Til- og fravalg af de erhvervsgymnasiale uddannelser

Artiklen baserer sig på kvantitative og kvalitative data fra det longitudinale mixed method-studie “Reform 2017” gennemført fra 2017-2019 (Qvortrup 2020), her specifikt på dataene fra 2017, hvor eleverne går i 1.g. Der er tale om surveys med elever fra stx, hhx, htx og hf (N = 5746) indsamlet 2,5 måneder inde i deres uddannelse (dvs. lige inden valg af studieretning) og fokusgruppe-interviews med elever fra hhx (N = 29) og htx (N = 35) gennemført i april-maj 2018, dvs. da de har gået i gymnasiet i 8 måneder.

Den øgede tilstrømning til gymnasierne og nedgangen i søgningen til andre ungdomsuddannelser betyder, at gymnasierne i høj grad er blevet et omdrejningspunkt for uddannelsesmæssige valg og dermed differentieringer.
Studier viser, at valget af gymnasiet ofte begrundes i, at en gymnasial uddannelse åbner flere muligheder end andre ungdomsuddannelser (DEA 2018).
Men valgene mellem de forskellige gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf) giver forskellige muligheder ved overgang til videre uddannelse og karriere, og variationer i skole- og uddannelsesvalg er én forklaring på ulighed (Andersen m.fl. 2019).
Nyere evalueringer viser, at der er en betydelig overrepræsentation af middel- og overklassestudenter i det almene gymnasium (stx), og at der også er variationer ift. etnisk baggrund og køn (EVA 2019, DEA 2020).
Der sker altså en social differentiering forstået som det, at elever med forskellig social baggrund (ift. køn, etnicitet og forældres socioøkonomiske status, dvs. uddannelsesniveau, civilstand og indkomst) træffer forskellige valg af og i uddannelse.
Både gymnasiale valg og overgang til og fra gymnasiet har da også været et opmærksomhedspunkt i en årrække. Politisk gav reformen fra 2005 opmærksomhed til elevernes studieforberedende kompetencer samt til deres evne, motivation og engagement til at tage en videregående uddannelse, og med introduktionen af studieretninger som erstatning for de to linjer, matematisk og sproglig linje, accentueredes elevernes valg inden for den enkelte uddannelse.
2017-reformen satte med afsæt i udspillet ”Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse” øget fokus på valg og overgang. Der tales i udspillet om, at eleverne skal gøres ”mere klar til at være studerende, arbejdstager, iværksætter og medborger – både i en dansk, europæisk og global sammenhæng” (Regeringen 2016: 23).

En central intention blev beskrevet som det at ligestille de fire gymnasiale uddannelser samt at målrette og styrke elevernes valg og resultater (fastholdelse, akademiske resultater og højere uddannelsesfrekvens). Som led heri var det hensigten at skabe øget gennemsigtighed og dermed mere klarhed for elever og forældre med hensyn til, hvilke videregående uddannelsesmuligheder henholdsvis hver af de gymnasiale uddannelser og hver af studieretningerne giver. Samtidig fremhæves det, at fokuseringen på overgange skal integreres i fagene og undervisningen og altså ikke alene være et fokus knyttet til organisatoriske indsatser som studievejledning, mentor-ordninger, evalueringssamtaler, brobygning, studiestartsamtaler, etc.: ”Undervisningen skal, hvor det er relevant, indeholde forløb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Eleverne skal gennem undervisningen opnå viden om og erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at reflektere over egne muligheder og at træffe valg om egen fremtid i et studie-/karriereperspektiv og et personligt perspektiv” (Retsinformation 2019, §29, stk. 2). Der ligger altså en central didaktisk opgave i at forstå, møde og arbejde med elevernes valg.

Uddannelsesvalg

Uddannelsesmuligheder er både en stærk effekt af og en mekanisme til ulighed, forstået som det, at børn og unge med forskellig familiebaggrund har ulige chancer for at opnå ’den rigtige’ uddannelse og karriere, dvs. at ulighed reproduceres (Munk 2014).
Variationer i skole- og uddannelsesvalg er én forklaring på uligheden (Andersen m.fl. 2019).
Det er imidlertid ikke kun ift. forældres uddannelsesniveau, der ses disse variationer. En ny undersøgelse peger på, at piger generelt er mere optagede af det gymnasiale uddannelsesvalg end drenge (EVA 2019), og internationalt fremhæves etnicitet som havende betydning (DEA 2020). Herudover er der en række individuelle karakteristika eller psykiske egenskaber ved eleven – fra egen vurdering af helbred og oplevelse af stress til indrinsisk eller indre og ekstrinsisk eller ydre motivation – som har betydning for valget.
Centralt er også forventningerne til forskellige uddannelser, herunder oplevelse af opbakning og af fremtidige jobmuligheder. I tillæg til ovenstående peger studier på, at uddannelsesvalg må forstås i et tidsperspektiv, idet det i høj grad er påvirket af de unges erfaringer med uddannelseskontekster, undervisningsmetoder, emner og forskellige eksamensformer eller af elevernes såkaldte uddannelseshistorik (Ulriksen, m.fl. 2007).

