Artikel

Åben delingskultur

Dalsgaard og Caviglia ser på mulighederne i at anvende digitale teknologier til at etablere åbne delingskulturer i en skolekontekst. Hvordan kan en åben delingskultur bidrage til elevernes skolearbejde?

Digitale teknologier og særligt Internettet gør det (teknisk) nemt at dele og sprede information. Begrebet om ‘participatory culture’ (Jenkins & Ito, 2015) har vundet frem især som følge af den måde, hvorpå unge tager internettet i brug til at kommunikere og ikke mindst til at producere og dele indhold og dermed bidrage til internettets information (Ito 2013; Boyd 2014). En vigtig pointe er, at det handler mere om kultur, end det handler om teknologi. Samtidig er det teknologien, der gør det muligt at etablere rum, miljøer og kulturer, der er præget af deling.

Grundlæggende handler åben delingskulturer i en klasse om at understøtte, at man kan udnytte de ressourcer, der befinder sig i en klasse – ikke mindst elevernes ressourcer – og bidrage til, at eleverne hjælper hinanden. Ligeledes handler det om at gøre det muligt for eleverne at være til stede og deltage på forskellige måder. En åben delingskultur handler ikke om, at alle skal deltage og dele på samme måde, men om at skabe rum, hvor elever kan deltage på forskellige niveauer og måder – fx som supplement til deling i det fysiske klasserum, hvor elever primært kan være til stede og deltage gennem håndsoprækning.

Vi foreslår, at etablering af en åben delingskultur i en klasse tager afsæt i følgende tre områder: at skabe synlighed mellem eleverne, at styrke elevernes bidrag til hinandens arbejde samt at arbejde med eleverne evner til at modtage og blive inspireret af klassekammerater.

Synlighed: At stille egen viden, ressourcer og produkter til rådighed for andre

Deling kan først og fremmest anskues som synliggørelse af elevernes arbejde. Med digitale teknologier er det muligt at synliggøre meget af elevernes arbejde og dermed give eleverne adgang til hinandens produkter, viden og ressourcer. For eleven handler det om at stille sit arbejde, fx afleveringer, til rådighed for andre. Det er et spørgsmål om at skabe transparens i klasselokalet og på den måde muliggøre, at man kan lære af hinandens arbejde. Dette kan fx gøres ved hjælp af fora til udveksling eller gennem fælles mappestrukturer, hvor eleverne lægger deres arbejdsdokumenter.

Med digitale teknologier er det nemt at dele tekster, rapporter, præsentationer, videoer, musik og andre digitale produkter, som eleverne laver. Kombineret med elevernes arbejde i forskellige ‘digitale genrer’ kan det samtidig betyde, at eleverne får mulighed for at deltage og være til stede på forskellige måder i klassen. På nettet kan man være til stede eller deltage gennem profiler i egenskab af fx tekster, billeder eller videoer. Man kan følge profiler fx på Twitter, Instagram eller YouTube, hvor man kan hente inspiration. Det er samme grundlæggende mekanismer, man kan overføre til en klasse ved at “formindske” delingen til kun at vedrøre klassen.

Elever kan både dele færdige produkter (afleveringer), eller de kan dele produkter i processen og dermed følge med i hinandens arbejde. Begge dele kan bidrage til elevernes arbejde. At skabe en delingskultur i en klasse handler først og fremmest om at skabe en synlighed mellem eleverne. Pointen med synligheden er, at eleverne kan spejle sig i andres arbejde og se eksempler på, hvordan opgaver kan løses, og på hvordan andre griber arbejdet an.

En styrke ved denne form for deling er, at alle elever ikke behøver at forholde sig til alt, hvad der deles. Det er vanskeligere at dele alle elevers arbejde i det synkrone klasserum. Deling af tekster, præsentationer eller fx videoer kan på den ene side synliggøre alle elevers arbejde, men kan samtidig på den anden side gøre det muligt for den enkelte elev at være selektiv i sit kig på andres arbejde. Fx hvis elever individuelt eller i grupper deler præsentationer eller artikler på en intern blog, kan eleverne udvælge, hvilke blogindlæg de ønsker at kigge nærmere på.

