Artikel
Fagligt samspil
Hvilket ansvar har en stor international virksomhed over for medarbejderne i en afdeling i et u-land? Det tager Peter Hobel op i et forløb om Corporate Social Responsibility under studieområdet på hhx i denne artikel.
Her kunne fagene erhvervsjura, virksomhedsøkonomi og international økonomi deltage. Problemer som bæredygtighed, globalisering og menneskerettigheder kan inddrages. Eleverne kan pege på problemer, der skal afklares og løses, og det kan undersøges, hvordan fagene på hver deres måde kan bidrage til at forstå og løse problemerne. Det er et eksempel på fagligt samspil. Denne artikel ønsker at præcisere, hvad fagligt samspil er, hvilke potentialer det har, og hvordan det kan praktiseres.
1. Fagligt samspil. Hvad og hvorfor?
Det faglige samspil er integreret i reform 2017. Rationalet er, at fag skal sættes i arbejde sammen omkring ’sager’ – det vil sige problemstillinger, der er eksterne i forhold til de enkelte fag, og som typisk ikke kan løses af et fag alene. ’Sagerne’ kan blandt andet vælges inden for epokale nøgleproblemer som miljø, social ulighed og moderne kommunikationsteknologi. At problemerne er epokale betyder, at det er problemer, som vi uomgængeligt må forholde os tilog finde løsninger på. I skolen skal disse problemer naturligvis transformeres til fagene. Arbejdet med sådanne sager foregår i projektforløb og har et almendannende mål, samtidig med at det forbereder eleverne til at arbejde videre med dem i arbejdsliv og som borgere.
2. Progression
Det er nødvendigt at indtænke en progression i projektforløbene, hvor læreren i starten vælger lettilgængelige sager. På denne måde kan eleverne fra starten fokusere på det svære og helt essentielle i arbejdsformen, nemlig arbejdet med problemformulering og refleksion over, hvad fagene hver især kan bidrage med.
Og det er vigtigt at arbejde med problemformuleringen. Den skal sikre, at eleverne ikke bare arbejder kundskabsdokumenterende med, hvad lærebøgerne i fagene siger om problemerne, men at de anvender resurserne i faget kundskabsproducerende og finder frem til fagligt funderede løsninger på ’sagen’.
3. Fagligt samspil
Den typiske form for fagligt samspil er, at to-tre fag går sammen om at løse en kompleks problemstilling (’en sag’). Den ’overfaglige’ problemformulering kan være: ”Skal vi tillade brug af rugemødre? For at hjælpe barnløse? Homoseksuelle?” Biologi, filosofi og samfundsfag kan her byde ind med forskellige perspektiver på sagen, fordi fagene har forskellige erkendelsesinteresser, altså forskellige synsvinkler, forskellige måder at forstå verden på og forskellige måder at producere viden om verden på. I biologi kan eleverne metodisk undersøge, hvad en rugemoderproces og dens konsekvenser er. I filosofi kan der arbejdes med etisk teori om det gode, og i samfundsfag kan eleverne arbejde med sociologiske teorier om identitetsdannelse, teorier om politiske beslutningsprocesser og i et magtperspektiv med konsekvenserne af rugemoderskab. Eleverne arbejder således både med viden om, hvordan verden er, hvad de kan i verden, og hvad de bør gøre. Uden disse tre dimensioner er undervisningen ikke almendannende og rettet mod at gøre eleverne til myndige borgere.
Når flere fag går sammen om at løse et fageksternt problem, er der flere muligheder og perspektiver, end hvis kun et enkelt fag er i spil. Man kan sige, at der opstår en dybere forståelse af et fænomen – en erkendelsesmæssig merværdi.
4. Fagperspektivering og videnskabsteori
En styrke ved det faglige samspil er, at elever – og lærere – ’tvinges’ til at reflektere over, hvad fagene kan . Det kan derfor være en god idé, hvis eleverne i deres flerfaglige opgaver tilføjer et afsnit, hvor de metareflekterer over, hvad de deltagende fag med deres metoder og teorier har bidraget med til arbejdet med ’sagen’.
