Inspiration og opmærksomhedspunkter når du inddrager fiktionsmateriale i psykologiundervisningen

Denne artikel henvender sig til de psykologilærere, der er nysgerrige efter, hvordan man kan inddrage fiktionsmateriale i undervisningen som supplement til ikkefiktionsmateriale (avisartikler, dokumentarer, TED-talks m.m.).

Artiklen viser også, hvordan man kan hæve sig taksonomisk og diskutere fiktionsmaterialets udformning og effekt.

Når man i den daglige psykologiundervisning træner de kompetencer, som ligger i læreplanens faglige mål, kan der være en række fordele i at inddrage fiktionsmateriale som analyse- og diskussionsobjekt.
Først og fremmest kan man finde fiktionstekster (film, noveller, sange mv.) med mere fyldige portrætteringer af psykologiske problemstillinger end visse dokumentarer, avis- og ugebladsartikler, der måske kun kortfattet gengiver personers livshistorier og udfordringer. Derfor egner nogle fiktionstekster egner sig bedre som træningsobjekter end såkaldte faktatekster.
Dertil kommer, at fiktionsteksternes ofte mere sanselige og medrivende fremstillinger kan fange elevernes interesse og derved styrke deres motivation og lagring af psykologifaglig viden. Det er fx måske nemmere at motivere eleverne til at læse kliniske cases om anterograd amnesi, hvis de først har set den spændingsmættede spillefilm Memento (Nolan, 2000).

Det er vigtigt at bemærke, at det er i den daglige psykologiundervisning (træningsrummet), at man kan bruge fiktionsmateriale – ikke til eksamen (prøverummet).

Fiktion er ikke bare fiktion, og fakta er ikke bare fakta

Fiktionstekster er ofte formgivet ved hjælp af forskellige kunstige virkemidler (lyd- og lyseffekter, klipning mv.) og kompositionsgreb. Derfor er det vigtigt at facilitere en refleksion over fremstillingsformens rolle og effekt i forhold til den konkrete psykologiske problemstilling i analysematerialet.

I det følgende vil vi vise, hvordan man kan hjælpe eleverne til at forholde sig kritisk til den fremstilling, de har mødt.

Det er dog vigtigt først at gøre opmærksom på, at det teoretisk set ikke giver mening at arbejde med ’fakta’ og ’fiktion’ som to komplet adskilte, dvs. ”rene” kategorier.
Dokumentarfilm indeholder fx ofte såkaldte fiktionskoder (underlægningsmusik, lyssætning, dramatisering mv.), og der er foretaget en udvælgelse af vinkler og informanter.
De medvirkendes adfærd kan også være præget af, at de ved, at de medvirker i en dokumentar (dvs. dét, vi i forskningskritikken kender som deltagereffekter).
Omvendt er de problemstillinger, vi møder i fiktionstekster som spillefilm og sangtekster, ikke løsrevet fra virkelighedens verden.

I stedet for en kategorisk opdeling mellem fakta og fiktion giver det måske bedre mening at tale om et spektrum mellem lav og høj grad af realitet, hvor lav grad karakteriseres ved opdigtede hændelsesforløb, realismebrud og fantastiske/magiske elementer, og høj grad af realitet karakteriseres ved nøgtern, ”objektiv” dokumentation af virkelige hændelser.

Til at illustrere dette spektrum kan man opstille følgende model: realitet/kompleksitet-modellen.
Den vertikale akse viser, hvor på det ovennævnte realitetsspektrum en given tekst befinder sig.

Ud over realitetsspørgsmålet er det vigtigt at tage i betragtning, hvorvidt tekstens problemstillinger har en høj eller lav grad af psykologisk dybde/kompleksitet.
Dette illustreres via den horisontale akse.

Figur 1. Realitet/kompleksitet-modellen over typer af fiktionsmateriale.

Man kan således indplacere en given fiktionstekst – fx spillefilm som Die Welle, Black Swan og Brødre – i modellen (se nedenfor) for på den måde at vurdere, hvilke analyse- og diskussionspunkter den fiktive fremstilling lægger op til.

Diskussion af fremstillingen i fiktionsmaterialet

Når man inddrager fiktionsmateriale i psykologiundervisningen (fx en spillefilm), vil det være naturligt at få eleverne til at finde psykologiske problemstillinger i materialet, hvorefter de kan anvende deres psykologiske viden (begreber, teorier, modeller og undersøgelser) til at forklare disse problemstillinger.
I forlængelse af denne analysetræning vil det give mening at diskutere følgende punkter sammen med eleverne:

Vurdering af realitetsgrad: Hvor realistisk er skildringen i fiktionsteksten? Dvs. hvor ligger den på det vertikale spektrum i modellen? Her vurderes både form og indhold.
Vurdering af kompleksitetsgrad: Hvor dyb og nuanceret er problemstillingen, som optræder i teksten? Og hvorledes kan en høj grad af kompleksitet kompensere for en lav realitetsgrad?
Refleksion over realismebrud: Hvordan anvendes de eventuelle fantastiske/magiske/opdigtede elementer samt filmiske virkemidler til formidlingen af de psykologiske problemstillinger og fænomener i teksten – øger de evt. forståelsen af disse?
Diskussion af fiktion som medium: Hvordan påvirker den specifikke medialisering vores opfattelse af de psykologiske fænomener og problemstillinger? Er der fx tale om generaliseringer, misrepræsentation, stereotypiske fremstillinger, kommercialisering, romantisering, komedialisering, som kan præge tilskueren på en bestemt måde? Og hvilke etiske problemer er der i det?