Et vigtigt opmærksomhedspunkt i arbejdet med synlighed er, at det af eleverne kan opfattes som overvågning, eller at man bliver udstillet i klassen. Her bliver det tydeligt, hvordan der ikke er tale om en teknologisk problematik, men at det handler om at etablere en tryg kultur, hvor man deler med og hjælper hinanden. En åben delingskultur kan med andre ord ikke installeres, men må etableres over tid. En måde at imødekomme problematikken om overvågning, og at eleverne kan føle sig udstillet, er at begynde med at skabe synlighed mellem grupper, således at det ikke er enkelte elever, der står frem, men derimod grupper. Tilsvarende kan man lægge ud med at skabe synlighed mellem elevers individuelle arbejde i mindre grupper, således at den enkelte elev kun “står frem” inden for gruppen. Ideelt er endemålet at nå frem til en åben delingskultur med en høj grad af synlighed og deling mellem eleverne, således at det bliver en fast arbejdsform på klassen.

Dette peger ligeledes på, at det er vigtigt at anerkende elevernes forskellige præferencer for at dele. Det bør fx være tilladt og accepteret, at nogle elever foretrækker at være “lurkere”, der blot kigger med hos de andre, men ikke lægger eget arbejde frem. Det handler om at acceptere, at ikke alle kan bidrage på samme måde, og at man som “lurker” kan blive inspireret af andre og lære af andre ved at følge med og se, hvordan andre arbejder, og hvad andre har lavet.

Vi ser arbejdet med at skabe synlighed som et vigtigt udgangspunkt for at skabe en åben delingskultur. Synlighed kan potentielt skabe et fundament for, at eleverne i højere grad bidrager til hinandens arbejde og bliver bedre til at modtage hjælp og input. Synlighed handler ikke kun om at dele noter, udkast, opgaver og afleveringer; den kan også styrkes ved at etablere åbne kommunikationsrum, hvor eleverne kan deltage og fx stille spørgsmål og hjælpe hinanden med opgaver og lektier.

Bidrage: At kommentere, give forslag, hjælpe, skrive input og forslag til andre

En åben delingskultur er dog ikke alene et spørgsmål om at skabe synlighed og adgang til hinandens arbejde og produkter. Mens synligheden alene kan etablere en indirekte eller tavs deling og inspiration, er det også muligt at styrke elevernes direkte bidrag til hinandens arbejde. En åben delingskultur indbefatter også, at eleverne som en integreret eller naturlig del af deres skolearbejde hjælper hinanden og bidrager med kommentarer og input til hinandens arbejde.

På grund af de digitale samarbejdsværktøjer vi har i dag, er der efterhånden ikke mange tekster, der kun har én skribent, og som ikke har haft flere øjne på sig, før de publiceres eller offentliggøres. Det er en sådan arbejdsform, der også ligger i en delingskultur; at man fx læser andres tekster igennem, skriver kommentarer og forslag til ændringer. Sådanne arbejdsformer ses fx i det øgede fokus på processuel skrivning, der er kommet de senere år i undervisningen. Det vil sige, at lærerne sætter fokus på elevernes processuelle arbejde, fx gennem afleveringer af udkast, der gøres til genstand for kommentarer og forslag til ændringer – for dernæst at blive færdigskrevet.

Denne udvikling ses ikke mindst i det store fokus på peer-feedback i hele skoleverdenen. Historisk har vi været vant til, at feedback primært gives samlet (af læreren) og adskilt fra det produkt, der gives feedback på. Det skyldes, at vi tidligere har forholdt os til printet materiale, og der er grænser for pladsen i margenen. Med digitale samskrivningsværktøjer er det muligt at give udførlige kommentarer til tekststykker (eller på bestemte tidspunkter i en video- eller lydfil), skrive forslag direkte i teksten. Der kan endda opstå en dialog i selve teksten ved fx at svare på kommentarer. Endelig er det med digitale tekster blevet langt nemmere at give feedback og kommentarer løbende i processen og ikke først efter aflevering. Se fx de pædagogiske formater om “Peer-feedback” og “Peer-to-peer lektiehjælp” udviklet af lærere i DiDaK-projektet og beskrevet i Dalsgaard et al. (red) (2020).

En pointe er, at sådanne arbejdsformer skal læres, og vi er måske stadig ved at finde ud af, hvordan samskrivning, processuel feedback og kommentarer kan tilrettelægges på hensigtsmæssige måder. Eleverne skal fx lære, hvordan man læser andres tekster og skriver relevante kommentarer, forslag og feedback. Dette afhænger fx af, hvornår i processen man skal give feedback.

