Motivation – også en læreropgave - Pædagogik og didaktik - STX

Det gælder især om at opbygge en faglig selvtillid hos eleverne, der får dem til at sige ”Det tror jeg godt, jeg kan finde ud af”, når de skal løse en opgave.

Faglig selvtillid

Motivation kan forstås som et lokomotiv: Det er den kraft, der sætter en elev i bevægelse, holder i gang og giver energi til skolearbejdet. Substansen i denne kraft er faglig selvtillid, for det er elevens opfattelse af sig selv som elev, der er afgørende for, hvordan han eller hun arbejder i fagene. Denne faglige selvtillid kommer til udtryk som en indre, fortolkende ”stemme”, der fortæller, hvordan det går, og det allerbedste, eleven kan sige, er ”Det tror jeg godt, jeg kan finde ud af”.

Hvis den indre stemme siger det modsatte: ”Det tror jeg ikke, jeg kan finde ud af”, er der stor sandsynlighed for, at eleven slet ikke går i gang. Derfor er det vigtigt for lærere at fremelske elevernes positive selvopfattelse og tilliden til, at de kan klare de faglige opgaver.

Motivation er et resultat af erfaring

Dermed er det også sagt, at lærere kan påvirke elevernes motivation. Eller rettere: Det gør de uanset hvad. Elevernes motivation er nemlig et resultat af erfaring – med fagene, lærerne og skolen. Den elev, der i matematik gennem grundskolen har fået mange nederlag og hørt fra lærere og forældre, at ”det lærer du aldrig”, ender med slet ikke at prøve og opbygger en lav faglig selvtillid i matematik. Men selvtilliden kan vendes, hvis eleven får en ny lærer, som er i stand til gradvist at give eleven små succesoplevelser og mod på at forsøge.

Motivation er således et relationelt og dynamisk fænomen. Ældre motivationsteori så motivation som en fast størrelse, en slags personlighedstræk, og det skabte den opfattelse, at der findes ”motiverede elever” og ”umotiverede elever”, og at man kan afgøre forskellen ved at iagttage, hvor aktivt eleverne arbejder. Men denne deterministiske forståelse er problematisk, fordi den kan fiksere læreres opfattelse af eleverne, og samtidig mangler den blik for lærernes egen rolle.

Motivations-boostere

Den omfattende motivationsteori skal koges ned til en række forhold, der booster motivation:

Oplevelse af at kunne det, man skal
Struktur og retningslinjer for det faglige arbejde
Oplevelse af mening og formål med det faglige stof
Gode og trygge relationer til lærerne og kammeraterne
Fokus i klassen på at forstå og lære, ikke at vise sig
Oplevelse af sammenhæng mellem egen indsats og faglige præstationer
Gode strategier til at regulere følelser, planlægge og styre koncentration

I de næste afsnit gennemgås nogle centrale motivationsteorier, der især belyser de to første punkter.

4. Balance mellem udfordringer og forudsætninger

Motivation udvikles bedst, når der er balance mellem det, man skal, og det man kan. Modellen her illustrerer balancen:

STX - Artikel - Dorte Ågård - figur om balancen

Udfordringer består af faglig sværhedsgrad, opgavetyper, arbejdsformer og den grad af selvstændighed, skolearbejdet kræver.

Forudsætninger er elevernes faglige viden, studiekompetencer og vedholdenhed. Hvis eleverne ikke udfordres nok, keder de sig.

Kedsomhed kan dog forholdsvis let ophæves, hvis eleverne får en sværere opgave. Hvis de derimod udfordres for meget, trækker de sig, fordi det indeholder risiko for nederlag og skaber angst. Angsttilstanden er sværere at ophæve, fordi den truer selvværdet, og det kræver mange erfaringer at påvirke selvværdet positivt.

Hvad kan lærere gøre i praksis for at sikre balance mellem udfordringer og forudsætninger?

Skaffe sig præcis viden om elevernes forudsætninger
Stille opgaver, der matcher elevernes niveau
Gøre opgaven tydelig
Udvikle elevernes studiekompetencer

Selvbeskyttelse

Forskning viser, at beskyttelse af selvværdet kan være en meget stærk drivkraft. Det kan være en elevs højeste prioritet at undgå nederlag, der – igen – vil vise, at eleven er dum/uintelligent/en taber. Eleven kan beskytte sig mod nederlag ved helt at blive væk eller slet ikke at lave noget, for så kommer det til at handle om noget andet, nemlig dovenskab: ”Det er fordi, jeg er doven – men jeg kunne godt, hvis jeg ville”.

