Artikel

Deltagelse i online rum

Dalsgaard og Caviglia sætter i denne artikel ord på de kompetencer, som kræves for at deltage i online diskussion og debat. Hvordan kan deltagelse i online rum bidrage til elevernes læring og digitale dannelse?

Vi vil i denne artikel fremhæve tre områder, vi finder centrale for elevers deltagelse i online rum i forbindelse med undervisningen. Det handler om, at eleverne lærer at
1) orientere sig i, analysere og følge med i online fora og netværk,
2) varetage egen online tilstedeværelse, identitet og profil samt at kunne
3) indgå i dialog med andethed, der skal forstås som dialog med noget ukendt eller fremmed.

Det er ikke trivielt at være i stand til at deltage i diskussioner og debat i online rum. Der findes et utal af forskellige tjenester og kommunikationsformer og inden for disse forskellige genrer og diskussionsformer.
Online rum dækker eksempelvis over chat, diskussionsfora og netværkstjenester, og det inkluderer også fx kommentarspor på netaviser eller på sociale netværk.
At kunne deltage i online rum stiller derfor både krav om at forstå det “tekniske” eller mekanismerne bag selve kommunikationsformerne og at kunne det sproglige, herunder ikke mindst de genrer og normer, der gør sig gældende for forskellige online rum.

Hvordan kan vi sætte ord på de kompetencer og indstillinger, det kræver at deltage i online diskussion og debat på hensigtsmæssige måder?

Orientere sig i, analysere og følge med i online fora og netværk

Deltagelse i online rum handler først og fremmest om at få indblik i relevante fora og netværk. Der findes fora, blogs og hjemmesider inden for alverdens fagligheder, interesseområder og subkulturer. Et første skridt i elevens deltagelse er at finde relevante online rum. Dette kan sagtens tage afsæt i elevens egne interesseområder og udforskning af nettet med henblik på at identificere interessefællesskaber. Måske er eleven interesseret i film, fodbold, bøger, mode, Harry Potter-universet, bjergbestigning, computerspil, drinks, kager, mad eller i at blive bedre til at tegne.

Dernæst kan eleven begynde at følge med i udvalgte fora eller profiler over en længere periode. Det er en pointe, at deltagelse i online rum handler om at følge med i indlæg og diskussioner, som de udfolder sig for på den måde både at få et indblik i indholdet, men også at begynde at danne sig en forståelse for, hvordan der kommunikeres i netop dette rum.

Vi foreslår, at man i skolen med fordel kan tage afsæt i elevernes egne interesser i arbejdet med deltage i online rum. Argumentet for dette er, at et centralt potentiale netop er, at eleven kan skabe en personaliseret indgang til internettet[1] . Deltagelse i online rum handler ikke mindst om at følge bestemte kanaler og profiler, der bidrager til ens egne interesseområder.

At kunne følge med i alverdens grupper, fora, profiler, kanaler og netværk på den måde er kommet med internettet og er dermed historisk nyt. Vi har ikke tidligere været vant til i denne grad at få adgang til og at kunne følge med i vores interesseområder på denne måde. En pointe er, at elevers deltagelse og følgen med i online rum, grupper og netværk skal betragtes som en form for informationssøgning (og kan ses som led i etablering af “flokimmunitet” som beskrevet i denne artikel[2] [3] .) Denne måde at få viden på fra deltagelse i online rum adskiller sig dog fra søgning (via søgemaskiner), hvor man ofte går efter noget bestemt – i hvert fald noget, man kan formulere søgeord for. Et centralt potentiale ved at følge med og deltage i online rum er, at man kan finde information, som man ikke søger. Og det finder man ved løbende at følge og holde sig orienteret i online rum.

Der er mange udfordringer forbundet med at arbejde med deltagelse i online rum inden for uddannelse, da det indebærer, at eleverne bevæger sig “ud på nettet” og evt. deltager aktivt. Fx er det en udfordring, at der er nogle nyhedssider, profiler og kanaler, som man ikke kan følge, medmindre man selv har oprettet en profil. Det er dog (oftest) muligt at oprette profiler uden at afsløre sin identitet, selvom det i nogle tjenester er kutyme, at man står frem som sig selv.

