Torben Spanget Christensen: Elevnoter – hvilken betydning har de for eleverne og hvilket læringspotentiale rummer de?

Abstract

Elevnoter er ikke bare tilfældige skriblerier. De har meget stor, men ofte usynlig betydning for eleverne, og mange lærer har ikke blik for, hvilken funktion de har for eleverne, og hvilket læringspotentiale, de rummer.

Teksten bygger på tre studier gennemført på institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Faglighed og Skriftlighed (FoS), som er et fireårigt etnografisk skriveforskningsprojekt (2009-2013), der følger nogle elever fra 9. klasse til de har færdiggjort gymnasiet.

Elevnoteprojektet, som er et toårigt forsknings- og udviklingsprojekt (2015-2017) på et større dansk gymnasium og en stor spørgeskemaundersøgelse, Reform 17.

Betydningen af elevnoter i overgangen fra folkeskole til gymnasium

I de etnografiske studier jeg foretog i det ovennævnte FoS-projekt, fulgte jeg nogle elever i fire år fra 9. klasse til de var færdige med gymnasiet. Det blev meget tydeligt, at noteskrivning var en selvstændighedsmarkør for dem.

Overgangen fra folkeskole til gymnasium er ikke bare et skole- og klasseskift, det er en transformation, hvor eleverne gennemgår og tilstræber en identitetsmæssig forandring.

De forestiller sig, at de som gymnasieelever skal studere selvstændigt, og de støttes i denne forestilling af deres folkeskolelærere. Her kommer selvstændige noter ind som en selvstændighedsmarkør.

En af de elever jeg fulgte, Michael, var så ivrig efter at fortælle om det nye han har oplevet, da jeg mødte ham, få uger efter at han var startet i gymnasiet. Og jeg må bede ham om gentage, så jeg kan nå at optage det. Han fortæller om sin begejstring for OneNote:

M: Ja okay altså, for lige at opsummere. Det her program Microsoft OneNote har været ude siden 2007 og er simpelthen genialt til at tage notater i. … det er simpelthen så let og så praktisk når du skal sidde og tage mange notater, som jeg så skal her i gymnasiet. (Interview, Michael (stx-elev) 26.08.10, FoS-data).

En ting er begejstringen, men man skal lægge mærke til eftersætningen, som jeg så skal her i gymnasiet, der kommer ureflekteret med. Han har fundet en smart måde at gøre det, han ikke er i tvivl om han skal, nemlig at skrive noter.

I Reform 17, spurgte vi elever, nogle måneder efter de var startet i gymnasiet, om deres måde at tage noter på havde ændret sig.

* Spørgeskemaets ordlyd: Jeg er først begyndt at tage noter efter jeg startede på min gymnasiale uddannelse

Tabel 1. Fordeling af elevsvar (1. stx, 1. hhx, 1.htx og 1. hf) efterår 2017 på spørgsmål om forandring i notepraksis efter start på gymnasial uddannelse. (Kilde: Reform 17, Syddansk Universitet)

Hvis vi lægger alle ja-svar sammen, får vi en andel på 76 % af eleverne som svarer, at deres måde at tage noter på har ændret sig. Hertil kan vi lægge de 6 procent, der angiver at de først er begyndt at tage noter i gymnasiet. De 12 % der svarer ’nej, slet ikke’ dækker over elever, der skriver noter, men ikke har ændret deres notepraksis i gymnasiet. Det er faktisk kun 6 % der angiver, at de ikke tager noter, eller svarer ’ved ikke’. Det er et meget stærkt indicium på, at noteskrivning betyder meget for eleverne når de starter i gymnasiet. Og man kan også spekulere på, om de har så mange andre måder at markere selvstændighed på, når de starter i gymnasiet?

Elevnoters privathed

Noters privathed sikrer, at eleven kan afprøve forskellige udkast uden risiko for lærerbedømmelse. Så snart en lærer intervenerer, ved at styre elevernes noteskrivning eller ved at læse noterne, sker der en fundamental ændring af de krav, elever stiller til deres noter, fordi de kommer til at indgå i lærerens bedømmelsesgrundlag. Også selvom lærerne bedyrer, at det ikke er formålet.

Der er principiel forskel på at skrive til sig selv, og at skrive til en anden, og der er forskel på, om denne anden er en kammerat eller en lærer.

Elevnoternes privathed er blevet udfordret af digitale programmer, som muliggør, at lærerne kan læse med. Dette var genstand for mange overvejelser blandt lærerne i det ovennævnte Elevnoteprojekt.

Lærerne aftalte, at de ikke ville læse elevernes noter. Men en lærer fortalte i et interview, at hun alligevel ’spionerede’ i elevernes noter, og at det faktisk var et nyttigt et redskab for hende.