Dette mønster gælder især elever, der klarer sig dårligt. De bruger selvbeskyttelsesstrategier, hvilket er taktikker, der tjener som undskyldninger for dårlige resultater. Herunder ses nogle eksempler:

Møde træt op til en prøve

”Det gik dårligt, fordi jeg simpelthen var for træt til at tænke”
Udsættelse og smøleri

”Jeg har slet ikke haft tid nok til den stil”
Sætte sig selv i en uheldig situation

”Jeg kunne ikke komme til vejledning, for jeg skulle på arbejde”
Undlade at skaffe sig nødvendige oplysninger og materialer

”Jeg havde ikke opgavearket”

Begrebet om selvbeskyttelse er vigtigt for at forstå elever, som tilsyneladende er helt umotiverede. De er ikke umotiverede, siger teorien om selvbeskyttelse, de er faktisk over-motiverede på en negativ måde, fordi det er mindre truende at være ”doven” end at være ”dum”.

Hvad kan lærere gøre i praksis for at bryde elevers selvbeskyttelsesmønster?

Se bag om elevers negative adfærd
Sørge for at give alle elever (små) succesoplevelser og hjælpe dem til at finde det, de er gode til
Skabe god personlig kontakt til svage elever og vise dem, at man tror på, at de kan
Afvise negative selvvurderinger: ”Nej, du er ikke dum. Du gør fremskridt og kan også lære det her”
Lade være med at gøre faglige resultater til et spørgsmål om evner. Sæt fokus på arbejdsindsats

Indre og ydre motivation

Motivationsforskerne Deci & Ryan har udviklet begreberne om indre og ydre motivation. Indre motivation handler om at have lyst til at vide eller gøre noget, fordi det i sig selv er interessant og tilfredsstillende. Ydre motivation handler omvendt om at foretage sig noget på grund af det resultat eller den konsekvens, der kan komme ud af det, for eksempel fordi det er nødvendigt for at komme ind på en uddannelse, fordi man vil undgå fravær, eller fordi lærere og forældre forventer det.

Figur om ydre og indre motivation efter Deci & Ryan 2000

Forskning viser, at elever med indre motivation klarer sig bedst fagligt og trives bedst i skolen. Men selvom den indre motivation er den ideelle, er det ikke den, der dominerer i virkeligheden, og det er ikke den eneste ”rigtige”. Der er så mange dele af skolearbejdet, eleverne ikke af sig selv har interesse for, og lærere må derfor ikke have indre motivation og ”lyst” som den eneste forventning.

Det er også nødvendigt for elever at udvikle strategier til at lave noget, de ikke på forhånd har lyst til. Motivation er også at arbejde, fordi man skal, og fordi man accepterer nødvendigheden. Og – måske allervigtigst – det, der starter som ydre motivation, kan udvikle sig til en stærkere indre motivation.

Skemaet herover viser således en mulig bevægelse fra venstre mod højre, hvis eleven får den rigtige lærerstøtte.

Hvad kan lærere gøre i praksis for at opbygge et stillads af ydre motivation?

Formulere klare forventninger og struktur om arbejdet, god klasseledelse
Tale med eleverne om, hvordan de lærer også at få gjort det, de ikke har lyst til
Praktisk træne gode arbejdsvaner og strategier for at få tingene gjort

Se fx Ågård Motivation (2015) og Klasseledelse i ungdomsuddannelserne (2016) for konkrete tilgange.

Opsamling

Det er almindeligt at høre både elever og lærere tale om ”motiverede elever” og ”umotiverede elever” som to afgrænsede grupper. Men denne måde at forstå motivation på er ikke frugtbar, for det kan blive selvopfyldende profetier, og det er let at overse de store muligheder, som lærere har for at påvirke motivationen. De tilgange, der er præsenteret her, er kun et lille udsnit af motivationsteorien, men de har alle det til fælles, at elever, der starter med et problematisk lille engagement, kan påvirkes ganske meget i positiv retning, hvis de ofte oplever at kunne sige til sige selv ”Det tror jeg godt, jeg kan finde ud af”. Det er dén selvforståelse, lærere skal arbejde på at fremelske.

Kreditering

Artiklen er produceret af Dorte Ågård, ph.d., seniorrådgiver, Aalborg Universitet.

Artiklen har været gennem en reviewproces med en række undervisere på gymnasieområdet og er redigeret af en redaktionsgruppe på DPU (AU).

Artikel

Motivation – også en læreropgave