Danske gymnasielevers begrundelse for at vælge en gymnasial uddannelse

For at kunne arbejde didaktisk med elevernes uddannelsesvalg, er de vigtigt at forstå og møde dem i det, der har været vigtigt i valget. I 2017 spurgte en forskergruppe på SDU 5746 1.g-elever efter deres start i gymnasiet, hvorfor de har valgt at gå på en gymnasial uddannelse.
I tabel 1 er svarene opdelt ift. de fire gymnasiale uddannelser (stx (N=2585), htx (N=995), hhx (N=1167) og hf (N=1003)), således at procentdelen referer til procenten af antal elever inden for den givne uddannelse.

Til- og fravalg af de erhvervsgymnasiale uddannelser

	Hhx	Htx	Stx	Hf
Jeg var fagligt dygtig i grundskolen	32%	43%	39%	16%
Jeg vil gerne have adgang til videregående uddannelse	81%	85%	87%	83%
Det er vigtigt at uddanne sig	72%	63%	79%	62%
Jeg forventer at kunne bruge det, jeg lærer	80%	73%	67%	55%
Det er en måde for mig at blive klogere på mig selv	36%	37%	42%	36%
Jeg får mulighed for at lære noget, jeg ellers ikke ville lære	48%	44%	36%	27%
Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle	11%	12%	21%	21%
Mine forældre/familie syntes, det var vigtigt	16%	19%	21%	20%
Mine venner valgte det	5%	4%	10%	3%
Jeg ved det ikke	1%	2%	2%	2%

Tabel 1. 1.g-elevernes svar på spørgsmålet: ”Hvorfor har du valgt at gå på en gymnasial uddannelse?” (mulighed for flere svar)

Som det fremgår af tabel 1, ligger procentdelen af hhx- og htx-eleverne, der begrunder valget af den gymnasiale uddannelse i sociale relationer (både venner og familie) lavere end især stx, men også hf, og der er også færre af hhx- og htx-eleverne der begrunder valget af den gymnasiale uddannelse i en tvivl om, hvad de ellers skulle. De ligger højt, når det kommer til oplevelse af at få mulighed for at lære noget, de ellers ikke ville lære, og også i forventningen om at kunne bruge det, de lærer.

De kvalitative data uddyber elevernes valg af specifikt hhx eller htx. Ved begge uddannelser kommer det i interviewene frem, at der kan være et lidt negativt ry knyttet til uddannelserne. Ved hhx er der fx en elev, der taler om, at ”jeg vil ikke ses som en HHX’er. For rigtig mange af dem der ser… altså dem ude på Gym de tænker ’okay, HHX. Dem der går på HHX det er sådan nogle liberale idioter der bare gerne vil tjene penge’”, mens der ved htx er en elev, der forklarer, at ”det første man tænker når man hører HTX det er ikke sindssygt positivt”. Således er det også ved begge uddannelser de indholdsmæssige aspekter samt de muligheder, de giver, der fremhæves som noget særligt.
I tabel 2 beskrives seks temaer, som på baggrund af en åben kodning af interviewene med hhx-eleverne træder frem som begrundelse for valget af netop hhx:

*Det faglige fravalg*	*Fremtidigt job*
”Fordi at jeg har aldrig været dygtig til naturfaglige fag […]. Og jeg føler at det er svært at følge med så derfor tænkte jeg ’hvis jeg kigger på de fag vi har her på X-skole” som er Virksomhedsøkonomi, International økonomi, Afsætning, Spansk har jeg nu. Og så Samfundsfag er lidt et nyt niveau vi starter på” ”jeg har […] aldrig været god til Naturfagene” ”På STX altså der er rigtig mange der er tvunget til at have Idræt som ikke gider at have Idræt. Der er rigtig mange der er tvunget til at have Musik som ikke gider at have Musik. Der er nogen der skal have Oldtidskundskab” ”Det var fravalg af […] De andre fag.” ”Jeg synes det lød kedeligt med alle de der naturvidenskabelige fag og kristendom og oldtidskundskab det var bare fag jeg slet ikke kunne bruge til noget.” ”jeg er ikke så meget til biologi og fysik og kemi og historie og sådan noget så synes jeg det var mere interessant med nogle nye fag som man ikke har prøvet før”	”Jeg vil gerne arbejde inden for Shipping and Trade og så var det, det her jeg vil” ”Jamen jeg kunne godt tænke mig at blive sælger eller måske selvstændig” ”jeg tror gerne at jeg vil være bilsælger” ”jeg vil gerne være. Hvad er det det hedder ejendomsmægler som det ser ud lige nu. Og der tænker jeg at HHX nok er den rigtige linje.” ”det er er nok fordi jeg gerne vil være ejendomsmægler” ”Jeg valgte det fordi jeg overvejede revisor”
*Det faglige tilvalg*	*Interesse*
”jeg kunne godt tænke mig at studere mere sprog” ” Jeg kunne rigtig godt lide Matematik. Så det var en god mulighed at få alle de Økonomiske fag samtidig med Matematik på et rimelig højt niveau” ”Jeg synes alle de der økonomiske fag det virker lidt mere spændende. Nu er jeg ikke så meget til fysik og kemi så jeg synes det virkede mere spændende” ”Man har lidt mere i gåseøjne relevante fag kan man sige vil nogle mene […] jeg synes det er nogle ting man kan bruge til noget. Helt klart. I hvert fald mere end historie og religion”	”det var bare det der matchede mine interesser (I: ”ja”). Og jeg kan godt lide Afsætning” ” Jeg er sådan rimelig tidligt sat på et handelsgymnasium eller hhx så jeg er ikke egentligt overvejet de andre muligheder” ” jeg gjorde det fordi det der med HHX lød interessant og så havde jeg kigget på nogen af det der erhvervsuddannelser men jeg synes ikke der var lige noget der sådan tiltalte mig”
*Studiemiljø*	*Videre uddannelse*
”synes det var et fedt studiemiljø og synes eleverne var virkelig søde” ”jeg har valgt World Class fordi at jeg gerne vil ud og rejse. Og vi blev lovet tre rejser"	Altså det var en stor del af at jeg vil gerne læse noget med økonomi bagefter. At jeg valgte.

Tabel 2. Seks genkommende temaer i interviewene med 1.hhx-elever om årsagen til deres valg af hhx

Som det fremgår af tabel 2, er der seks temaer, der går igen i interviewene med hhx-eleverne om deres valg af netop hhx. Første temaer har jeg kaldt ’fravalg’. Der er tale om elever, som begrunder valget af hhx i et fravalg af fag, som de ville skulle have på andre uddannelser. Dette tema hænger tæt sammen med det midterste tema i venstre kolonne, hvor der ikke er tale om et fagligt fravalg, men et fagligt tilvalg. Herudover begrunder eleverne deres valg af hhx i deres planer om fremtidige jobs, i deres her-og-nu-interesse samt i studiemiljøet og de muligheder de får under uddannelsen.

Ved htx træder der også syv temaer frem i den åbne kodning. Disse fremgår af tabel 3:

*Det faglige tilvalg*	*Videre uddannelse og job*
”Det er jo teknisk skole så det er lidt mere på alt det her naturvidenskabelige fag i stedet for de lidt mere boglige fag […] vi kommer ud og arbejder med nogle forskellige ting og sager i forhold til vores projekter hvor at vi laver ting i stedet for at øh vi har man kan sige sådan lidt mere boglige projektopgaver” ”jeg valgte min valgte jo gymnasiet sådan for at jeg kunne blive mere uddannet. Jeg ved ikke hvad jeg vil endnu men at jeg kunne få en større faglig viden” ”Jeg har valgt lidt det samme så jeg tog skole specifikt også linjen” ”naturfag som en interesse” ” ud fra hvilke fag man godt kan lide” ”interessen for science og matematik” ” jeg havde interesse for fagene der blev udbudt” ”jeg valgte det også fordi at fagligheden er anderledes end sådan noget som STX hvor man skal have fremmedsprog og sådan noget. Men her så er det meget mere fokus på naturvidenskab hvilket virkelig også interesserer mig mere end sådan noget med historie. Altså også at man kunne vælge sådan nogle fag som programmering. Det kunne man slet ikke på STX”	”jeg skal bruge det når jeg skal læse videre” ”jeg tog også den her skole fordi jeg gerne vidste hvad jeg ville være og at de havde de samme fag som ligesom indgik i ens videreuddannelse til den tid” ”på grund af det jeg gerne vil uddanne mig til bagefter, så skal man bruge en HTX” ”så ville jeg gerne noget datamatisk og det arbejder den her skole jo med i hvert fald den linje jeg er på gør” ”min interesse ligger i det naturvidenskabelige og det er det jeg gerne vil bruge til min videre uddannelse” ”jeg har altid gerne ville være dyrelæge og det er egentlig derfor at jeg gerne ville have. Det her er naturvidenskabeligt og det er det som interesserer mig. Så det er derfor jeg egentlig gerne ville ud på det her gymnasiale og tage en HTX” ”Jeg vil gerne læse sådan noget i retning af software ingeniør robot ingeniør noget i den stil. […] Og det er jo en videregående uddannelse. Så derfor valgte jeg jo også at gå herude” ”der får man lidt mere friluft end hvad man gør på nogle andre gymnasier […] jeg ved hvad jeg skal bruge den til og så ud fra det valgte jeg også studieretning”
*Anvendelsesaspekt*	*Det sociale*
”jeg synes også det er vigtigt det der med at du har en blanding mellem og have det boglige og så lave noget der sådan altså hvor du får lov til at bruge din teori på en måde” ”fra brobygning at noget af det de sagde de lagde meget fokus på her på skolen det var at det rigtig meget den her med noget gruppearbejde og noget hvad hedder det ligesom vores det hedder teknologi her på skolen hvor man sådan får projekterne til at arbejde hvor man arbejder med noget praktisk også” ”det er en skole hvor der er meget fokus på at vi skal ud og lave tingene i naturfagene” ”det havde noget at gøre med virkeligheden at gøre […] kan man sådan faktisk bruge det til noget i stedet for at det bare er ord og tal”	”der er lidt mere øh hvad skal man sige socialt. Øh der er lidt mere øh bedre bånd mellem lærere og elever” ” Mange nørder hvilket er fantastisk.” ”jeg hørte at det sociale er rigtig godt så det var grunden til at jeg valgte det” ”det var jeg kendte nogen der gik her og min søster har også gået her” ” hørt det var et rigtig godt fællesskab herovre og så det at min lærer på min forrige skole foreslog det hjalp selvfølgelig også på det” ” Da jeg var herude i brobygning der virkede alle sådan flinke. Og det tænkte jeg at det – var meget godt. Så valgte jeg at komme herud”
*Interesse*	*Tilfældighed*
”så var det jo egentlig bare at vælge det der virkede mest naturligt […] Fordi hvis du laver noget, der giver mening, så er du også interesseret i dine fag automatisk og så præsterer du også bedre” ”det vigtigste er hvad man har lyst til at lave” ”Det passede bedre til det jeg synes er interessant” ”jeg synes bare det er spændende det vi laver her”	Jeg havde en uu-vejleder jeg forsøgte at gå til og spørge ligesom engageret i jamen hvad kan jeg og hvad tænker du og sådan noget og han var sådan det vidste han ikke og jeg havde faktisk selv bedre styr på at blandt andet alle hjemmesiderne selv så det var sådan nåh jamen” ”så tænkte jeg hvad fanden skal jeg gøre nu, nu ved jeg overhovedet ikke, hvad jeg vil. Så snakkede jeg med studievejlederen”
*Det fagligt fravalg*
”Jeg gad ikke have historiefag så jeg valgte HTX” ”de der samfundsvidenskabelige fag og sådan noget. Også med historie oldtidskundskab og sådan. Det bliver ligesom valgt fra og så tager man naturvidenskabelige fag”

Tabel 3. Syv genkommende temaer i interviewene med 1. htx-elever om årsagen til deres valg af htx

Som det fremgår af tabellen, er de mest genkommende temaer ift. htx-elevernes valg af htx: det faglige indhold, de muligheder den giver ift. videre uddannelse eller job samt anvendelsesaspektet eller den praktiske relevans af uddannelsen. Herudover fremhæves det sociale på uddannelsen samt den enkelte elevs her-og-nu-interesse. Der er også elever, der begrunder valget i mere tilfældige omstændigheder og i et fagligt fravalg.