Ved at diskutere ovenstående punkter med eleverne kan inddragelsen af fiktionsmateriale tjene et dobbelt dannelsesformål: På den ene side får eleverne trænet psykologifaglige kompetencer på en lystbetonet facon, og på den anden side får de reflekteret over, hvordan de medieprodukter, som de til daglig er (stor)forbrugere af, kan fremstille psykologiske fænomener og problemstillinger på mere eller mindre hensigtsmæssige måder.

I det følgende gives to eksempler på arbejdet med fiktionstekster, dvs. analysepunkter og de diskussionsspørgsmål, man kan rejse i forlængelse af analysen.

Eksempel 1: spillefilmen Die Welle (Gansel, 2008)

Die Welle kan placeres følgende sted i realitet/kompleksitet-modellen:

Figur 2. Placering af Die Welle i realitet/kompleksitet-modellen

Placeringen på den vertikale akse baseres på, at filmen foregår i et genkendeligt univers (og ikke en fantasiverden), at der er få realismebrud (ud over brug af underlægningsmusik mv.), og at handlingen bygger på en virkelig hændelse: Ron Jones’ klasserumsforsøg The Third Wave i Californien, 1967.

Placeringen på den horisontale akse baseres på, at filmen skildrer interessante og relevante psykologiske problemstillinger relateret til autoritetsudfoldelse, gruppedynamikker, og hvordan individet stiller sig ift. gruppeprocesser. Filmen lægger op til problemstillingen: Hvor langt vil man gå i sin lydighed over for en autoritet? I denne analyse kan man inddrage psykologisk viden om bl.a. konformitet, egen- og fremmedgrupper, gruppepolarisering, gruppetænkning, autoritet og lydighed. Det vil dog også være relevant at diskutere filmens overdrivelse af hændelsesforløbet i The Third Wave-eksperimentet: Hvilket indtryk af styrken i gruppeprocesser og deres konsekvenser for individet efterlades tilskueren med efter at have set filmen (og måske i særlig grad, hvis man som tilskuer ved, at filmen bygger på en virkelig hændelse)?

Eksempel 2: spillefilmen Black Swan (Aronofsky, 2010)

Black Swan kan placeres følgende sted i modellen:

Figur 3. Placering af Black Swan i realitet/kompleksitet-modellen

Figur 3. Placering af Black Swan i realitet/kompleksitet-modellen.

Placeringen på den vertikale akse baseres på, at filmen foregår i et genkendeligt univers (og ikke en fantasiverden), men at der samtidig er kraftige realismebrud (hovedpersonen ”forvandler” sig til en svane).

Placeringen på den horisontale akse baseres på, at filmen skildrer problemstillinger med høj kompleksitet og psykologisk dybde relateret til konkurrencesamfund, identitetskrise, psykisk sygdom og omsorgssvigt, hvilket fx kan munde ud i problemstillingen: Hvordan bidrager konkurrencesamfund og omsorgssvigt til udviklingen af psykisk sygdom? I denne analyse kan man inddrage psykologisk viden om bl.a. selviscenesættelse, det multiple selv, stress, coping, forsvarsmekanismer, Stockholm-syndrom, hallucinationer og skizotypi.

Da der er kraftige realismebrud i filmen, vil det i forlængelse af analysen give mening at diskutere, hvordan de ikke-realistiske elementer i filmen bidrager til at øge vores forståelse af, hvordan indre splittelser og det at have hallucinationer opleves. Derudover er det relevant og givtigt at diskutere selve fremstillingen i filmen: Kan fremstillingen reproducere kønsstereotyper eller medføre seksualisering af psykisk sygdom? Giver filmen et retmæssigt indtryk af resilienspotentialer og evnen til at stå imod psykisk pres?

Værktøjer til kvalificering af diskussionen

Når man løfter sig til det højere taksonomiske niveau (diskussion/vurdering), er det vigtigt at holde sig for øje, at den psykologifaglige diskussion ikke bliver for ”sprogfaglig”, dvs. blot forholder sig til brugen af filmiske virkemidler eller har for entydigt fokus på de fiktive karakterers psykologi. Det kan derfor være gavnligt at kvalificere diskussionen psykologifagligt på følgende måder:

Når man diskuterer realitetsgraden i en fiktiv fremstilling, kan man inddrage empiriske undersøgelser, der behandler den samme problemstilling, og som muligvis nuancerer billedet af, hvordan folk opfører og forholder sig.
Når man diskuterer realismebrud og fremstilling, kan man inddrage psykologiske fagtermer såsom kognitive skemaer, assimilation, akkommodation, social perception, stereotyper, internalisering, bekræftelsesbias, tilgængelighedsbias, Rosenthaleffekt mv. for at vise, hvordan fiktionsmaterialet kan bidrage til at opbygge, nuancere, vedholde eller nedbryde tilskuernes forestillinger om – og adfærd ifm. – virkelighedens problemstillinger.

Afsluttende opmærksomhedspunkt

Afslutningsvis er det vigtigt at gøre opmærksom på, at fiktionsmateriale ikke fuldstændigt kan erstatte aktuelt stof (avisartikler mv.) som analyseobjekter i undervisningen, da der til eksamen i psykologi (C- og B-niveau) skal ligge bilag, som indeholder aktuelt stof. Det er derfor nødvendigt, at eleverne er fortrolige med at anvende deres psykologiske viden på denne type materiale.

Kreditering

Af Ditte Campion, lektor i psykologi og dansk på Roskilde Gymnasium, og Magnus Riisager, lektor i psykologi, filosofi og dansk på Slagelse Gymnasium og fagkonsulent i psykologi, filosofi og SRP

Artikel

Kreditering