Men spørgsmålet er, om ikke skolen skal bidrage til at tage ansvar for elevernes uddannelse i at deltage i online rum. Og det er meget vanskeligt, hvis de ikke rent faktisk kan gøre det. Det peger igen tilbage på mulighederne i at tage afsæt i elevernes interesser, idet mange elever allerede er til stede og deltager aktivt i deres fritid, fx i computerspil eller på Instagram.

Et sidste led (efter at have fundet og fulgt med i online rum, grupper og netværk) kunne netop handle om, at eleverne selv skal deltage. Det vil sige, at eleverne selv opretter profiler, kanaler, etc. og bidrager med indhold og med indlæg i diskussion og debat. Denne del er som nævnt udfordrende at finde en god løsning på i praksis, hvis man ikke kan bruge elevernes profiler i skolesammenhæng.

Varetage egen online tilstedeværelse, identitet og profil

Internettet som medie og kommunikationskanal udmærker sig blandt andet ved, at man kan oprette sin egen (personlige) tilstedeværelse – eller nærmere tilstedeværelser. Tilstedeværelser kan have form af en profil på et diskussionsforum eller på sociale netværkstjenester som Instagram og TikTok, eller det kan være i form af en kanal på YouTube.

Mange børn og unge har fra deres fritid personlige profiler, fx på Instagram, YouTube eller i computerspilsuniverser. Ofte er en personlig profil en forudsætning for, at man får adgang til bestemte fora og netværk (fx Instagram og Facebook), og samtidig er den personlige profil udgangspunktet for, at man kan personalisere sin indgang til information og indhold. Endelig kan en personlig profil være éns ansigt(er) udadtil. Personlige profiler og tilstedeværelser spiller med andre ord en central rolle i de kommunikative infrastrukturer på internettet, og vi vil derfor argumentere for, at det er et vigtigt område at have for øje i skolen og i undervisningen.

Et centralt aspekt i elevernes online deltagelse er derfor at varetage sin online tilstedeværelse. Dette handler ikke mindst om at være bevidst om, hvordan man er til stede, og hvordan man repræsenterer sig selv – og især hvad man oplyser om sig selv og deler med andre. En vigtig kompetence inden for online deltagelse er at kunne håndtere sin online tilstedeværelse, fx i form af profiler. Selvom det kan være udfordrende at arbejde aktivt med elevers profiler i en skolekontekst, er det et vigtigt element i elevernes digitale dannelse, at de begynder at forstå mulighederne såvel som faldgruberne i online profiler. Målet med skolens arbejde kunne i første omgang være at bidrage til elevernes bevidste og reflekterede håndtering af online profiler. Dette arbejde kunne med fordel tage afsæt i de profiler, som mange elever har fra deres fritid og inddrage dem i undervisningen.

Dialog med andethed

Et sidste skridt i arbejdet med elevernes online deltagelse handler om at indgå i dialog online. Unge i udskolingsalderen besidder typisk såkaldte ‘voksne’ pragmatiske kompetencer (Kasper & Rose, 2002), dvs. at de fx er i stand til at kommunikere hensigtsmæssigt og situationsbestemt på deres modersmål i ansigt-til-ansigt situationer med personer, som de kender. På internettet deltager vi ofte i interessefællesskaber, som samtidigt er “fællesskaber, hvor vi alle er fremmede for hinanden” (Biesta, 2004). Det gælder for den offentlige debat (fx på Twitter eller i kommentarer på avisartikler), men også for online grupper om fx om videospil, sport, fanfiction, musik, teknologi.