Modtage: At opsøge, finde, modtage og lade sig inspirere af andre

En sidste dimension i arbejdet med at skabe en åben delingskultur i klassen handler for eleverne om at modtage input og inspiration fra klassen. Eleverne skal med andre ord også lære den anden side af at skrive kommentarer og give feedback: at modtage den. Spørgsmålet er, hvordan bliver man blive dygtig til at få hjælp.

Først og fremmest skal eleverne overveje, hvad de deler med andre. Hvad giver det mening at dele for andres øjne på dette tidspunkt i min proces, og skal jeg bede om, at øjnene ser på noget bestemt? Ofte vil peer-feedback-processer være tilrettelagt af lærerne og derfor falde på bestemte tidspunkter. Over tid kunne et ideal være, at eleverne selv skal opsøge hjælp og kommentarer fra andre elever, hvilket indebærer, at eleverne må overveje: hvornår er det hensigtsmæssigt at få kommentarer, spørge, etc., inden for hvilke områder har jeg brug for input, hvad ville være relevant at spørge om osv.?

Samtidig vil et øget fokus på processuelt arbejde også betyde, at eleverne sandsynligvis skal vænne sig til, at de deler udkast, der ikke bedømmes eller vurderes. At dele ufærdigt arbejde kan (for nogen) være sårbart, især hvis man som elev betragter det som en form for aflevering. Derfor handler det om at opbygge en klassekultur præget af processuelt arbejde, hvor foreløbigt arbejde og udkast kommenteres med henblik på at kvalificere det videre arbejde.

Man kan med andre ord både arbejde med at skabe en formaliseret delingskultur og en mere uformel delingskultur blandt eleverne. Sidstnævnte handler ikke mindst om at understøtte, lægge op til og “acceptere”, at eleverne indbyrdes hjælper hinanden. Fx er der mange eksempler på klasser, der har Facebook-grupper (eller tilsvarende), hvor de uden læreres deltagelse hjælper hinanden, deler og diskuterer deres lektier og skolearbejde (Aaen & Dalsgaard, 2016).

Tilgangen med at etablere en åben delingskultur kan godt komme i konflikt med elevernes opmærksomhed på individuelle karakterer. Et bud på en løsning på dette er, at vi begynder at blive mere opmærksomme på og krediterer, at elever hjælper hinanden og bidrager til hinandens arbejde. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det. Skal vi fx indføre “Tak til ...”-afsnit i elevernes afleveringer, eller skal lærerne forholde sig til og vurdere feedback og kommentarer fra eleverne?

En åben delingskultur kan samlet bidrage til undervisningen med det sigte, at få elever til at udnytte hinandens ressourcer og hjælpe hinanden. I arbejdet med en åben delingskultur kan det samtidig være relevant at sætte fokus på, at eleverne skal lære at befinde sig i og bidrage til åbne delingskulturer – på sigt både inden for og uden for skolen. Med andre ord handler åbne delingskulturer også om at styrke elevernes digitale kompetencer i form af deltagelseskompetencer (se mere i Caviglia & Dalsgaard, 2020).

Kreditering

Christian Dalsgaard og Francesco Caviglia


Boyd, D. (2014). It's complicated: The social lives of networked teens. Yale University Press.

Caviglia, F., & Dalsgaard, C. (2020). Introduktion til digitale kompetenceområder. Aarhus Universitet. https://pure.au.dk/portal/files/176497918/II._Introduktion_til_digitale_kompetenceomra_der_2020_published_web.pdf

Dalsgaard, C., Caviglia, F., Boie, M. A. K., Færgemann, H. M., & Thomsen, M. B. (red.) (2020). Digitale kompetencer i fagene: Pædagogiske formater til at arbejde med digitale kompetencer i gymnasiet. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet. https://pure.au.dk/portal/files/176497649/III._DigitaleKompetencerifagene_2020_published_web.pdf

Ito, M. (2013). Hanging out, messing around, and geeking out: Kids living and learning with new media (p. 440). The MIT Press.

Jenkins, H., & Ito, M. (2015). Participatory culture in a networked era: A conversation on youth, learning, commerce, and politics. John Wiley & Sons.

Aaen, J., & Dalsgaard, C. (2016). Student Facebook groups as a third space: between social life and schoolwork. Learning, Media and Technology, 41(1), 160-186.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.