Man kan også tænke sig forløb, hvor fagperspektiveringen er i centrum. For eksempel et forløb mellem filosofi og fysik, hvor en filosofisk overvejelse over, hvad en model er, bruges til at perspektivere fysik. Eller et forløb internt i dansk, hvor arbejdet med postkolonial litteraturteori bruges til at perspektivere, hvad arbejdet med konkret litteratur og litteraturanalyse kan bidrage med i et samarbejde med historie. Fagperspektivering er, at et fag bruges som redskab til at reflektere over, hvad man kan med et andet fag.
Eleverne kan oparbejde en videnskabsteoretisk forståelse gennem arbejdet med, hvad fagene med deres metoder og teorier kan levere i stedet for at få et kursus i videnskabsteori, der ikke kobles til det konkrete arbejde i det faglige samspil.
5. Det kan være positivt at være hjælpedisciplin
Ofte klager faglærere over, at fag bliver ’reduceret’ til hjælpediscipliner. Men spørgsmålet er, om der er grund til at være bekymret.
I et projekt mellem samfundsfag, biologi og matematik om de samfundsmæssige konsekvenser af influenzaepidemier, kan eleverne eksempelvis redegøre for, hvad influenzavirus er, og hvordan den spredes. Til det formål konstruerer eleverne måske en model i matematik, der viser, hvor mange mennesker, der under givne forhold vil blive smittet. Matematik er så et produktivt redskabsfag, uden hvilken opgaven ikke kan løses, men man kan også vende det om og sige, at biologi bliver brugt til at vise, hvad eleverne kan med matematik - der sker en fagperspektivering. I den situation kan eleverne blive opmærksomme på, hvad de kan med fagene i forhold til den ’sag’, de arbejder med. Faktisk tyder meget på, at eleverne bliver opmærksomme på, hvad fag kan, hvis de ser fagene som hjælpediscipliner. De fokuserer i denne proces på faget som resurse og ikke bare på et overfagligt emne.
6. Stedfortræderrum og reale rum
Mange HF-elever sigter mod en mellemlang videregående uddannelse. I den naturvidenskabelige gruppe og i kultur- og samfundsfagsgruppen på HF kan det derfor være oplagt at arbejde med epokale nøgleproblemer, der er knyttet til disse uddannelser og de erhverv, der ligger i forlængelse af dem. Det kan være temaer som ’bioteknologi og etik’, der er relevante eksempelvis for bioanalytikere og miljøteknikere. Det kan også være ’omsorg og formynderi’, der er relevante for pædagoger og sosu-assistenter. Disse er eksempler på temaer, der peger ud mod epokale nøgleproblemer og dét at arbejde som professionel i det højteknologiske samfund og i velfærdsstaten. Skolen bliver med fokus på sådanne temaer et prøve- eller stedfortræderrum for samfundets realrum. Eleverne kan arbejde med de problemstillinger, som de kommer til at møde i fremtidige jobs, men de skal også reflektere etisk over problemstillingerne og de løsninger, de finder på problemerne - ellers reduceres skolen til erhvervsforberedelse og mister sin almendannende funktion.
Det er selvfølgelig ikke kun på HF, at eleverne kan arbejde på denne måde. Tilgangen kan transformeres til de øvrige gymnasiale uddannelser og deres profiler.
7. Fagligt samspil på de fire gymnasiale uddannelser
I alle de gymnasiale uddannelser er der et ’fagligt-samspils-flow’. På htx og hhx er der blandt andet en dansk-historieopgave og et antal projektforløb under studieområdet. I læreplanerne for de to studieområder bestemmes de temaer, projektforløbene skal vælges indenfor. Disse temaer kan forstås som epokale nøgleproblemer. På stx er der også en dansk-historieopgave, en SRO og derudover obligatoriske, men ikke nærmere bestemte, flerfaglige forløb. Det faglige samspil på stx er altså mindre formaliseret end på hhx og htx og har ikke sine egne læreplaner. Med både på hhx, htx og stx er der som sagt et flow, og det peger frem mod SRP/SOP. Dette flow er med til at sikre, at formålsparagraffen kan løftes.