Det kan være berigende, og det kan styrke den enkelte elevs muligheder for at møde andre med samme interesser, finde ligesindede eller blive udfordret på sine holdninger. Verden kan potentielt åbnes for eleven, da han/hun har adgang ikke bare til information, men også til mennesker fra det meste af verden. Imidlertid forudsætter mødet med den ‘ukendte anden’, at deltageren skal tale ‘ansvarlighedens sprog’ (Biesta, 2004). Det læringsmæssige potentiale i disse møder sætter derfor nogle nye og historisk set ukendte krav til elevens kompetencer for at kunne deltage i online dialog. Det kræver, at eleven besidder særlige dialogiske og relationelle kompetencer, der bevæger sig ud over at håndtere ansigt-til-ansigt-samtaler i vante rammer.

Vi vil argumentere for, at ‘dialog med andethed’ er centralt for disse særlige dialogiske kompetencer. Dialog med andethed handler om at møde og indgå i dialog med den ‘ukendte anden’, og der er tale om en markant ændring i vores muligheder for at indgå i dialog med vores omverden på, som digitale medier har muliggjort. Det er naturligvis særligt relevant inden for fremmedsprogsundervisningen, hvor man har et eksplicit fokus på interkulturel kommunikation, og hvor man også allerede med virtuelle udvekslinger (Dooly & O’Dowd, 2018; Elliott-Gower & Hill, 2015; O’Dowd & Lewis, 2016). Men dialog med andethed er relevant inden for alle fagligheder, da det blandt andet handler om at få adgang til viden, få nye perspektiver og udfordret sine overbevisninger.

Vi vil gerne fremhæve to supplerende definitioner af, hvad dialogiske kompetencer (eller “dialogic literacy” på engelsk) indebærer.

Ifølge Wegerif handler dialogiske kompetencer først og fremmest om at have et “responsivt forhold til andre og til andethed” (Wegerif, 2016:19, egen oversættelse).

Bereiter & Scardamalia betegner dialogiske kompetencer som “evnen til at engagere sig produktivt i en diskurs, hvis formål er at opbygge ny viden og forståelse” (Bereiter & Scardamalia, 2005, egen oversættelse).

Et sigte med dialogiske kompetencer i form af dialog med andethed kan derfor først og fremmest være at udvide sine forståelser ved at få indblik i og sætte sig ind i andre og andethed, fx holdninger, livssyn, levemåder, etc. Derudover kan man arbejde med dialog med andethed med det formål at blive klogere og gøre andre klogere. Det er bestemt ikke al online kommunikation, der kan siges at være dialogisk, og det er et åbent spørgsmål, hvordan en sundere og dialogisk onlinekultur kan fremmes.
LIKE-bogen (Mehlsen & Hendriks, 2019) forklarer fx nogle psykologiske faldgruber som er forbundet med online deltagelse, mens det italienske projekt Parole_O_Stili (‘A social awareness project against the use of hostile language’, 2021) formulerede de 10 bud ‘Manifest om ikke-fjendtlig kommunikation’ (2016), som udgjorde princippet for et landsdækkende initiativ for ansvarlig brug af sociale medier hos de unge, og derefter udviklet med udgaver til politik, virksomheder og sportsverden, som fagfolk kan skrive under på og forpligte sig på at respektere.

Spørgsmålet er derfor også, hvordan vi bliver i stand til at indgå i dialog med andethed, fx personer vi ikke kender, ikke forstår, eller som vi er uenige med – og med det formål at blive klogere eller løse et problem sammen[4] . Dialogiske kompetencer forudsætter ikke alene rent sproglige færdigheder, men i høj grad også vilje til at deltage i reel dialog samt viden om andetheden, fx viden om kulturer, interessekonflikter og lignende, der fx kan vanskeliggøre dialog.

Inden for en dansk tradition tilbyder konceptet om samtalesalon visioner, konkrete forslag og materialer til dialog (Lloyd & Pass, 2016). Yderligere har Daniel Dennett (2013, s. 33-34) beskrevet følgende retningslinjer for konstruktiv kritik:

  1. Du skal forsøge at formulere din opponents synspunkt så tydeligt, livligt og redeligt, at din opponents siger: "Tak, jeg ville ønske, at jeg havde sagt det på den måde."
  2. Du skal angive, hvad I eventuelt er enige om (især når det vedrører spørgsmål, hvor der findes delte meninger).
  3. Du skal nævne alt, hvad du har lært af din opponent.
  4. Først da har du lov til at komme med indsigelse eller kritik.