L: … noget af det jeg er meget overrasket over ved programmet, det er at jeg har set en helt ny elevgruppe, og det har været rart. Altså de der stille piger, der ikke tør at markere. Jeg har virkelig fået en øjenåbner for dem, … Der er ingen skriftlig dimension i historie, så hvis du ikke får poten i vejret, og jeg ikke hører dig, hvad skal jeg så gøre? … der har jeg haft nogle piger, som slet ikke har markeret, men jeg kan jo se [på OneNote], at de har været topforberedt. Der har jeg virkelig kunnet arbejde med… (Interview, lærer Elevnoteprojekt 2017).

Dilemmaet er, at så snart eleverne opdager, at læreren læser med, forandrer de sig, og der var eksempler på, at elever simpelthen etablerede deres private notesystem i Word eller på papir ved siden af det digitale, hvormed de ’rigtige’ noter ikke længere tilgængelige for læreren.

Hvilke formål og funktioner har noteskrivning?

Elevnoter har forskellige formål, men først og fremmest skrives de for at kunne huske og fastholde et stof, men det kan også være, at noten har til formål at reflektere, eller at afprøve nogle tankegange eller beregninger. Et argument for noternes privathed er, at deres funktion er at være et læringsredskab.

Private noter er udtryk for elevens kommunikation med sig selv om noget fagligt. Ved at skrive tvinger eleven sig selv til at formulere en usikker viden, og det tager sig ikke særlig gennemtænkt ud, fordi det netop ikke er gennemtænkt, men en del af gennemtænkningsprocessen. Så snart eleven ved, at læreren læser med, kommer der et element af præstation ind over. Det skal så at sige både være klogt og rigtigt, det der står. Og karakteren af skrivningen ændrer sig fra at være (selv)kommunikativ til at være strategisk.

Løsningen på dilemmaet kan være åbent at operere med to typer af noter, dem læreren ser og dem læreren ikke ser, og ikke skal se. Og det er så vigtigt at give plads til de private noter, ved ikke at stille for omfattende krav til omfanget af de lærerrettede noter, som uundgåeligt har en styrende karakter.

Det vi kan kalde tænkenoter, har en midlertidig karakter, og smides ofte væk, når de har tjent deres formål. Andre noter har mere permanent karakter, og hensigten er at huske et stof, fx til eksamen.

I Reform 17-projektet spurgte vi eleverne, hvorfor de skriver noter. I tabel 2 nedenfor er deres begrundelser rangordnet. Der er tre begrundelser, der skiller sig markant ud, nemlig at kunne huske, at få styr på begreber mv. og at have noget at bruge til eksamen.

Der er også en del, der angiver, at de gør det for at strukturere stoffet og for at være forberedt til eksamen. Der er ingen elever, der angiver, at de skriver noter for at tænke. Men Rasmus, som citeres nedenfor, er et eksempel på, at der nok alligevel er elever, der bruger noter hertil, også selvom de ikke er bevidste om, at det er det de gør.

Tabel 2. Begrundelser for at skrive noter hos 1. g. elever ((1. stx, 1. hhx, 1.htx og 1. hf), efterår 2017. (Kilde: Reform 17, Syddansk Universitet)

FoS-studiet peger på, at mange elever har en ambition om at lave et egentligt tekstarkiv, som de kan bruge til eksamen. De fleste finder dog hurtigt ud af, at det er en alt for ambitiøs opgave. Men der er faktisk elever, der gennemfører det i deres gymnasieforløb (Christensen 2016).

Elevnoters læringsmæssige effekt

Meget forskning har interesseret sig for om der er en kognitiv effekt af noteskrivning. Det er fornuftigt og et spørgsmål fordi det er interessant at vide, om elever lærer mere ved at skrive noter end ved at lade være. Men det er også et absurd spørgsmål, fordi noteskrivning er en aktivitet, som elever næppe ville give sig af med, hvis ikke de fandt den meningsfuld. Det er en måde at nærme sig et fagligt stof på. Det kan man jo ikke gøre, ved at lave ingenting. Man må tænke og gøre, og gørenformerne er især at læse, lytte, eksperimentere, træne, tale og skrive.

Et af de mest interessante fund I mine undersøgelser handler om en elevs afskrift af lærebogen. Eleven Rasmus er i lighed med Michael ovenfor, en af de elever jeg fulgte i FoS-projektet i fire år. På et tidspunkt fornemmer jeg, at han skriver af efter lærebogen, og jeg spørger ham forundret, og nok også lidt ringeagtende, om han skriver af efter lærebogen.



Ordvekslingen forløb således:

I: Plukker du noget ud fra teksten, som du skriver?

R: Blandt andet… og så med egne ord. Det er mere en blanding, når jeg skriver

I: Altså en blanding af tekstens ord og dine egne ord.

R: Ja

I: Hvorfor blander du dem?

