Artikel

Dialogisk undersøgelse i forskning, praksis og skoleudvikling

De tre film supplerer hinanden ved at fokusere på tre forskellige perspektiver, hvis man som lærer gerne vil i gang med egen læring og udviklingsproces i forhold til at udvikle undersøgende dialogformer for eleverne.

  • Film A tegner et kort rids af viden og metoder, man kan støtte sig op ad og fx anvende i sit team og i sin undervisning, når man afprøver nye spørgeformer og fokus på elevinitiativer til undersøgende dialog.
  • Film B giver eksempler fra praksis, når man som underviser netop behøver at udvikle andre måder at interagere med eleverne på, stille sig et andet sted i klasserummet og forme andre slags spørgsmål i undersøgende dialog i forhold til den traditionelle lærerstyrede form.
  • Film C giver forslag til, hvordan lærernes processer kan understøttes fra skolens side, hvordan et udviklingsprojekt kan tænkes, og i hvilke faser man kan inddele sådanne skoleudviklingsprocesser.

For alle tre perspektiver gælder det, at man vinder tid og refleksion.

Film A introducerer til tankegangen at supplere den ofte forekommende lærercentrerede dialogform, lærerens faglige sti, med en elevcentreret undersøgende dialogform, hvor eleverne selv bliver opmærksomme på, hvad de har brug for at spørge om i faglige undersøgelser.
Når læreren trækker sig ud af centeret for klassesamtalen og sender spørgsmålene tilbage til eleverne, bliver eleverne tvunget til at lytte til hinanden og reflektere og forholde sig til, hvad de allerede ved, og hvad de videre har brug for at gøre. Nyere forskning foreslår et redskab for undervisere, der gerne vil udvikle undersøgende dialogformer.
Redskabet kan støtte til at udvikle egen undervisning både sammen som team og alene som lærer. Forandrer ens egen undervisningspraksis sig faktisk? Hvad skal der mere til, eller hvor kan man justere for at nå de praktiske mål, man som underviser sætter sig for at lære i et didaktisk udviklingsprojekt for undersøgende dialog? Hvordan kan man forberede det hovedspørgsmål, Big Question, der sætter den gode undersøgelse i gang og fastholder undersøgelsen for eleverne, eller lære sig andre måder at spørge på og at insistere på, at både læreren og eleverne kan indgå i anderledes ansvarsfordeling.

I film B fortæller underviser og projektleder Henrik Toft fra Fredericia Gymnasium om at imødegå strategisk tænkende elever, der føler, de skal præstere i et autoritativt testrum og i stedet udvikle undersøgende dialog i klasserummet.
Henrik Toft deler sine erfaringer fra skolens udviklingsprojekter gennem en årrække, hvor lærerteams de sidste par år har haft fokus på mundtlighed og undersøgende dialog. Hvordan kan man som lærer vænne sig til at træde ud af centrum for samtalen, mens man stadig er den, der faciliterer? Læreren behøver at være nysgerrig over for, hvordan eleverne selv spørger, undersøger og reflekterer sammen i faglige undersøgelser. Henrik Toft deler sine erfaringer fra praksis og giver eksempel fra sin kemiundervisning: Hvilke spørgsmål stiller læreren, og hvordan følger læreren op? Hvordan formes klasserummet fysisk for at støtte den fælles undersøgelse, og hvordan undgår man, at læreren tager al opmærksomheden, når læreren kommer forbi et gruppearbejde? Og endelig eksemplificerer Henrik Toft sin forståelse af prima vista-undervisning.

I film C introducerer uddannelsesleder Rita Juncker Christensen fra Fredericia Gymnasium til, hvordan ledelse af pædagogiske udviklingsprojekter i praksis kan se ud, så projekterne støttes, får energi og kan stå på skuldrene af hinanden, også selvom indhold og fokus er forskelligt fra år til år og fra projekt til projekt. Rita Christensen tilbyder en fasemodel og en arbejdsproces, der kan hjælpe med at fastholde den viden og de erfaringer, der opbygges i hvert projekt. Ting tager tid, nogle lærere har lyst til at arbejde videre og udvikle yderligere et år mere. På gymnasiet kan man nu efter nogle år med fokus på mundtlighed faktisk registrere, at der sker forandring af lærernes didaktik. Erfaringerne fra ledelsen af udviklingsprojekter på Fredericia Gymnasium peger på, at det er vigtigt for alles engagement at have en tydelig rollefordeling mellem projektlederen som aktiv deltager fra lærerkollegiet med praksiserfaring og uddannelseslederen som bindeleddet til ledelsen.  

 

© Tina Høegh
Forskning i dialogisk undersøgelse

 

Film A af Tina Høegh fra Syddansk Universitet fortæller i filmen Forskning i dialogisk undersøgelse i uddannelser om nye forskning, der har ideer til støtte for lærere i at igangsætte elevernes egne faglige undersøgende dialoger.