Man skal ikke regne med, at digitale medier selv inviterer til en sådan form for dialog. Mange steder vil man nærmere møde “dialog” i form af en række af meningstilkendegivelser, hvor deltagerne primært giver udtryk for deres egne holdninger. Det er med andre ord ikke blot en dialogisk praksis, man skal begynde at deltage i, men nok i højere grad en praksis, skoler kan være med til at opbygge.

Til sidst vil vi derfor henvise til DiDaK-projektet, hvor flere lærere arbejdede med online dialog og har udviklet de pædagogiske formater “Forklar din opponents synspunkt” og “Online debat” som idéer til, hvordan man konkret kan arbejde med dialogiske kompetencer i undervisningen (Dalsgaard et al. (red), 2020).

 

Kreditering

Christian Dalsgaard og Francesco Caviglia

 

 


A social awareness project against the use of hostile language (2021). Parole_O_Stili. Hentet 16. august 2021, fra https://paroleostili.it/en/

Bereiter, Carl, & Scardamalia, Marlene (2005). Technology and Literacies: From Print Literacy to Dialogic Literacy. I Nina Bascia, Alister Cumming, Amanda Datnow, Kenneth Leithwood, & David Livingstone (Red.), International Handbook of Educational Policy (Bd. 13, s. 749–761). Springer Netherlands. https://doi.org/10.1007/1-4020-3201-3_39

Biesta, Gert (2004). The community of those who have nothing in common: Education and the language of responsibility. Interchange, 35(3), 307–324. https://doi.org/10.1007/BF02698880

Dalsgaard, Christian, Caviglia, Francesco, Boie, Mette Alma Kjærsholm, Færgemann, Helle Meibom, & Thomsen, Mette Brinch (2020). Digitale kompetencer i fagene: Pædagogiske formater til at arbejde med digitale kompetencer i gymnasiet. https://emu.dk/sites/default/files/2020-03/Digitale%20kompetencer%20i%20fagene.pdf

Dennett, Daniel C. (2013). Intuition pumps and other tools for thinking. W.W. Norton & Company.

Elliott-Gower, Steven, & Hill, Kenneth (2015). The Soliya Connect Program: Two Institutions’ Experience with Virtual Intercultural Communication. eJournal of Public Affairs, 4(1). https://doi.org/10.21768/ejopa.v4i1.66

Dooly Owenby, Melinda Ann, & O’Dowd, Robert (Red.) (2018). In This Together. Peter Lang CH. https://doi.org/10.3726/b14311

Kasper, Gabriele, & Rose, Kenneth R. (2002). Pragmatic development in a second language. Blackwell.

Lloyd, Andreas, & Pass, Nadja (2016). Samtalesaloner. Små skub, der får folk til at falde i snak. Borgerlyst. http://samtalesaloner.dk/manual/

Lewis, Tim, & O’Dowd, Robert (Red.) (2016). Online intercultural exchange: Policy, pedagogy, practice. Routledge.

Manifest om ikke-fjendtlig kommunikation (2016). Parole_O_Stili. Hentet 16. august 2021, fra https://paroleostili.it/wp-content/uploads/2019/03/manifesto_a4_DK.pdf

Mehlsen, Camilla, Hendricks, Vincent Fella, Københavns Universitet, & Center for Information og Boblestudier (2019). Like: Shitstorme, fake news, fear of missing out, what’s not to like? Center for Information og Boblestudier. https://digitaluddannelse.org/

O’Dowd, Robert, & Lewis, Tim (Red.) (2018). Online intercultural exchange: Policy, pedagogy, practice. Routledge, Taylor & Francis Group.

Wegerif, Rupert (2016). Applying dialogic theory to illuminate the relationship between literacy education and teaching thinking in the context of the Internet Age. L1 Educational Studies in Language and Literature, 16, S.I. Dial. Ped., 1–21. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2016.16.02.07


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.