R: Det er fordi, at det kan være svært, til tider, at omformulere en god sætning

I: Jo, jo, men så kan du jo bare tage den gode sætning. Hvorfor tager du så ikke bare den?

R: Jah… det kan også være jeg gerne vil have noget uddybet omkring… som læreren har sagt, udover, hvis vi har noget specifikt, så lige få uddybet lidt. Så skriver jeg det med egne ord. (Rasmus 29.09.10)

Ved nærmere analyse bliver det klart, at der absolut ingen grund er til at ringeagte den form for noteskrivning. Der er tale om en elev, der er meget interesseret i økonomi, og som kæmper for at få en grundlæggende forståelse af faget. Han er ikke her i 1. g. i stand til at formulere sig økonomifagligt, men han ved hvor han kan finde gode økonomifaglige formuleringer, nemlig i lærebogen.

Sagt på en anden måde, hans fagsprog er ikke tilstrækkeligt udviklet til at han kan tale og skrive på et fagligt niveau. Derfor låner han en sætning, som han ved er på et fagligt højt niveau, og sætter den ind i sit eget usikre fagsprog. Han blander så at sige fagsproget med hans eget sprog. Og så prøver han at omformulere sætningen, hvilket selvfølgelig er meget vanskeligt for ham. Men i den omsætningsproces presser han sit eget sprog i retning af fagsproget. Så det der ved et overfladisk blik ser ud som ren afskrift, viser sig at indeholde langt mere krævende kognitive processer. For det første låner han ikke tilfældige sætninger fra bogen. Han vælger sætninger fra bogen, han forestiller sig, er centrale. Dernæst overtager han ikke bare de valgte sætninger, han omformulerer dem. Man kan forestille sig, at den samme proces finder sted, når en elev skriver af efter lærerens tavle eller copy-paster fra nettet.

Hvordan kan man arbejde med elevnoter?

Der kan ikke på grundlag af de studier jeg bygger på gives nogle færdige anvisninger på, hvordan man skal arbejde med elevnoter. Det er først og fremmest vigtigt for lærere at være nysgerrigt observerende i forhold til, hvordan elevnoter indgår i undervisningen, og hvilke funktioner de har for forskellige elever.

Opmærksomheden kan skærpes ved at observere en kollegas undervisning, og efterfølgende reflektere over forskelle og ligheder sammen med kollegaen.

Dernæst tænker jeg, at respekt for at elevnoter nogle gange er udtryk for en proces, og andre gange for et resultat (fx af en måling eller en begrebsdefinition).

Man kan også se efter potentialerne i afskrift og copy-paste ved at spørge, hvorfor eleven valgte netop at kopiere noget bestemt og ikke noget andet? Om eleven har lavet reformuleringer af det kopierede? Om eleven har sat det kopierede ind i en meningsfuld sammenhæng?

Kreditering: Torben Spanget Christensen, lektor, phd, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

Litteratur

Christensen, T. S. (2019). Student note writing: Practices, purposes, identifications. In Understanding Young People's Writing Development: Identity, Disciplinarity, and Education. Krogh, E. & Sonne Jakobsen, K. (red.). London: Routledge, s. 66-84 19 s.

Christensen, T. S. (2017). Formative Reformulations in Interventions on School Development: A Longitudinal Case Study of a Project on Student Note-Writing. In Dealing with Conceptualisations of Learning: Learning between Means and Aims in Theory and Practice. Qvortrup, A. & Wiberg, M. (red.). Rotterdam/Boston/Tapei: Brill | Sense, s. 91-105 15 s.

Christensen, T. S. (2016). Elevnoter og skriverudvikling. I Skriverudviklinger i gymnasiet. Krogh, E. & Sonne Jakobsen, K. (red.). Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 107-130 24 s.

Christensen, T. S. (2016) Student notes as a mediating tool for learning in school subjects. On the Definition of Learning. Qvortrup, A., Wiberg, M., Christensen, G. & Hansbøl, M. (red.). Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 189-212 24 s.

Forskningsprojekter

Faglighed og Skriftlighed (FoS). Et longitudinalt, etnografisk skriveforskningsprojekt 2009-2013 gennemført af en forskergruppe på Syddansk Universitet under ledelse af prof. Ellen Krogh. Projektet er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK). https://www.sdu.dk/da/Om_SDU/Institutter_centre/Ikv/Forskning/Forskning…

Elevnoteprojekt. Et forskningsbaseret udviklingsprojekt på et større dansk gymnasium 2015-2017 af en gruppe lærere, en leder og lektor Torben Spanget Christensen.

Reform 17. En longitudinal spørgeskemaundersøgelse af elever, lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer i gymnasiet, 2017-2020. Gennemføres af en forskningsgruppe under ledelse af prof. Ane Qvortrup. https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ikv/forskning/forskning…