 

© Henrik Toft
Undersøgende dialog i undervisning

 

Film B af Henrik Toft, projektleder af skoleudviklingsprojekter på Fredericia Gymnasium gennem en årrække, fortæller om praksiserfaringer med projektet Undersøgende dialog i undervisning.

 

© Rita Juncker Christensen
Ledelse af didaktiske forandringer gennem udviklingsprojekter

 

Film C af Rita Juncker Christensen, Uddannelsesleder på Fredericia Gymnasium, fortæller om nødvendig understøttelse af udvikling. Der er brug for Ledelse af didaktiske forandringer gennem udviklingsprojekter.

 


Alexander, Robin (2008) Essays on Pedagogy. London and New York: Routledge (Vigtige studier, bl.a. sammenligninger af klasserum i forskellige lande)

Dysthe, O.; Kierkegaard, P. O. & I. J. Ness (Eds.) (2020) Dialogisk pædagogik, kreativitet og læring. Aarhus: Klim. (Antologi med vigtige kapitler med både almen og fagdidaktisk fokus

Cazden, C. (2001). Classroom Discourse: The Language of Teaching and Learning. Portsmouth: Heinemann. (klassiker om helklassedialog)

Haugsted, Mads Th. (1999) Handlende mundtlighed: mundtlig metode og æstetiske læreprocesser. Afhandling, Danmarks Lærerhøjskole

Høegh, T. (2017). Mundtlighed og mundtlige tekster i danskfaget. In E. Krogh, N. Elf, T. Høegh, & H. Rørbech (Eds.), Fagdidaktik i dansk (pp. 95-142). Frederiksberg: Frydenlund. (bl.a.  med eksempel på lærerens faglige sti (IRE-samtaleform)

Høegh, T. (2018). Mundtlighed og fagdidaktik. København: Akademisk Forlag. (Basisbog om mundtlighed, lytning og undersøgende dialog i teori og praksis)

Høegh, T. (2018a). Faglig mundtlighed og den faglige mundtligheds former. I T. S. Christensen, N. Elf, P. Hobel, A. Qvortrup, & S. Troelsen (red.) Didaktik i udvikling (pp. p. 131-151). Aarhus: Klim. (Om mundtlighedsfeltet, bl.a. med analyseeksempel af gruppearbejde i naturfag i 1.g.)

Høegh, T., (2019) Performance og undersøgende dialog i klassen leder til både fagsprog og dannelse. Om Faglig mundtlighed: Performance og eksperimentarie EMU - Danmarks undervisningsportal: https://emu.dk/stx/paedagogik-og-didaktik/mundtlighed/tina-hoegh-faglig-mundtlighed-performance-og-eksperimentarie

Høegh, T. (2020) ”Om mundtlig performance og dialogisk undersøgelse i undervisning”, i Sprogforum 70. Mundtlighed og performativitet. Roskilde Universitetsforlag.

Mundtlighed og Dialog: https://www.sdu.dk/mod (om området, og hvordan man kan komme videre, kurser osv., under oprettelse)

Mercer, N., Wegerif, R., & Dawes, L. (1999). Children’s Talk and the Development of Reasoning in the Classroom. British Educational Research Journal, 25(1), 95-111.  (klassiker om elevers undersøgende samtaler i gruppearbejder)

Raae, P.H. (2014) Projekter i udvikling: At strukturere, styre, lede projekter om gymnasieundervisning. Frederiksberg: Frydenlund. (om projektstyring for lærere)

Reznitskaya, A., & Wilkinson, I. A. G. (2017). The Most Reasonable Answer: Helping Students Build Better Arguments Together. Cambridge, Massachusetts: Harvard Education Press. (God praktisk arbejdsbog til undervisere)

Schaffalitzky, C. Værktøjer til kvalificering af klassedialog. EMU: https://emu.dk/stx/paedagogik-og-didaktik/didaktiske-tilgange/caroline-schaffalitzky-vaerktoejer-til-kvalificering?b=t6-t385-t4021  (vigtige forslag til undersøgende dialog)

Scott, P. H., Mortimer, E. F., & Aguiar, O. G. (2006). The Tension Between Authoritative and Dialogic Discourse: A Fundamental Characteristic of Meaning Making Interactions in High School Science Lessons. Wiley Interscience, 90, 605-631.  (om dialogisk undervisning i naturfag, brugt i film A)

Wegerif, R.  What are types of talk?  Blog: http://www.rupertwegerif.name/blog/what-are-types-of-talk (Klog mands blog)

Wilkinson, I. A. G. et al. (2017). Toward a more dialogic pedagogy: changing teachers’ beliefs and practices through professional development in language arts classrooms. Language and Education, 31(1), 65-82.  (brugt i film A. Om scoringsskema til professionel udvikling. Oversat til dansk i Høegh 2018 ovenfor)

Worley, Peter (2019) Tænk højt med dine elever: 25 sessioner der får hele klassen med. København: Akademisk Forlag. (god, praktisk arbejdsbog til undervisere. Film B)


Siden er opdateret 26. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.