Afslutningsvist skal vi se på, hvorvidt eleverne kort tid inden afslutningen af grundforløbet føler sig klar til at træffe valg af studieretning, samt på, hvad eleverne mener har hjulpet dem i valgprocessen. Langt størstedelen af eleverne oplever, at det har været nemt at finde en studieretning, der matcher deres interesser. Det svarer 65% af hhx-eleverne og 68% af htx-eleverne ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’ til mod 50% af stx-eleverne ift. studieretning og 43% af hf-eleverne ift. fagpakke. Kun 3% på hhx og 1% på htx oplever i mindre grad eller slet ikke, det var tilfældet.

Når det kommer til spørgsmålet om, hvad der har gjort eleverne klar til at træffe valget, viser tabel 4 elevernes vurdering af, hvad der i meget høj grad eller i høj grad og i mindre grad eller slet ikke har hjulpet med at afklare valget af studieretning, fordelt mellem hhx, htx og stx. De elever, der har svaret ’hverken/eller’ og ’ved ikke’ er ikke repræsenteret i tabellen:

Vurder i hvilken grad følgende har hjulpet dig:

’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’

’i mindre grad’ eller ’slet ikke’

Faglige forløb

Hhx: 45%

Htx: 40%

Stx: 37%

Hhx: 9%

Htx: 12%

Stx: 14%

Studieretningspræsentationer

Hhx: 41%

Htx: 39%

Stx: 38%

Hhx: 14%

Htx: 14%

Stx: 17%

Vejledning/personlig samtale

Hhx: 27%

Htx: 22%

Stx: 24%

Hhx: 28%

Htx: 29%

Stx: 32%

Tilrettelagte samtaler i undervisningen med lærere og elever og valg af studieretning

Hhx: 22%

Htx: 18%

Stx: 17%

Hhx: 23%

Htx: 26%

Stx: 29%

Tilrettelagte aktiviteter med henblik på valg af studieretning (fx besøg på virksomheder)

Hhx: 17%

Htx: 16%

Stx: 16%

Hhx: 28%

Htx: 28%

Stx: 33%

At snakke med lærerne

Hhx: 25%

Htx: 22%

Stx: 23%

Hhx: 22%

Htx: 26%

Stx: 28%

At snakke med de andre elever

Hhx: 48%

Htx: 36%

Stx: 42%

Hhx: 10%

Htx: 17%

Stx: 13%

At snakke med mine forældre/familie

Hhx: 52%

Htx: 40%

Stx: 49%

Hhx: 10%

Htx: 16%

Stx: 11%

Tabel 4. 1.g-elevers svar på spørgsmålet: ”Hvad har hjulpet dig til at afklare dit valg af studieretning?”

I tabellen scorer snak med forældre/familie og andre elever samt faglige forløb og studieretningspræsentationer højt, når det kommer til at afklare valget af studieretning. Vejledning og samtaler med lærere scorer mindre højt. Det skal holdes for øje, at denne tabel ikke siget noget om, om det fx er de elever, der var mere uafklarede end andre, der oplevede i høj grad at få noget ud af vejledning og samtaler.

Konklusion

Denne artikel har undersøgt erhvervsgymnasiale elevers begrundelse for at vælge henholdsvis hhx og htx samt deres strategier og overvejelser vedr. valg af studieretning.

Udgangspunktet for artiklen har været, at det for at arbejde didaktisk med elevernes valg er nødvendigt at forstå, hvad der begrunder deres valg af og under den gymnasiale uddannelse.
Artiklen viser, at hhx- og htx-eleverne i høj grad knytter deres valg af gymnasiet til en opmærksomhed på vigtigheden af at uddanne sig og muligheden for at få adgang til videregående uddannelse. De ligger lavt, når det kommer til at begrunde valget i sociale relationer, og højt, når det kommer til mulighed for at lære noget, de ellers ikke ville lære, og også i forventningen om at kunne bruge det, de lærer.

Gennem analyser af kvalitative interviews med elever viste artiklen, at det faglige valg var både et til- og fravalg, og at de også var både orienteret mod nu-her-og-interesse og fremtidige uddannelsesmuligheder.
Herudover trådte det sociale og studiemiljøet frem som det, der begrundede elevernes valg.
Afslutningsvist undersøgte artiklen, hvad der ifølge eleverne selv gjorde dem klar til at træffe valget af studieretning. Her var det især snak med forældre/familie og andre elever samt faglige forløb og studieretningspræsentationer, der blev vurderet som havende været til stor hjælp, mens vejledning og samtaler med lærere blev vurderet til at have haft mindre betydning.

Artikel

Uddannelsesvalg

Danske gymnasielevers begrundelse for at vælge en gymnasial uddannelse

Konklusion