hvor eleverne interviewer hinanden ud fra forskningsspørgsmålet: Hvordan er det at være gymnasieelev i dag?

 

Modul 4

Indhold: Læring og motivation i gymnasiet 

Lektie: Hvilken betydning har læringsmiljø og motivation i gymnasiet? Relevant lærebogsmateriale omhandlende udvalgt og relevant lærings- og motivationsteori som fx Bandura og Vygotsky.  

Aktiviteter: Tematisk skift i fokus til læring og motivation. Timen starter med, at eleverne skriver ned, hvordan de lærer bedst og hvad der skal til for at motivere dem. Hertil pointe omkring, at der ikke er empirisk belæg for individuelle læringsstile, men at det i stedet handler om at matche det, der ønskes at læres med en gavnlig læringsstil.

Anden del af timen arbejdes der empirisk med motivationsforskning ud fra artiklen "Sådan bliver elever motiveret i skolen". Artiklen findes her på videnskab.dk (Marie Barse, videnskab.dk, 2015). Eleverne skal forholde sig til, hvilken type undersøgelse, der er tale om (kvantitativ vs. kvalitativ). Derudover skal de arbejde med at koble de forskellige motivationsformer fra artiklen med de forskellige læringsteoretiske tilgange fra starten af timen for at træne deres refleksions- og abstraktionsniveau. Al teori skal anvendes til dokumentarcase i det efterfølgende modul 5. 

 

Modul 5

Indhold: Verdens dejligste møgunger 

Lektie: Hvad er motivation så? Relevant lærebogsmateriale omhandlende indre og ydre motivation. 

Aktiviteter: Opsamling på lærings- og motivationsteori fra lektierne og sidste lektion. Eleverne arbejder med teorien og besvarer i grupper spørgsmålet: ”Hvordan sikrer vi den mest optimale læring og motivation i gymnasiet?”

Ovenstående leder over til, at der i anden del af timen arbejdes med afsnit 2 af dokumentarserien "Verdens dejligste møgunger"(Anja Hauberg & Nille Westh, DR, 2021). Afsnittet findes via mitcfu.dk. Men hvorfor se en case, der handler om folkeskoleelever med særlige udfordringer, når vi har om gymnasiet? Fordi det blot tydeliggør, hvor relevant anvendelse af læringsteori og fokus på motivation er. Eleverne identificerer løbende psykologiske problemstillinger og anvender deres viden om læring og motivation til at undersøge dem. 

 

Modul 6

Indhold: Din fucking taber 

Lektie: Hvad er digital mobning og konsekvenserne heraf? Relevant lærebogsmateriale omhandlende digital mobning og ansigtsløs kommunikation.

Aktiviteter: Sidste skift og nu fokus på digital adfærd. Timen startes med videoen ”Vil du læse teksten op?” (Center for Rummelighed, 2016) for at sætte gang i elevernes umiddelbare reaktioner på digital (grænseoverskridende) adfærd. Find videoen på YouTube. Refleksionsøvelsen leder over til en gennemgang af lektierne med fokus på, hvordan ansigtsløse kommunikation og mulighed for anonymitet kan resultere i grovere og hårdere mobning, der er et langt større problem i Danmark end i andre europæiske lande (Red barnet bekæmper og forebygger digital mobning, redbarnet.dk). 

I en anden del af timen arbejdes med casen: ”Go’ morgen taberpige: I tre år fik Caroline anonyme mobbebeskeder” (Laura Sørensen & Maiken Frederiksen, DR, 2017). Artiklen finder du her (dr.dk). Fokus på identifikation af psykologiske problemstillinger, men også hvordan den kvantitative empiri i casen kan understøtte Carolines (kvalitative) oplevelse.

 

Modul 7

Indhold: Klædt af på nettet

Lektie: Hvilken betydning kan deling af intimbilleder mod ens vilje få for unges identitetsdannelse? Relevant lærebogsmateriale omhandlende teorier om unges identitetsdannelse som fx Giddens og Erikson. Artiklen ”Klædt af på nettet: Pludselig kunne både klassekammerater og familie se 15-årige Linea nøgen” (Mark Lindved Norup, DR, 2019) kan med fordel læses med fokus på, hvilke psykiske konsekvenser den digitale sexkrænkelse har haft for Linea (modulets case). Du kan læse den her (dr.dk).

Aktiviteter: Timen startes i grupper, hvor følgende spørgsmål besvares: "Hvad kendetegner unges liv i dag?" Inddrag begreb om sociale arenaer og identitetsdannelse. Herefter kan rapporten ”Dig og din smarte telefon” (Søren Hebsgaard, 2020) undersøges med fokus på spørgsmål 25 i rapporten. Rapporten findes på sorenhebsgaard.dk.

Andel del af timen undersøges, hvordan digitale sexkrænkelser oplevelses for Linea og Natascha ved at se afsnit 1 af dokumentarserien ”Klædt af på nettet" (Ditte Waamberg, DR, 2019). Afsnittet findes via mitcfu.dk.

 

Evaluering og refleksion

Forløbet afsluttes med en lektion om kriser, hvor eleverne udvælger en case fra forløbet, som analyseres videre med kriseteori.

Elevernes evne til at aktivere teori og empiri fra tidligere i forløbet ses således som succeskriterium for, at de kan argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat. Rent teoretisk kan forløbet udvides med fokusområder som fx sociale medier og kulturmøder – gerne i samarbejde med eleverne. Desuden kan eleverne to og to reflektere over, om de har fået ny viden, de kunne anvende i deres videre gymnasietid - om de oplever, de er blevet mere studieparate.

 

Kreditering

Karina Aabo Fosnæs, Gribskov Gymnasium, i samarbejde med CFU 

Samarbejdspartnere:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 09. august 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.