Endelig på hf er der den naturvidenskabelige gruppe, kultur- og samfundsfagsgruppen og projekt- og praktikforløb. I disse tre sammenhænge skal eleverne arbejde med ’virkelighedsnære problemer’, og de temaer, der opregnes her, kan også forstås som epokale nøgleproblemer. Dette flow peger hen mod den afsluttende store skriftlige opgave, der kan inddrage flere fag: SOP, SRP, SSO. Alle uddannelser giver dermed rig mulighed for at arbejde med fagligt samspil og dets mange potentialer.
Kreditering
Artiklen er udarbejdet af Peter Hobel – lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU.
Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på gymnasieområdet og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).
Inspiration
Planlægning af forløb
Når lærere skal planlægge et samspilsforløb, er det en god ide, hvis de til planlægningsmødet har udfyldt et skema, hvor de præciserer hvilke data, teorier & metoder, arbejdsformer, mv. de vil inddrage, og hvilke forventninger til produktion af erkendelsesmæssig merværdi de har. Disse skemaer kan blive udgangspunktet for en samspilsdidaktisk diskussion om, hvad man kan med forskellige fag, og hvordan de kan arbejde sammen om at løse problemer. Et eksempel på skema findes i artiklen ”Planlægning af forløb og enkelttimer” af Peter Hobel i Gymnasiepædagogik – en grundbog (3. udg.).
Skriv, skriv, skriv
Lad eleverne skrive hele tiden. Skab et samspilsfagligt sprogrum, hvor skrivning bruges som redskab til at få styr på fag, ’sager’ og problemer. Skriftmediet er et krævende medie, men det tvinger eleverne til at udfolde de problemer, de arbejder med, og de fag, der leverer resurser, så de kan løse problemerne. Lad eleverne tage noter og diskutér med dem, hvordan man tager noter, der kan benyttes, når man skal skrive opgaver. SRP/SOP/SSO er en skriftlig opgave, og i flowet frem mod dem skal eleverne ikke bare lære at arbejde tværfagligt, de skal lære at gøre det problemorienteret og med skrivning som medie. De skal naturligvis også præsentere deres opgaver mundtligt – om ikke andet, fordi de skal forsvare deres store opgave til en mundtlig eksamen. Du kan læse mere om skrivning i faglige samspil i to artikler 1) ”Skrive for at lære og løse problemer” af Peter Hobel i bogen På tværs af fag. Fagligt samspil i undervisning, forskning og teamarbejde. 2) ”Ti teser om skrivning i alle fag” af Jon Smidt i bogen På sporet af god skriveundervisning – en bog for lærere i alle fag.
- Klausen, S.H. (2011). (red.). På tværs af fag. Fagligt samspil i undervisning, forskning og teamarbejde. København: Akademisk forlag.
Klausen har skrevet de tre første artikler i denne antologi: ”På tværs af fag”, ”Hvorfor fagligt samspil” og ”Det faglige samspils former”. Bemærk, at i styredokumenterne taler man om ’fagligt samspil’ og ’flerfaglighed’. Klausen skelner med henvisning til forskningen mellem flerfaglighed, fællesfaglighed, brug af hjælpediscipliner og transfaglighed, og han introducerer begrebet ’erkendelsesmæssig merværdi’. Disse tre artikler er forskningsmæssige grundtekster, når det gælder diskussion af fagligt samspil i de gymnasiale uddannelser.
- Christensen, T.S. (2019, in press). Forskningsdesign til analyse af tværfaglige udviklingsprojekter. I L.K. Andersen m.fl. (red.). Tværfaglighed og samspil mellem fag. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Denne artikel analyserer et udviklingsprojekt på et gymnasium, hvor matematik og samfundsfag indgår. Artiklen viser, hvordan implementering af fagligt samspil bliver et didaktisk udviklingsprojekt, der udfordrer og medvirker til at udvikle de to fagkulturer. Artiklen er med sit fokus på forskningsdesign absolut relevant for lærere i alle fag.
- Christensen, T.S. og Svejgaard, K.L. (2008). Det anvendelsesorienterede perspektiv på hf. Forsøg, udvikling og efteruddannelse i de gymnasiale uddannelser. Odense: DEL og SDU.
Dette hæfte handler om, hvordan man kan arbejde med fagligt samspil på hf, så undervisningsrummet bliver et stedfortræderrum for de realrum, som eleverne skal arbejde i, hvis de efterfølgende tager en mellemlang videregående uddannelse som fx bioteknikker eller sygeplejerske. Absolut også relevant i forhold til andre gymnasiale uddannelser, der peger frem mod andre typer af uddannelser.
Kan downloades her.
- Christensen, T.S. og Hobel, P. (2012). Innovative evner og de gymnasiale uddannelser. I M. Paulsen & S.H. Klausen(red.). Innovation og læring. Filosofiske og kritiske perspektiver. Ålborg: Aalborg Universitetsforlag.
Indeholder en diskussion af forholdet mellem innovation og fagligt samspil de almendannende gymnasiale uddannelser. Konkrete undervisningsforløb omtales og diskuteres.
- Darya-Hansen, P. og Fernandés, S.S. (2019 – in press). Intern og ekstern tværfaglighed i sprogfagene. I L.K. Andersen(red.). Tværfaglighed og samspil mellem fag. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Artiklen diskuterer, hvordan man kan arbejde tværfagligt i og med sprogfag. Forfatterne skelner mellem tre slags tværfaglighed i og med sprogfag: intern tværfaglighed (mellem sprog og kultursiden), ekstern tværfaglighed 1 (tværfagligt arbejde/komparativt arbejde mellem to eller flere sprog), ekstern tværfaglighed 2 (mellem et sprogfag og andre fag i gymnasiets fagrække). Eksempler fra bl.a. de gymnasiale uddannelser.
- Dolin, J. og Goddiksen, M.P. (2017). Fag, hovedområder og fagligt samspil. I J. Dolin m.fl. (red.). Gymnasiepædagogik – en grundbog. 3. udgave. København: Hans Reitzels forlag.
En introduktion til fagligt samspil i de gymnasiale uddannelser.
- Gustavsson, B. (1998). Dannelse i vor tid. Århus: Klim.
Indeholder blandt meget andet en diskussion af forholdet mellem viden om, hvordan verden er (epistemisk viden), hvad man kan i verden (teknisk viden), og hvad man bør gøre i verden (etisk viden).
- Hobel, P. (2011). Skrive for at lære og løse problemer. I S.H. Klausen(red.). På tværs af fag. Fagligt samspil i undervisning, forskning og teamarbejde. København: Akademisk forlag.
En artikel om skriftlighed i fagligt samspil. Bl.a. om problemformulering. Bygger på en ph.d.-afhandling fra 2009.
- Hobel, P. (2012). Når innovation og fagligt samspil sætter fag under pres – fagdidaktisk kommunikation i det danske gymnasium efter reformen i 2005. I tidsskriftet Nordidactica, 2012 (1).
Diskuterer relationen mellem innovativt arbejde og fagligt samspil i gymnasiet som almendannende institution.
Kan downloades her.
- Hobel, P. (2015a). Skriveridentitet i fagligt samspil på HF. I E. Krogh (red.). Elevskrivere i gymnasiefag. Odense: Odense Universitetsforlag.
Artiklen analyserer og diskuterer elevtekster skrevet i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen.
- Hobel, P. (2015b). Skriveordrer, tværfagligt samarbejde og demokratisk dannelse. I H. Otnes (red.). Å invitere elever til skriving. Ulike perspektiver på skriveoppgaver. Bergen: Fakbokforlaget.
Artiklen analyserer skriveordrer, som lærere giver til elever i forbindelse med skriveopgaver i timerne. Eksemplerne er hentet de det faglige samspil på HF: Den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen, men er også relevant for de andre gymnasiale uddannelser.
- Hobel, P. (2016). Læringsmål og sammenlignende fagdidaktik. Cursiv 19: Sammenlignende fagdidaktik.
Artiklen undersøger, hvordan lærere taler om ’forklaring’ og ’argumentation’ i forbindelse med elevopgaver i fagligt samspil.
Kan downloades her.
- Hobel, P. (2017). Planlægning af forløb og enkelttimer. I: J. Dolin, G.H. Ingerslev & H.S. Jørgensen. Gymnasiepædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. Her finder du ovennævnte skema til planlægning af samspilsfaglige forløb.
- Hobel, P. (2018). Elevholdninger til fag og fagligt samspil – udfordringer til den sammenlignende fagdidaktik. I T.S. Christensen m.fl. (red.). Didaktik i udvikling. Århus: Klim.
En artikel om, hvordan elever positionerer sig diskursivt i forhold til fagligt samspil. I denne artikel diskuteres det bl.a., hvorfor det kan være meget produktivt at være hjælpedisciplin. Bygger på interviews med elever fra forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed,
Læs her.
- Hobel, P. (2019 in press). Udfordringer til det faglige samspil i gymnasiet. I L.K. Andersen(red.). Tværfaglighed og samspil mellem fag. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
I denne artikel diskuteres bl.a. begrebet fagperspektivering i forbindelse med fagligt samspil i de gymnasiale uddannelser.
- Hobel, P. og Kjærgaard, A. (2017). Arbejdsformer. I J. Dolin m.fl. (red.). Gymnasiepædagogik – en grundbog. 3. udgave. København: Hans Reitzels forlag.
Indeholder bl.a. en diskussion af spørgsmålet om problemformulering i de gymnasiale uddannelser.
- Høegh, T. (red.) (2014). Profilering og faglige samspil. Erfaringer fra projekt Klare profiler i studieretningerne. Odense: Skriftserien gymnasiepædagogik nr. 97 (1. del) og 101 (2. del).
Afrapportering af et stort udviklingsprojekt, hvor forskere fra SDU og lærere og ledere fra mange gymnasieskoler deltog.
Kan downloades på.
- Høegh, T. (2018). Mundtlighed og fagdidaktik. København: Akademisk forlag.
Om mundtlighedsdidaktik i de gymnasiale uddannelser. Bl.a. introduktioner til, hvordan man mundtligt kan fremlægge en SRP/SOP-opgave, og hvordan elever kan arbejde mundtligt sammen i videnskonstruktions-processer.
- Institut for Kulturvidenskaber: GymPæd2.0. Nr. 17 og nr. 20 indeholder artikler fra et forskningsprojekt på instituttet, der følger gymnasiereform 2017. Mange relevante artikler, herunder flere om fagligt samspil. Kan downloades her.
- Klafki, K. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus: Klim.
I det første studie præsenterer Klafki sin forståelse af epokale nøgleproblemer som didaktisk kategori.
- Krogh, E. (2016). De store formater. Et studie i skrive- og skriverudvikling i undersøgende skrivning. I E. Krogh og K.S. Jakobsen(red.). Skriverudviklinger i gymnasiet. Odense: Odense Universitetsforlag.
Artiklen analyserer SRP-opgaver som undersøgende skrivning, skrivning i fagligt samspil og skrivning i et studieforberedende perspektiv.
- Niss, M. (2019 in press). Tværfaglighed som middel til perspektivering af fysikfaget på universitet. I L.K. Andersen m.fl. (red.). Tværfaglighed og samspil mellem fag. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
I denne artikel præsenteres begrebet fagperspektivering.
- Smidt, J. (2013). Ti teser om skrivning i alle fag. I: J. Smidt, R. Solheim & A.J. Aasen (red.). På sporet af god skriveundervisning – en bog for lærere i alle fag. Århus: Klim. En artikel om skriftlighed i fagligt samspil.
- Petersen, E.N og Schaffalitzky de Muckadell, C. (2014). Videnskabsteoretisk refleksion som grundlaget for tværfagligt arbejde i almen studieforberedelse. I tidsskriftet Nordidactica,2014 (1).
- Artiklen præsenterer den videnskabelige basismodel, som forfatterne har udviklet, og som anvendes i alle de gymnasiale uddannelser i forbindelse med projekter i fagligt samspil – også efter at almen studieforberedelse er afskaffet. Her introduceres begrebet ’videnskabsteori fra neden’.
Artiklen indgår i et temanummer om tværfaglighed. Kan downloades her.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.